Jeg er ikke sikker på, det er Volkmar Arnulfs faste praksis at benytte fire-fem prøver til et første jakkesæt. Men i mit tilfælde gør han det.
Det kan være, det har betydning, at der er kamera på. Det kan være, han mærker, jeg går op i processen og derfor går ekstra i detaljen. Det kan være, det er sådan han altid er: grundig.
Jeg er under alle omstændigheder tilfreds. Jeg tager hellere en ekstra prøve, om det så skal udskyde hjemtagelsen af et jakkesæt eller en jakke et halvt års tid.
Det er atter diverse småting, som justeres. Buksebalancen skal ændres en smule, kraven en anelse, den ene slids løsnes en kende.
Bagefter viser han mig nogle fotografier fra 60’erne og 70’erne, hvor han står model i egne jakkesæt. Man forstår, hvorfor han engang imellem er blevet kaldt ham “Mesteren af det rene snit”. Der er ingen nonchalance i ærmepåsætning. Der er intet overdrev. Der er ingen drapé. Der er præcision.
“Det ser lidt stift ud,” bemærker han selv om et glencheck-sæt.
“Men det var et demonstrationssæt. Se fx, hvordan ternene på jakken løber over i buksernes tern.”
Igen den der beskedenhed, jeg nu møder for femte gang. Charmerende og næsten bevægende. Hans viden og kunnen, opbygget over 60 år, er de facto ekstremt forfinet og eksklusiv, men Volkmar Arnulf og hans kompetencer har alligevel ringe resonans i dagens samfund, hvor medierne, delvis ofre for pr, begavet markedsføring og frygt for ikke at have styr på det smarte, præsenterer banale designprodukter som luksus for deres læsere.
Foto: Stiljournalen
Fin præsentation af skrædderomhu. Men stavefejlen (ingen > igen) bør du lige rette … 🙂
‘Mesteren af det rene snit’!…
Det forstår man til fulde ved at se netop ikke mindst på glencheck’en.
Ingen, ingen, ingen tvivl om, at det kræver teknisk perfektion at udfærdige et sæt så stramt og stringent.Tak og pris for, at der findes håndværkere, fx skræddere, der mestrer deres fag så godt, samt at der findes købere, der vil betale dem for det. Vi nyder alle godt af det overdådige, om det er et perfekt sæt tøj, eller Salys rytterstatue på Amalienborg. Mere af det, tak.
Men når det så er sagt, må jeg tilstå, at den mageløse tekniske perfektionisme netop falder nærmest fatalt ud i mine øjne. Ak, glenchecken jo ligner noget, der tilnærmelsesvist er bodypaint’et…
Hvis rouleau i ærmepåsætningen er nonchalance, så melder jeg mig som forsvarer for eller ridder af det nonchalante ærme. Ved meget vel, at der er stærke kræfter på Stiljournalen, der ynder det stilistisk – og måske mere klædeligt? – underspillede skjorteærme, men mig er det for fersk. 😉
En jakke. En herrejakke må gerne være afrundet med en markeret grænse på overgangen mellem skulder og overarm. Netop denne markering er skøn at skue i landskabet så at sige. Efter min bedste overbevisning.
Håber, det er til at fornemme, at det ikke må tages for en mavesur bemærkning, men altså forsvar for en anden præference. Vi kunne måske kalde det en traditionel britisk tilgang?
Venligst
mpc
mpc, umiddelbart synes jeg, at rouleau, her forstået som det “rør”, skrædder kan bygge i skulderspidsen, kan tendere til at trække mod det feminine. Rouleau er jo også meget brugt inden for dameskrædderi. Rouleauen vil ligesom løfte skuldrene og – fristes jeg til at sige – gøre indtryk.
Men jeg vil på ingen måde afvise rouleau-skuldre, selvom jeg selv foretrækker glat ærmepåsætning, det være sig almindelig eller skjorteskulder. Det afhænger af, hvem man er, hvilket stof man har med at gøre, og hvilken stil man føler sig hjemme i. Jeg vil heller ikke generelt afvise en skulder Alm Style med små folder, selvom jeg selv er mere komfortabel i en renere skulder. Den ene mands elegante slips, er den anden mands julemandsslips, som Tom Wolfe vistnok skrev engang.
De franske topskrædderier synes i øvrigt ret gode til rouleau.
VH Torsten
Hej!
På dette billede, vil jeg mene der er tale om en stanghabit, se venligst:
http://b.bimg.dk/node-images/525/7/620×350-c/7525610-danske-bank.jpg
Hvad er det der gør at jakken ikke lægger sig pænt om kraven og hvad er det at en skrædder gør, så at jakken altid sidder perfekt om skjortekraven, uanset hvordan man bevæger sig?
vh
Hansi
Svært at afgøre på det foto, men den ser for kort ud i nakken. Krave skal løftes. Den modsatte situation er, når den slår fold i nakken. Det sidste er nemmere at rette. Sådan noget justerer skrædder for under prøver. Mht. til hvorfor skrædderiskuldre ligger så godt, er der adskillige tekniske forhold, bla. ærmegabets rette vinkel og størrelse, drape de rette steder i stoffet, faconpresning.