Jeg bliver nogle gange spurgt, hvad der er af danske herreskræddere, det vil sige skræddere, der syr rigtige skræddersyede jakkesæt, og jeg har det med at tænke, ”Det har jeg da skrevet om på Den velklædte mand flere gange. Jeg sender lige et link.”
Men jeg kan faktisk ikke finde et fyldestgørende overblik. Det eneste, jeg støder på, er et indlæg fra 2008(!), der lister hver enkelt herreskrædder i København.
Er der ikke sket noget siden? Jo, da. Nedenfor min liste med aktuelle herreskræddere i København og Danmark.
Inden jeg præsenterer dem enkeltvis, må jeg sige, hvad mine kriterier er for at inkludere dem.
Sådan har jeg udvalgt de danske herreskræddere
Overordnet set skal de tilbyde genuine skræddersyede jakkesæt. Det indebærer:
- De tilbyder at sy traditionelle jakkesæt, sportsjakker mv. De må også godt sy alt muligt andet, men de skal tilbyde fundamentalerne.
- De måler kunden op, drøfter ønsker ham og prøver klædningstykkerne undervejs på kunden.
- De forarbejder klædningsstykker i tråd med traditionen inden for klassisk herreskrædderi, herunder laver et individuelt mønster til hver kunde og indsætter håndforarbejdet dug i jakkens bryst- og frontparti (i stedet for klæbende vlieseline).
Derudover skal de tilvirke i Danmark.
De kriterier reducerer feltet af herreskræddere i København og Danmark som sådan. Udbydere af målkonfektion (demi-skrædderi, made-to-measure, målsyede jakkesæt, personaliserede jakkesæt, og hvad målkonfektion nu ellers kaldes) ryger ud, ligesom en førsteklasses herreskrædder heller ikke kommer med på listen.
Manglen på uddannelse og mesterlære
Kriterierne stiller til gengæld ingen krav om uddannelse og beherskelse af herreskrædderiets metier. Havde jeg for eksempel forlangt, at man skal have bestået en traditionel svendeprøve i herreskrædderi eller ligefrem en mesterprøve, er jeg ikke sikker på, at der overhovedet ville have været nogen på listen. For det kan ikke skjules: Det store problem for herreskrædderiet i Danmark set fra kundens synsvinkel er manglen på grundig uddannelse. Skræddersyede jakkesæt er krævende. Mange års skoling er nødvendig, vel at mærke i praksis med en mester ved sin side, for at man kan skræddersy lydefrit. Det er svært at selvlære sig kunsten at levere fremragende klassisk herreskrædderi.
Desværre mangler i dag systemet, der skal sikre denne afgørende skoling af den danske herreskrædder. Som jeg derfor siger til de unge danske skræddere, der formelt set er uddannede, men reelt mangler års guidet erfaring med at sy skræddersyede jakkesæt, der er den høje pris værd for kunden: rejs ud – til London, Paris, Tyskland, Italien og tag en god lang tørn hos en rigtig herreskrædder. Der kan du lære gesjæften. Ordentligt.
Syv gange herreskrædder i København og Danmark
Og med den kontekst til selve listen. De syv herreskræddere i Danmark, der tilbyder klassiske skræddersyede jakkesæt i deres egen forretning:
1. Herreskrædder Peter Undén
Peter Undén er den mest erfarne aktive herreskrædder i Danmark. Han er uddannet ved Det kgl. Teater skræddersal med blandt andet Willy Mokjær som læremester. Efter sin svendeprøve overtog Peter Undén Willy Mokjærs skrædderi på Bianco Lunos Allé.
- Adresse: Bianco Lunos Allé 1, 1868 Frederiksberg
- Pris for et todelt jakkesæt inkl. stof: 28.000 kr.
