“Han er den person, der har haft størst indflydelse på herremoden i det 20. århundrede,” har stileksperten Alan Flusser sagt om Hertugen af Windsor.
Den slags udmeldinger kan diskuteres, men ser vi herremoden som en dans om jakkesættet, er der ingen tvivl: ham hertugen havde en fantastisk indflydelse på herremoden i mellemkrigstiden, da han var kronprins, og findes der sådan en ting som et stilmæssigt geni, var han uden tvivl sådan et.
Hertugen sagde selv, at han kunne lide at klæde sig blødt. Hans fars stivede skjorter, jaketter og diplomatfrakker, der havde rod i 1800-tallets victorianisme, brød han sig ikke om. Hertugens favoritdragt var jakkesættet i et komfortabelt snit og en skjorte med en blød nedslået krave.
Nogle mener, at han på sine gamle dage overdrev brugen af farver og mønstre og dyrkede en sofistikeret udgave af britisk “bad taste”. Det gjorde han måske engang imellem, men som regel på en inspirerende måde.
Spørg blot et par designere som Ralph Lauren og Tom Ford. De kan ikke kan forstås uden Hertugen af Windsor.
Skriv et svar