“Kunsten at klæde sig er at vide præcist, hvor nonchalant man kan være,” skrev designeren Hardy Amies fra Savile Row.
Jeg ved ikke, om Hardy Amies havde et polkaprikket slips i tankerne, da han nedfældede ordene – næppe, men jeg synes, slipsemønstret kan være et glimrende middel til at ramme hin balance, han taler om. Polkaprikkerne er frejdige, og dog abstrakte og formelle.
Polkaprikkerne har også historien på deres side. De har været med fra langslipsets fødsel sidst i 1800-tallet. Det polkaprikkede slips er et klassisk twist til en afdæmpet mundering.
Her er det skuespilleren Johannes Poulsen (1881-1938), der engang i 1930’erne poserer i polkaprikker, stribet skjorte og jakke i Prince of Wales-tern.
Foto: Det Kgl. Bibliotek
Anonymous skriver
Fin detaljeanalyse og karakteristik.
Anonymous skriver
“Kunsten at klæde sig……” Jeps, det er rigtigt.
Den problematik har de også beskæftiget sig lidt med på slow-wear.de
De er ikke så begejstrede for den elegante (?) kvinde på Continentals generalforsamling og spinder en lille ende på det.
Nok i den kuriøse ende, men alligevel et kig hver. Nogle kommentarer??
FBJ