- Hjemmeside
2. Herre- og dameskrædder Oliver Häberli
Der er en ny herreskrædder i byen. Navnet er Oliver Häberli. Jeg kender ikke hans skræddersyede jakkesæt som Peter Undéns, men Oliver Häberli har sin træning fra Schweiz, hvorfra han kommer. Han fortæller mig over telefonen, at han oprindelig er skolet i haute couture, det vil sige fint dameskrædderi i en periode af tre år. Derefter arbejdede som sælger af eksklusiv herrekonfektion og målkonfektion. Han involverede sig sideløbende i det schweiziske skrædderlav. For omtrent 15 år siden gik han selvstændig og begyndte at specialisere sig på egen hånd i herreskrædderi. I 2015 flyttede han med sin partner til Købehavn og rykkede samtidig sit værksted og forretning dertil.
-
- Adresse: Refshalevej 167F, 1432 København K
- Pris for et todelt jakkesæt inkl. stof: 35.000 kr.
- Hjemmeside
3. Herre- og dameskrædder Karina Mott
Ligesom Peter Undén er også Karina Mott relativt kendt i spalterne her. Hun overtog Bent Wennerwalds skrædderi på Østerbro i 2011. Hun har en beklædningshåndværkeruddannelse fra Scandinavian Tailoring Academy, ledet af Sten Martin Jonsson (se nedenfor), og har desuden arbejdet nogle måneder for Bent Wennerwald i forbindelse med, hun overtog skrædderiet af ham. Derudover er hun autodidakt.
- Adresse: Århusgade 8, 2100 København Ø
- Pris for et todelt jakkesæt inkl. stof: 19.500 kr.
- Hjemmeside
4. Herreskrædder Gisle Rosenlöwe Larsen
Gisle Rosenlöwe har stået i lære hos Jakob Bay (se nedenfor) og desuden taget beklædningshåndværkeruddannelse og svendeprøve. Derudover er han autodidakt. Gisle Rosenlöwe overtog Tobias Enks skrædderi i Heinesgade på Nørrebro i 2009.
- Adresse: Heinesgade 4, 2200 København N
- Pris for et todelt jakkesæt inkl. stof: 15.000 kr.
- Hjemmeside
5. Herre- og dameskrædder Sten Martin Jonsson
Svenskeren Sten Martin Jonsson er en skrædder, der søger at dække bredt, og han syr ikke bare til damer og herrer, men også i mange forskellige faconer og materialer. Sten Martin Jonsson har en baggrund som primært autodidakt.
- Adresse: Kompagnistræde 8, 1208 København K
- Pris for et todelt jakkesæt inkl. stof: 25.500 kr.
- Hjemmeside
6. Herreskrædder Jakob Bay Fyhr
Det er længe siden, jeg har skrevet om skrædder Jakob Bay. Men nu er han på vej tilbage, fortæller han mig. Han planlægger et rejseskrædderi i Danmark, hvor han med base i Sønderborg vil tage rundt og møde kunder i Danmark. Jakob Bay har stået i lære i en periode hos Peter Undén, taget svendeprøve og er derudover autodidakt. Efter sin tid hos Peter Undén havde han sit eget skrædderi på Nørrebro, før han i 2010 lagde saksen for at tage et job som underviser i tilskæring mv. ved EUC Syd i Sønderborg.
- Pris for et traditionelt todelt skræddersyet jakkesæt inkl. stof vil formentlig komme til at ligge i omegnen af knap 20.000 kr.
- Kontakt: bay.jakob@gmail.com
7. Herreskrædder Flemming Steen Hansen
Jylland og øernes herreskrædder sammen med Jakob Bay, kan man sige om Flemming Steen Hansen. Han var oprindelig sømand. Som 25-årig gik han i land og begyndte på den daværende beklædningshåndværkeruddannelse ved EUC Syd. Han kom efter få måneder i praktik hos herreskrædder Arne Frank, klassisk trænet tilskærer fra Isaksens herreskrædderi i Kolding. Flemming Steen Hansen blev hos Arne Frank i seks år. Derefter gik kan selvstændig, først tre år helt for sig selv, så under samme tag som en tøjhandler. I 2013 til 2015 havde han egen butik. I dag befinder Flemming Steen Hansen sig i et selvstændigt afsnit af herretøjforretningen Hübner i Kolding.
