Torsten, artiklen i dit link, kan jeg godt huske. Den er blot liste over skræddere og nogle generelle bemærkninger om uddannelsesniveau og erfaring.

Det er ikke min lod at gå nærmere ind i problematikken, men du har to påstande:
a) “bedste danske skræddere er ikke på niveau med de bedste i udlandet.”
b) “jeg vil hellere gå i mine RTW…”

ad. a: Selvfølgelig. De fleste er enmandsvirksomheder, der laver alle dele selv, hvor de bedste i udlandet har erfarne specialister på alle felter i processen.

ad. b: Se, her er det meget bastant. For det er jo et hammerslag. Mon ikke nogle af de danske skræddere kan gøre det bare lidt bedre.

Og så er der jo alt det midt imellem. Nuancerne. Ikke alle benytter de bedste i udlandet.

Slut herfra.

FBJ, jeg forsøger at fortælle sandheden, som jeg oplever den, uden at brændemærke specifikke danske skræddere. Som jeg også skriver og har gjort flere gange, kan en dansk skrædder være en god løsning, hvis man sætter meget pris på den lokale relation. Hvis man vil have det bedste, er der et spring mellem det bedste danske skrædderi og det bedste i udlandet (hvilket ikke betyder, man ikke kan have mere held med en dansk skrædder end en udenlandsk). Det er min oprigtige konklusion, og jeg tror faktisk, at eksempelvis Undén vil være enig, hvis man drøftede det stille og roligt med ham. Forskellene kan ikke reduceres til blot stilistiske forskelle. Mere her, hvem jeg har kendskab til i DK: https://denvelklaedtemand.dk/2017/03/syv-styks-herreskraedder-i-koebenhavn-og-danmark.html

Når man skriver så kategorisk generaliserende, bør de skræddere, som er anvendt, nævnes ved navn. Alternativt kunne nævnes, hvem man ikke har nærmere kendskab til.
“Italienske skræddere er fremragende” – ja, der er mange af dem, men også det modsatte.
“Tyske skræddere er gammeldags i snittet” – nej, der er også mange italiensk inspirerede.
“Franske skræddere er de bedste, men dyre” – en påstand der generelt ikke holder vand.

Med andre ord: generaliseringer sætter en hel branche i bås.
Hvis du mener, at dine bemærkninger gælder over hele linjen, er det et respektabelt synspunkt, men så må der være mere tekst til at underbygge det.

Undertegnede har også sine holdninger til emnet, men de er i denne sammenhæng helt ligegyldige.

Mvh
FBJ

Jeg har over årene haft nogle erfaringer, der har nuanceret mit syn på forskellen mellem dansk skrædderi og det bedste fra det store udland. De erfaringer har – desværre – ikke stillet dansk skrædderi i et bedre lys. Det smerter mig at sige det, for jeg ønsker alt det bedste for dansk skrædderi, det ved alle. Men jeg må jo samtidig sige, hvad jeg oplever. Foruden begrænsede evner i tilskæring og tilpasning (fitting) af et jakkesæt, halter danske skræddere meget efter på forarbejdning, altså færdighederne (og viljen) til at bearbejde og sy yderstof og ikke mindst jakkens indlæg. Man kan være heldig, fordi man har en nem figur, det skal ikke forklejnes, og ende med et umiddelbart ok jakkesæt fra en dansk skrædder. Og er kommunikationen og relationen til en lokal skrædder vigtigere end selve produktet, jakkesættet, betyder det manglende niveau måske ikke så meget. Men man må ikke bilde sig ind, at dansk skrædderi matcher skrædderi fra det store udland. Ved nærmere eftersyn er der ikke meget at begejstres over, hvis man har en del erfaring med skrædderi.

Når jeg ikke bruger mit danske skrædderi, er det til dels en luksussituation – at jeg har så meget godt og bedre skrædderi fra udlandet. Men jakkerne fra to af de danske skræddere, er også så dårligt snittet, at jeg ikke bryder mig om at gå med dem. Jeg griber hellere en af mine to RTW-jakker. I bakspejlet burde jeg nok have forlangt pengene tilbage eller bedt dem om at sy en ny jakke. Jeg var for flink og diplomatisk 🙂

Dårligere end stang-jakkesæt?

Mvh Carsten