Billeder fra gamle dage. Herreskrædder P. Pedersen i skrædderstilling ved vinduet i sit værksted i Vivild. 1950’erne.
Der var engang
Gamle dage var ikke glamourøse. Billeder fra gamle dage fortæller den historie.
Jeg skal indrømme, jeg jævnligt må minde mig selv om, hvor i al fald materielt priviligeret vi er i dag. Fortiden var fattigere helt kontant, arbejdsforholdene sled mere direkte på kroppen.
Skrædderfaget var eksempelvis ikke en sval brise på altanen. Det var slid, sved og dårlig løn.
Billeder fra gamle dage fortæller
Jeg fundet nogle billeder fra gamle dage på Arkiv.dk, der viser, hvordan det var at være herreskrædder i provinsen. Det er var formentlig ikke meget sjovere i byen. Men derinde modtog nogle herreskræddere dog en vis anerkendelse og prestige, og en dygtig skræddermester kunne tjene godt. I provinsen kunne en skrædder ikke håbe på stor mønt eller laurbærkrans.
Når det er sagt, er herreskrædderernes forhold faktisk ikke voldsomt anderledes i dag. Det er stadig fysisk krævende. Lønnen er lav. Og anerkendelsen er stadig beskeden, selv om enkelte herreskræddere rigtignok hyldes som helte.
Men et blik på nogle billeder fra gamle dage:
1901-1920
Landsbyen Sahl i Midtjylland havde også en skrædder. Mester Hans Dahm Christensen ved symaskinen, hans mor med sytøjet, de to andre er skræddersvende, 1905.
Hos skræddermester Peder Thygesen Bjerring i Veerst. Skræddersvend Friis Mortensen ved symaskinen og lærling Anton Sakarias Hansen på sybordet, 1900-1905.
Skræddermester Nielsen, hans to svende og “Marie” poserer i Skibby Skrædderi, 1910-1915.
1921-1940
Skrædder Laurits Jensen fra Sandby i gang med nål og tråd.
Skræddermester Anders Marinus Jensen, Præstegårdsvej 2, Jebjerg, 1928.
Sportsjakke fra C. Olsen & Co. i Seest. Fotograf: Jochumsen & Knudsen, 1938.
Skrædderi ved Torvegade 12 i Brande. Skrædder Anders Nielsen (1892-1965) i gang.
1941-1960
Hos skræddermester Otto Petersen, Vojens, omkring 1950.
Skrædderværkstedet ved Vargaardevej 7 i Hejls-Hejlsminde, 1948-1950.
Carl og Ingeborg Rasmussen drev en skrædderforretning på Møllebakken 16 i Stenløse.
1961-1980
Foreningen Rouletary afholdt 15-årsjubilæum i 1961. Rouletary var en forening af festaber, der sås en gang om året for at have det sjovt. De spiste i omvendt orden, først kaffe og cognac og derefter sild og brændevin. Her er ærkepræsidenten, reklamemanden Knud Hansen, der får taget mål til ny kappe af skræddermester Fritz Nielsen. Fotograf: Wermund Bendtsen.
Aa. Christensens skrædderi, Kongevej 23, 1965.
1981-2000
Skræddermester A. C. Nielsen, Bov. Fotograf: Lund-Jensen, 1985
Skrædder Arne Hansen viser, hvordan man sidder i skrædderstilling, Stenløse Bygade 7, 1984. Fotograf: Kirsten Wulff.
Skrædder Kaj Andersen boede ved Snavevej 21 i Snave, 1986. Fotograf: F.W. Lindeloff.
Det ser lidt iscenesat ud. Mon Alfred Hansen stadig er videre aktiv, da fotoet tages i 1990 af Jørgen Jensen? Dalum, Lindelse Sogn.
Dagens danske skræddere
Læs om danske herreskræddere i dag.
Morsomt at se – ikle mindst at der har været en skrædder i Sahl, en lille bitte samling huse langt ude på landet!
Måske redaktøren kunne berige læserne, med information om hvorfor skrædderen sidder på bordet ( og hvorfor de ikke længere gør det)
Jeg fornemmer, du har et es ærmet …
Men der er nu stadig mange skræddere, der sidder i skrædderstilling på Savile Row. Det er lidt en personlig ting, om man foretækker bord og skrædderstilling eller stol. Det praktiske ved skrædderstilling og bord er, det er lettere at kontrollere stoffet. Desuden var/er det hensigtsmæssigt lysmæssigt, fordi man kan sidde helt tæt på vindue.
Samt, at man lettere undgår at stoffet bliver beskidt!