- Pris for et todelt jakkesæt inkl. stof: 16.000 kr.
- Kontakt: tailor_hansen@hotmail.com
Brug en herreskrædder i København som en forandringsskrædder
Med de priser, som skræddersyede jakkesæt ligger på, er det kun naturligt, at mange – de fleste – vælger stanghabitter eller målkonfektion. Selv om man ikke bestiller sit jakkesæt hos en herreskrædder, kan der dog være god grund til at besøge ham eller hende engang imellem alligevel, nemlig, hvis man har en jakke, en vest, en frakke eller et par bukser, der skal forandres. Herreskrædderen er den bedste til den operation, da han/hun simpelthen forstår beklædningstykkernes mekanik bedre end rene forandringsskræddere og systuer. Herreskræddere syr almindeligvis også bedre.
Mere om de enkelte skræddere
Anvend søgefunktionen på Den velklædte mand for at læse mere om den enkelte herreskrædder i København. Flere af dem har som sagt tidligere været omtalt.
Foto: Nanou Enghave for Den velklædte mand
16. marts 2017: Indlæg opdateret vedr. oplysninger om uddannelse, og herreskrædder Flemming Steen Hansen føjet til listen.
Der er også Flemming Steen Hansen i Kolding. Han sidder pt ved Mr. Hubner, men kan också lave hele habiter. http://www.mr-hubner.dk
Ham har jeg hørt om og kort korresponderet med engang. Man finder flere, der kan skræddersy habitter (på et eller andet niveau), som ikke optræder her. Magnus Tougaard, chef for skræddersalen på Det kgl. teater, kan fx også. Listen her var tænkt som et overblik over dem, der tilbyder skræddersyede jakkesæt til almindelige kunder.
Tak for tilliden, Torsten, men jeg kan og vil ikke sættes i samme liga, som dem på listen! Jeg har ikke syet en habit i 17 år, så jeg ville være temmelig rusten, men jeg har skåret og tilrettet en masse, og det kan jeg finde ud af! Min tid går mere på at planlægge arbejdet og lede en skræddersal på 12 herreskræddere, så jeg vil mere sige, at jeg har mange dygtige herreskræddere ansat, men de er jo ikke selvstændige.
Kære Magnus Tougaard,
Det var rart, at få dig på banen. Jeg håber, at du stadig læser med og vil give dig tid til at svare på følgende hypotetiske situation:
Jeg vil gerne lave et skrædderhus for herrer med danske medarbejdere. Jeg ansætter dig som “cutter”, for det “kan du finde ud af”. Du skal herefter ansætte resten: coat makeren, trousermakeren, den der kan sy de suveræne knaphuller, osv. Lad os sige 4 personer foruden dig selv. Skrædderiet skal være på internationalt niveau med hovedvægten på håndarbejde.
Vil du påtage dig opgaven? Eller giver du fortabt med at finde medarbejderne?
Venlig hilsen
FBJ
Lyder som en interessant ide, men før jeg svarer, må jeg vide, hvem du er.
Hr. Häberli tager vist hermed prisen som nordens dyreste skrædder, og selv med tillæg af et par flyture til skrædderbesøg i udlandet kan man komme rigtig langt for den angivne pris. Han skal godt nok være god!
Tak for omtalen!
Kunne du definere overfor læserne hvad du mener med autodidakt?
Jeg ved at flere af os inkl. undertegnet har en uddannelse.
Mvh Karina Mott
Når jeg bruger autodidakt her, går det på, at erfaring fra et herreskrædderi og læring ved en erfaren herreskrædder samt evt. deltagelse i tilskæringskurser ved en dygtig tilskærer samlet set er beskeden. Hvad den pågældende kan, er mestendels et produkt af selvlæring – af et bakse alene med at sy, klippe og prøve, evt. sammen med en anden, der ofte er i en tilsvarende indledende fase af sit læringsforløb.
