Den har nogenlunde form som en sportstaske, men den er noget for sig. “Weekendtaske” er nok det bedste ord. Den passer til en tur i sommerhuset eller en kort storbyferie.
En traditionel weekendtaske er lavet af kanvas. Kanvas er en kraftig og stiv bomuldsvævning, der er beslægtet med sejldugen. Man kan også forarbejde en weekendtaske i læder. Selv har jeg en speciallavet weekendtaske i whipcord, som er en slidstærk uldvævning.
Weekendtasken har afgort mere stil end en trolley. Det at weekendtasken skal bæres, gør den til maskulint tilbehør. Lad stewardesser og andre kvinder trille trolleyerne.
Tasken ovenfor er fra Pickett.
Hvad med “en rejsetaske”? Den hedder en duffle bag eller en holdall på engelsk. Jeg kan bedst lide dem i beige.
/Christian