• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Ændre en skjorte – 10 ting en skrædder kan gøre

17. december 2019, af Torsten Grunwald

ændre en skjorte skrædder
Sådan kan man ændre en skjorte. Foto fra A. P. C.

At ændre en skjorte

Man kan ændre en skjorte.

Om det kan betale sig, er en anden sag. Når forandringsskrædderen tager fat, løber der hurtigt nogle hundrede kroner på regningen. Men har man skjorter, der koster 1000+ kr. stykket, begynder det at give mening at lade den forandre for at forbedre dens pasform.

1. Forkorte ærmer

Man kan eksempelvis nemt forkorte skjortens ærmer 1-2 cm, uden det spiser for meget af slidsen ved manchetten. Det koster typisk 150 kr. Husk at bede om de samme (tætte) sting, som skjorten i forvejen er syet med.

2. Forlænge ærmer

Skjortens ærmer kan ligeså nemt gøres længere, såfremt der står lidt ekstra sømrum i ærmet, hvad desværre er undtagelsen mere end normen, når det kommer til færdigsyede skjorter.

3. Sy skjorten ind

Skjorten kan blive smallere, 1-2 cm i hver side, uden at skjorten mister sine proportioner. Det koster typisk 200-300 kr.

4. Sy ærmer ind

Skal skjorten sys mere ind end 1-2 cm i hver side, bør ærmerne almindeligvis også gøres smallere. Regningen stiger da til 3-400 kr.

5. Stramme eller løsne manchetter

Er skjortemanchetten lidt for løs, kan knappen flyttes ind på manchetten. Det kan man selv gøre derhjemme. Og kan man ikke, bør man lære sig selv det. Man kan ligeledes løsne manchetten en cm ved at flytte knappen lidt tættere på kanten.

6. Forkorte skjorte

Jeg kan selv lide en lang skjorte, men synes man, en skjorte bliver for lang, kan den forkortes op til 5-6 cm. Tager man mere af, begynder man at forrykke proportionerne for meget i skjorten. Operationen bør ikke koste mere end 200-300 kr.

7. Skifte krave

Når kraven er slidt, kan den skiftes. Men det skal da være en rigtig skjortemager, der gør det. En almindelig forandringsskrædder kan ikke .

8. Skifte manchetter

Det samme kan man sige om skjortemanchetterne. De kan også skiftes, hvis skjorten er i hænderne på en rigtig skjortemager.

9. Fjerne nakkefold

Er der en lille nakkefold under kraven, kan forandringskrædderen nemt fjerne den. Til gengæld er det tæt på en håbløs operation, hvis problemet handler om diagonale folder over skjortens bærestykke, fordi de symptomer handler om, skjorten grundliggende ikke passer over skuldrene.

10. Flytte kraveknappen

Skrædderen kan også flytte en kraveknap en cm i den ene eller anden retning, hvis kraven enten er for løs eller for stram. Forandringen er meget lille, og man bør egentlig lære sig selv at gøre det derhjemme.

Hvad du ikke kan ændre på en skjorte

Du kan generelt ikke udvide en skjorte, som man tit kan – dog slet ikke altid længere – med en jakke eller et par bukser. Der mangler stof i skjortesømmene, til at det kan lade sig gøre. Så hellere køb en skjorte, der er lidt for stor end lidt for lille, kan man konkludere.

Ændring af jakke og bukser

  • Ændring af jakke og bukser
  • Find en rigtig størrelse i bukser

ANNONCE

forandringsskrædderi

Førsteklasses forandringskrædderi ved Louise Toft

– – –

Share

Skrevet i: Skjortepleje, Skjorter Tags: skjortepleje 6 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Janus C skriver

    18. december 2019 kl. 11:49

    Tak for en nyttig artikel. Jeg har to skjorter fra 1990erne tror jeg, som er brede over skuldrene. Vil man kunne gøre dem lidt smallere?

    Besvar
    • Torsten skriver

      18. december 2019 kl. 12:47

      Nej, det er svært at ændre på, fordi man samtidig påvirker ærmegabets form og størrelse.

      VH Torsten

      Besvar
  2. martin madsen skriver

    8. november 2023 kl. 12:31

    Anbefales det at skjorte sys ind i siden eller bag på ? hvis man tager udgangspunkt i de 1-2 cm

    Besvar
    • Torsten skriver

      9. november 2023 kl. 8:46

      Den almindelige, hurtige måde er at klemme den med indsnit i ryggen, hvis det handler om så lidt

      Besvar
      • martin madsen skriver

        12. november 2023 kl. 23:55

        tak for svar … så hvis det er 2 cm i hver side, så vil du også anbefale indsnit i ryggen ? og kan du anbefale en god skrædder ? en som også kan vejlede hvis der er bedst løsning til skrædder opgaven. Har nemlig både bukser og skjorte så skal fikses 🙂

        Besvar
        • Torsten skriver

          13. november 2023 kl. 7:14

          Fx Louise Toft i Brønshøj eller Peter Undén på Fr.Berg, som jeg kender, kan nemt ordne den slags

          Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ralph Lauren – butikken på Strøget

Ralph Lauren er blevet populære igen. Salget stiger. Hvad med tøjet? Vi besøgte deres nye store butik på Strøget i København for at teste og besigtige herretøj.
Læs mere

Herremoderapport om efteråret 2026

Den velklædte mand har været på jagt efter trøjer, jakker og tilbehør hos de mest charmerende herretøjsbutikker online. Foruden beklædning så han nogle stilmæssige tendenser i udbuddet og aflægger en moderapport for efteråret 2026.
Læs mere

Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1

Vi var forbi Troelstrup med en læser for at bestille et par målsyede skjorter fra Stenströms. Det blev en meget afslørende oplevelse, som alle, der bestiller målsyet tøj, bør skrive sig bag øret.
Læs mere

Styr på vævninger

Ser du forskellen? Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han inddeler stofvævninger til skjorter, jakkesæt, sportsjakker og bukser, så du selv kan købe bedre ind og klæde dig med større sikkerhed.
Læs mere

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsensgade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Min nye lyserøde skjorte
  • Flemming til Min nye lyserøde skjorte
  • Torsten til Ralph Lauren – butikken på Strøget

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026