Hvis du mener, jeg mangler at anføre oplysninger om din faglige baggrund, der er relevant for kvaliteten af de skræddersyede jakkesæt, du syr, står det dig frit for at anføre dem her.
Hej igen Torsten
Jeg har et forslag til hvad du kan skrive istedet:
Ligesom Peter Undén er også Karina Mott relativt kendt i spalterne her. Hun overtog Bent Wennerwalds skrædderi på Østerbro i 2011. Hun har en uddannelse i tilskæring og skrædderi, og er desuden oplært i et halvt årstid af Bent Wennerwald, i forbindelse med hun overtog skrædderiet af ham.
Hun underviser i herreskrædderi på aftenkurser i Hvidberg og er en del af skrædderlaugets bestyrrelse.
Jeg undrer mig virkelig over, at når du laver sådan en oversigt over herreskræddere i Danmark, at du så ikke lige ringer og spørger, hvad vores baggrund er ?
Du skriver, at jeg har et kursus i tilskæring og skrædderi – jeg læste det først som, at du henviser til mit aftenkursus i Hvidberg som jeg kører på 8. År 20 uger om året, hvor jeg underviser i herreskrædderi og tilskæring men jeg kan se, at du mener at min 3 årige uddannelse med endt eksamensbevis som er godkendt af skrædderlauget som konstruktionsskrædder, er det du kalder et kursus. Dengang jeg tog Uddannelsen var Danmarks Tekniske Tilskærrer Akademi en reel anerkendt skole med flere dygtige undervisere.
Jeg anerkender, at alle de herreskræddere du har nævnt har øget deres viden og erfaring på egen hånd og initiativ, men jeg mener ikke, at det er retvisende at kalde os autodidakte skræddere, når man har en uddannelse, der er godkendt af skrædderlauget.
Det du kan refererer til som et ‘kursus’ er feks det jeg arrangerede på Det Kongelige Teater med Steven Hitchcock eller min deltagelse i Kost og Mask med historisk herretilskæring ved Magnus Tougaard eller på de verdens kongresser jeg har deltaget i både i Italien og Finland.
Som du skriver, har vi kæmpe udfordringer med vores skrædderuddannelse her i Danmark og det er bla. derfor jeg sidder i Skrædderlaugets bestyrrelse og kæmper for, at vi får noget mere håndværk ind i uddannelserne og bla. derfor at jeg opsøger og har kontakt med Steven Hitchcock fra Savile Row og har fået overleveret Willy Mokjærs håndtegnede teorier.
Jeg beklager, jeg ikke nævnte, du har en beklædningshåndværkeruddannelse. Den er nu føjet til. Det er også mit indtryk, du gør et stort stykke arbejde gennem bla. Skrædderlauget for at fremme skrædderiets vilkår i Danmark.
Det ændrer dog ikke ved, at din baggrund for at bede kunder om 2o.000 kr. for et skræddersyet jakkesæt i høj grad hviler på selvlæring af faget og ikke længere træning i et herreskrædderi, som fx salig Willy Mokjær og klassiske herreskræddere i al almindelighed har været igennem. At du underviser i tilskæring, lægger ikke så meget til i den henseende.
Som jeg skriver så er jeg uddannet konstruktions skrædder fra Danmarks Tekniske Tilskærre Akademi. Jeg er ikke uddannet beklædningshåndværker.
Og jeg har ikke arbejdet for Bent Wennervald, han lærte mig hvordan han skræddersyede et jakkesæt fra start til slut. Jeg filmede ham op til flere gange ligesom jeg har gjort med Steven Hitchcock så jeg kunne se deres hænder arbejde igen og igen efterfølgende.
Jeg vil gerne bede dig beskrive mig retvisende eller slette mig fra listen.
“Danmarks Tekniske Tilskærer Akademi”, du har gået på, er en relativt kort privat uddannelse i kategorien beklædningshåndværk udbudt af Sten Martin Jonsson, der selv har en temmelig beskeden faglig ballast i relation til klassisk herreskrædderi. Uddannelsen kvalificerer på ingen måde til at slå sig op som flyvedygtig klassisk herreskrædder (hvad du som bekendt insisterede på til gru for en kunde og læsere her i spalterne).
