Et vaskeri eller et renseri, der vasker og stryger skjorter, er ingen nyhed. Men metoden har ændret sig de seneste par årtier.
Forstadiet finder man i 1800-tallet, da de første mekaniske vaskemaskiner dukkede op. Vask og strygning af skjorter blev industrialiseret.
Da verden så blev elektrificeret for ca. 100 år siden, erstattede strømdrevet maskinel vaske- og strygeopgaven. Først på vaskerierne, siden også i de små hjem. I 1940 ejede 60 pct. af amerikanske husstande, der havde strøm, en elektrisk vaskemaskine. Moder og i nogle tilfælde tjenestepigen klarede strygningen.
Den model med hjemmevask af skjorter er fortsat frem til vore dage. Men nu er den ved at opløses. Flere og flere afleverer deres skjorter på et renseri, der tager sig af vask og strygning. Takket være robotter kaldet strygeginer, der har invaderet landet de sidste 10-15 år, har renserier kunnet banke prisen på vask & strygning af skjorter i bund. Ikke meget mere end 20 kr. bon’er de pr. skjorte.
Vask og strygning af skjorter ved A-Z Rens
Prisen gælder også hos A-Z Rens på Ordrup Jagtvej. Der afleverede jeg seks skjorter til vask og rens for 21 kr. stykket, som er deres basispris, hvor de ikke foretager ekstra pletrens, strygning i hånden eller små reparationer.
A-Z Rens ejer en af landets mest avancerede strygeginer, også kaldet strygedukker. Det fortalte de mig. Højst er par andre i Danmark er besiddelse af vidunderet, der er undfanget i Japan. Foruden blæsefunktion har robotten strygeplader, der lukker sig om krop, krave og manchetter.
Inden skjorterne ender på strygeginen, efterses de for pletter. Derpå vaskes de, normalt ved 30 grader, og engang imellem ved 40 grader, hvis de har nogle genstridige pletter, og hvis de kan klare det, fortalte A-Z Rens.
Jeg havde bevidst medbragt seks forskellige skjorter. Stoffet var poplin, oxfordstof og hørlærred. Skjorterne var fra fem forskellige producenter. Flipperne var også forskellige. To var klæbede, mens de fire andre havde løst lærredsindlæg. Fire skjorter var skræddersyede, en enkelt made-to-measure og den sidste en stangskjorte. Et ok testgrundlag, må man sige.
Drilske skjorteflipper
Resultatet blev ikke, som jeg havde håbet, men omtrent som forventet. Skjorterne var overordnet set glatte i en grad, man vanskeligt kan kopiere derhjemme med dampstrygejernet. Og den glatte ligesom skorpeagtige overflade, som blandt andet skyldes brug af en smule stivelse, gjaldt både skjortens krop og ærmer.
Det var i detaljen, at billedet flimrede. Dels var dels efterladt små folder i flippen på tre af de fire ulimede flipper. Dels kunne man se, at strygeginen har svært ved at glatte rundt armhuler og sømmen på ærmets inderside. Desuden var brystet på den ene side af skjortestolpen på en enkelt skjorte blevet rynket.
De små folder i skjorteflipperne er den eneste reelle spielverderber, vurderer jeg. Og hin hændelse fældes man kun af, hvis man indleverer skræddersyede skjorter, som almindeligvis har ulimede flipper. Konfektionerede skjorter med klæbet flip, som givet udgør 99,9 pct. af skjorterne i danske mænds klædeskabe, kan strygeginen ikke lægge ned. A-Z Rens forklarede, at de må stryge flipperne i hånden, hvis folderne i flipperne altid skal undgås på flipper uden klæb, og så bliver prisen en noget anden. Det er mit indtryk, at samme situation gælder ved andre renserier. Jeg har da talt med læsere, der har været småfrustrerede over folder på flipperne af de skræddersyede skjorter, når de er kommet retur fra et renseri andetsteds.
Skal, skal ikke?
Så for mange, ja, vel for de fleste mænd, der går i manchetskjorte hver dag, er det bestemt værd at overveje, om ikke skjorterne bare skal afleveres på renseriet til vask og strygning. De 600 kr. om måneden, det løber op i, hvis man går i skjorte hver eneste dag, sparer i omegnen af 4-5 timers arbejde derhjemme alt i alt om måneden. Om ikke for en selv, så for den bedre halvdel. Den smule ekstra slid, som skjorterne udsættes for på renseriet, tipper ikke båden, synes jeg. Tilsvarende sparer man jo også noget på indkøb, drift og vedligeholdelse af vaskemaskine på egen matrikel.
Er man derimod den heldige ejer af skræddersyede skjorter med løs lærredsdug i flippen, må man fortsætte med dampen derhjemme, eller betale ekstra for, at renseriet stryger flippen i hånden. Jeg ser ikke andre muligheder, indtil den næste generation af strygeginer dukker op
En læser har sin egen strygegine. Læs om hans oplevelse af den her.
Foto: Den velklædte mand
Tidligere brugte jeg en del timer på at stryge mine skjorter.
Det gør jeg sådan set stadigvæk, men efter jeg fik indkøbt et ordentlig strygejern og bræt, er arbejdestiden reduceret kraftigt.
Jeg købte en Laurastar dampstation, og et Bosch strygebræt med luft i brættet, hele herligheden køber op i ca. 5000 kr.
Bestemt mange penge når man sammenligner med et strygejern til 300 fra Elgiganten og et strygebræt fra Ikea, men der er tale om en helt anden oplevelse.
Om “sprødheden” kan måle sig med et renseri skal jeg ikke gøre mig klog på, men mine skjorter er ubetingede de mest glatte på min arbejdsplads 🙂
Stryking av skjorter har en terapeutisk effekt for undertegnede. Klassisk musikk, et godt strykebrett og strykejern gjør at roen senker seg over huset hver søndag. Derfor vil jeg aldri betale noen for å fjerne min mulighet for kontemplering over livets store og små hendelser. Dessuten har jeg til gode å se at et renseri gjør jobben bedre enn undertegnede. Mvh fjellape i nystrøket tøy.