Fint besøg er på vej. Første uge af august er Savile Row-skrædderen Steven Hitchcock og hans frue Celia i Danmark. Steven vil give en master class på Det kgl. teaters skræddersal den 6. august, og den 7. august er der sartorielt træf kl. 20 på whiskybaren Lidkoeb, hvor man kan mødes med Steven og uden tvivl flere læsere af Stiljournalen. Tilmelding foregår hos Karina Mott (karina@mott.dk), der har taget intiativ til besøget. Karina er som bekendt herreskrædder på Østerbro. Hvis nogen ikke skulle vide det, er Steven også herreskrædderen bag mange af de jakkesæt og jakker, Mr X har figureret i på Stiljournalen. Man kan naturligvis bestille et jakkesæt hos Steven, mens han er i byen.
Og dernæst: På efterhånden en del opfordringer checker en førsteklasses italiensk herreskrædder endelig ind i København. Det sker primo september, og han og hans assistent vil besøge København med korte mellemrum derefter, så jakkesættet kan prøves i tilblivelsen, og så man kan have sit skræddersyede jakkesæt i hus i marts 2016. Antallet af pladser vil være begrænset, og omvendt er der en god håndfuld, der må melde sig, for at visitet kan blive en realitet. Jeg mener, jeg har fundet et godt miks af kvalitet, pris og pålidelighed, faktisk rigtigt godt. Mere følger snarest. Hvis du allerede nu ved, du er interesseret, så send en mail til stiljournalen@gmail.com, og du kommer på en tilmeldingsliste. Jeg vil så bede dig om at konfirmere eller afslå i august, når jeg har fået alle detaljer om besøget på plads og publiceret dem på Stiljournalen.
Foto: Steven Hitchcock
Hej Torsten,
Kan du give nogen indikation af stilen for den “hemmelige” italienske skrædder (eller hvor villig han er til at divergere fra den), evt reference til billeder af jakker/jakkesæt, såfremt det er een du selv har benyttet tidligere.
Med skjorteprojektet (Carmen) sidste år, var det lidt nemmere at committe sig, da jeg vidste hvad jeg gik ind til – blot for at undgå at spilde nogens tid.
Mvh René
Øh, den jakke sidder da ikke særligt pænt? Skuldrene ser “voldsomme” ud.
Det kan du jo fortælle ham, når han kommer til Danmark. Jeg er sikker på, at han tager imod gode råd 🙂
Sidder den pænt, Torben?
Torsten, naturligvis. 😊
@ Hr Olsen: Jeg kan huske, at jeg har set hr. Hitchcock i den pågældende jakke. Jeg vil ikke gå ind i diskussionen, men her er billederne (du skal rulle lidt ned på siden), så du kan foretage en nærmere vurdering:
http://dandyportraits.blogspot.dk/2011/12/steven-hitchcock.html
Tak for link, FBJ.
På fotografiet taget ved strygebrættet, ser man samme store kontrast mellem skulderpart og overarm, det opstår åbenbart når han bevæger armene 😉
Al respekt, men ikke særligt elegant (IMHO).
@Rene: Mere følger.
@Hr. Olsen: Jeg mener, det er svært at sige noget teknisk dårligt om de skuldre. Dels klipper SH en rummelig habit, jf. Mr X’ habitter fra ham, og dels er SH selv en stor dreng, der kræver en vis volumen i jakkens skulderregion, både af komfortmæssige og æstetetiske grunde.
Hej Torsten
Er lidt i tvivl om, hvad der ligger i den nævnte “masterclass”. Jeg går selv og overvejer at anskaffe mig min første skræddersyede habit. Er jeg i målgruppen til masterclass, eller er det ved siden af skiven?
Mvh
Hej Carl-Erik. Master class’en er for skræddere og andre interesserede og går for sig om torsdagen fra kl. 18-21 på Det kgl. teaters skræddersal. SH vil vise, hvordan han tilskærer mv. Fredagen på Lidkøb er nok bedre, hvis du vil bestille et jakkesæt. Prisen ligger i øvrigt på 3.600 pund for et todelt jakkesæt inkl. stof.
Glæder mig til at høre nærmere om den Italienske skrædder. Jeg er på, hvis det hele ser fornuftigt ud.
@Steen og alle jer andre, der har meldt jer som interesserede: Jeg forventer at kunne publicere introduktion og detaljer i næste uge.