At du har lært noget af Bent Wennerwald, og suget til dig ovre hos Steven Hitchcock under besøg i London, tvivler jeg ikke på, og er kun prisværdigt. Jeg tænker også, du er blevet væsentligt bedre over de seneste år, sådan på selvlæringsmetoden, for selvfølgelig kan man lære noget på egen hånd, men hvor meget? Det hensvæver og skaber en usikkerhed, hvis man skal erlægge 20.000 kr. for et jakkesæt hos dig. Så som jeg tidligere har nævnt for dig: Før bevis for, du er blevet den dygtige klassiske herreskrædder, du tydeligvis mener, du er blevet, og lad mig og læsere følge tilblivelsen af et jakkesæt fra din hånd.
Jeg undrer mig over valget af ordet “autodidakt” om skræddere, der har en uddannelse. Autodidakt betyder (ifølge Gyldendals ordbog) at man ikke har modtaget undervisning, men er 100% selvlært.
Det må være ganske naturligt at man udvikler sig og lærer nyt efter sin uddannelse, og dermed “bakser alene med at sy”, som du skriver i et svar til Karina Mott. Men det betyder, efter min bedste overbevisning, ikke at man er autodidakt. Tvært imod minder det mere om hvad man i andre brancher kalder forskning: man har en teori, som man afprøver i praksis for at be- eller afkræfte.
Det er vel også i høj grad ved denne “baksen rundt” at tidligere tiders dygtige skræddermestre har adskilt sig markant fra deres konkurrenter, og er blevet dygtigere til tingene.
Jeg synes at ordet “autodidakt” virker nedladende overfor fagpersoner, der har afsluttet en uddannelse, og derefter tilegnet sig yderligere erfaring og kunnen. Det er ærgerligt, for det devaluerer sådan en liste, som ellers er en glimrende idé.
At uddannelserne på området kunne være grundigere, kan vi godt blive enige om. Men derfra og så til at kalde uddannede skræddere for autodidakte, synes jeg der er lang vej.
Man lærer hele livet, inden for alle brancher, tænker jeg, især hvis man vil, bla. ved ”at bakse rundt” med problemstillinger. Pointen er her, at herreskræddere i DK samlet set i alt for høj grad er overladt til at selvlære og bakse rundt på egen hånd. Den guidede læring, som foregår i et rigtigt herreskrædderi, er langt væk.
Lige en indskydelse i forhold til at “bakse rundt” med problemstillinger og hvor meget man kan lærer af det. Jeg vil ud fra egen erfaring som håndværker og som underviser gennem flere år, mene at man kan lærer RIGTGT meget, med den rette indstilling og ydmyghed, og af at gøre sig erfaringer, eksperimenterer med forskellige teknikker, konstruktion, tilretning mm.
Det afhænger dog helt og aldeles af forudsætningen for lave eksperimenterne. Hvis man som håndværker har god indsigt, forståelse og ikke mindst flair for de grundlæggende principper, så kan man komme MEGET langt.
Hvis man derimod ikke har en grundlæggende forståelse for tingene så er “baksen rundt med tingene” rent gætværk og så fører det ikke til noget som helst andet end mere baksen rundt med tingene og det bliver man ikke dygtig af.
Der er flere måder at tilegne sig de grundlæggende kompetencer på. Ingen tvivl om at, en til en, oplæring af en erfaren mester er guld værd og det er naturligvis afgørende for udfaldet om mesters kompetencer ligeledes er gode, man kan som elev blive sendt på kaoskurs af fejlagtige instruktioner, og det er ikke heldigt.
Der er dog også igennem tiden skrevet en del bøger til lige netop selvstudier af både konstruktion, tilretning og syning af traditionelt herreskrædderi. Disse værker er lavet igennem tiden fordi det altid har været en udfordring for elever, nyuddannede skræddere og tilskærer at få den fornødne erfaring (også uden for Danmark, mange af de omtalte bøger er lavet af dygtige og meget erfarne engelske herreskræddere, og div. sammenslutninger). Derudover findes der i dag flere internationale foras på nettet hvor der erfaringsudveksles og hvor man kan spare med ligesindede og langt mere erfarne skræddere og elever.
Disse tiltag er et godt supplement til den grundlæggende uddannelse.
Eksperimenterne, erfaringsindsamlingen eller “baksen rundt” om du vil, bør i min optik udføres på far, bror, morfar, kæreste gode venner mm. snarere end betalende kunder, indtil man har opnået en vis sikkerhed i sine arbejdsmetoder, alt andet er langt fra optimalt både som kunde men også som håndværker.
Jeg er enig med Torsten så langt at den mest optimale vej til læring og erfaring er at arbejde professionelt med sit fag, hos en erfaren mester under og efter endt uddannelse, og det er der for langt imellem i DK, men det kan efter min bedste overbevisning godt lade sig gøre at blive dygtig og endda meget dygtig uden at være under vingerne på en anerkendt mester, det vil dog kræve meget mere engagement tid og indsats fra den enkelte.
Det er selvfølgelig mere historie i at være uddannet hos en anerkendt mester end f.eks. i skolepraktikken i Sønderborg. Men min påstand er at det er den enkelte der sætter baren for hvor dygtig man vil blive som herreskrædder. Hvis man har lært det basale og mestre det.
Jeg har igennem min tid som selvstændig set virkeligt dårligt udført håndværk fra Savile Row og virkeligt godt udført håndværk fra danske herreskrædderes hænder (også yngre), og vice versa, så det ene udelukker efter min overbevisning ikke det andet. Men man skal gøre meget for det selv, og der er ikke mange der kan/vil investerer det det kræver.
At vi i Danmark ikke længere har en herreskrædder eller bare en skrædderuddannelse for den sags skyld er en anden snak for det er da en kæmpe udfordring for faget, ikke at have noget at hænge sin hat på. Men på den baggrund at dømme dansk herreskrædderi, i rent praktisk forstand, for ude, er efter min mening ikke berettiget.
Jeg er i øvrigt enig med Bengan i nedenstående: “The proof of the pudding is in the eating it”- og jeg tolker at det er det Torsten også mener?
Bare for en god ordens skyld så har jeg selv og mindst en anden på ovenstående liste taget en gammeldags svendeprøve i herreskrædderi og bestået- for mit eget vedkomne i øvrigt med b.la. den gode Willy Mokjær som skuemester.
Tak for meget ædruelige overvejelser, Jakob. Du og Bengan har selvfølgelig fuldstændig ret, når I pointerer, at det er resultatet, der tæller. Jeg tror også, du har ret i, at hvis man har en vis basisfærdighed på plads, er talentfuld og ihærdig, så er der gode muligheder for at komme langt i dag med selvlæringsmetoden takket være nettet. Og jeg er enig med dig, når du skriver, man bør regulere sin pris efter sine færdigheder.
Når det er sagt, må det også være indiskutabelt, at det er en kæmpefordel at skoles i et rigtigt herreskrædderi med dygtige vejledere, og at det må være særdeles svært at nå et topniveau inden for klassisk skrædderi uden adgang til et sådant læringsmiljø. Jeg har da endnu ikke hørt om en verdenklasseskrædder, der har “bakset den på plads” på egen hånd.
Jeg har rettet din uddannelse.
Jeg er helt enig med dig- nok vil det være en overordenlig svær opgave på egen hånd at nå et topniveau, men dermed ikke sagt at det ikke kan lade sig gøre.
Hej Torsten
Når du nu har gjort dig ulejligheden at rette i min uddannelse, i indlægget, skal det med rette siges at jeg ikke har udstået hele min lærertid hos Peter Undén men en del af den. Efterfølgende arbejdede vi i en periode sammen i hans forretning. Bare en lille detalje- men ret skal være ret.
Diskussionen huruvida Karina Mott förtjänar beteckningen autodidakt eller inte är väl ändå ganska ointressant? Det som är intressant är om hon syr välsittande plagg. “The proof of the pudding is in the eating it”, som ett engelskt ordstäv lyder. Den som vill bilda sig en uppfattning om den saken kan med fördel ta sig en titt på de bilder på kavajer sydda av Karina Mott som finns i den här bloggens artikelarkiv, exempelvis här:
http://denvelklaedtemand.dk/2010/08/en-blazer-fra-karina-mott-finale.html
En kavaj och ett par byxor sydda av Sten Martin Jonsson hittar man här:
http://denvelklaedtemand.dk/2011/05/et-saet-klaeder-fra-sten-martin-jonsson-finale.html
Och en kavaj av Peter Undén här:
http://denvelklaedtemand.dk/2015/12/en-skraeddersyet-jagtjakke.html
Om man söker på de olika skräddarnas namn hittar man många fler bilder än de jag länkat till ovan.
Nej Bengan, ikke kun resultatet tæller. Måske når man som dig kigger på fra sidelinien. Selve processen kan være ganske opslidende. I den forbindelse blev jeg for nogle år siden en dyrekøbt erfaring rigere, hvor skrædderen vel at mærke var overbevist om et godt resultat.
Jeg er kunden fra “en blazer fra Karina Mott”. Længe har jeg holdt lav profil i den overbevisning, at vi alle sammen både bliver bedre til vores respektive fag og klogere.
Men når jeg læser ovenstående ord fra Karina, så bliver jeg nødt til at hente blazeren fra stalden igen. Det forekommer mig, at du stadig forskønner din egen fortællling, Karina. Når du i dag sidder i Århusgade, og vi hører om den gamle skrædder der bad dig overtage forretningen, så er det faktisk en sandhed med modifikationer. Du sidder der i høj grad på grund af den skæve blazer, jeg fik af dig.
Det er nu på sin plads, at sandheden skal frem. Da jeg bestilte blazeren dengang du var hos Hvidberg, fastholdt du hele vejen igennem, at du var en skrædder, der kunne lave alt efter kunstens regler. Det fremgik også af din hjemmeside. Som “grøn” kunde stolede jeg på dig..
Under prøvningerne lød der diverse advarsler fra Torsten, som jeg heldigvis havde inviteret med for at få dokumenteret godt københavnsk håndværk, troede jeg. Men advarslerne blev affejet som “stilelementer.” Læserne med deres kommentarer blev, da resultatet forelå, kaldt (citat efter hukommelse) “folk, der går op i nogle præcise detaljer.” Da diskussionen tog til, bad du en fotograf dokumentere det flotte resultat; billederne skulle holdes op mod Torstens.
Som grøn kunde var jeg aldeles på spanden. Hvem havde ret? I ren fortvivlelse cyklede jeg ud til Bent Wennerwald i Århusgade. Heldigvis, må man sige, også for dig idag. Bent så grundigt på blazeren og mumlede “det var synd, det var synd”. Jakken var ikke i balance og for kort, sagde han. Stoffet var dårligt. Det ville ikke holde længe.
Med hjælp fra en kvindelig kollega indså du, at der var et problem. Herefter blev jeg gjort medansvarlig for resultatet pga. min “stramme holdning” under prøvningerne. Jeg fik også en skideballe for at have vist jakken hos en anden skrædder. Du var nu villig til at sy en ny blazer til halv pris og sagde at “det skræddersyede er en proces, som begge parter er medansvarlig for.” Hmm, det havde jeg jo ikke fået at vide før, så den hoppede jeg ikke på. Til sidst tog du blazer nr. 1 helt tilbage. Du lavede en ny, helt uden bereging. Det må man sige er flot kundeservice.
Men, men, men. Da Bent Wennerwald så den “nye blazer fra Karina Mott”, blev han aldeles stille: “Den er heller ikke i balance. Den er skåret forkert.” Den nye jakke gik da også op under ærmerne, dvs foret holdt ikke. Nu gad jeg jo ikke tage en ny kamp op. Jeg var rent ud sagt havnet hos en dilettant, der mod bedre viden var overbevist om sin kunnen.
Din “uddannelse som konstruktionsskrædder fra Danmarks Tekniske Tilskærer Akademi” var i praksis ikke noget værd, det må du indrømme efter disse to fiaskoer, Karina.
Den reddende engel i denne fortælling er Bent Wennerwald. Så man må sige, det var heldigt, at jeg cyklede ud til ham. Bent foreslog at sy en jakke til mig, og gav mig endda lidt rabat pga. den dårlige oplevelse. “Og jeg kan måske give hende Karina noget oplæring. Måske kan hun overtage butikken, da jeg snart stopper, så går værkstedet ikke tabt.” Det var således selvfølgelig din egen beslutning at sige ja til tilbuddet, Karina.
Men der gik jo noget forud, som du ved.
Få dage efter værkstedet var blev overdraget, stod der en helsides artikel om dig, Karina i Politiken. Artiklen ligger stadig online. Her bliver du rost til skyerne som et talent.
Den fortællling har kørt siden. Rundt omkring i spalterne læser jeg fx. om “one of Copenhagens best tailors” (CPHmade), der blev bedt overtage den gamle skrædders butik. Som en boomerang får jeg således “en ny blazer fra Karina Mott” tilbage i ansigtet, en skæv affære, der stadig hænger i mit klædeskab.
Lige før han gav staffetten videre, fik Bent Wennerwald endelig lavet blazeren til mig. Tredje gang lykkens gang. Desværre overlod han pga. arbejdspresset knaphullerne til dig, Karina. Her i sommer flossede knaphullet til at lukke jakken med. Det blev repareret af en britisk skrædder. Da vedkommende så knaphullerne kom han hen til mig, pegede på dem og sagde, uden at jeg havde bedt om det: “Those are some very, very primitive buttonholes, sir.” Men håndlavet, ja, det er de.
Du er givet kommet videre, Karina. Og nej, jeg bærer ingen nag. Men jeg har aldrig hørt fra dig siden og turde efter ovenstående jo heller ikke prøve et nyt projekt. Jeg synes, at du ligesågodt kunne inddrage ovenstående to blazere i din fortælling i stedet for at prøve at skjule dem. Ingen bliver født som en mester. Det ville også være mere ærligt over for dine kunder. Husk lige, at jeg som kunde gav dig 11.000 kroner for en vare, der slet ikke kan bruges og at jeg indirekte, mere af nød end af vilje, var med til at skaffe dig dit nuværende værksted.
I mellemtiden har jeg måttet sande, at de dygtigste håndværkere er dem, der under hele processen forbliver kritiske over for deres arbejde. Det er sådan som Jakob Bay siger, en vis ydmyghed og kritisk sans skal der til.
Jeg støtter af vel åbenlyse grunde helt klart dit ønske om at få mere håndværk og en bedre uddannelse igennem. Held og lykke! Potter.
Tack, Potter, för en intressant redogörelse som visar att det är förenat med vissa risker att låta sy upp kläder.
När det gäller slutresultatet kan jag, av bilderna att döma, inte annat än hålla med dig om att kavajen du fick är oanvändbar. I mina, förvisso otränade, ögon ser den konstig och oharmonisk ut. Detsamma gäller för övrigt den kavaj som finns fotograferad i inlägget om Sten Martin Jonsson som jag länkade till tidigare.
Jag trodde i min enfald att skräddarsytt alltid blev bättre än konfektion, men tydligen kan det bli precis tvärtom.
Ikke fordi jeg ikke syntes din kritik er berettiget, for jakken i billedserien er ikke særligt heldig, men den burde nok være bragt dengang, fremfor at blive trukket frem adskillige år senere. Baseret på billeder fra Motts senere produkter, herunder laugenes opvisninger, syntes jeg ikke jakken du fik dengang, virker til at være repræsentativ for hvad hun laver i dag.
Som en sidebemærkning, så syntes jeg det er det generelle tema for hele blogposten.
Som jeg nævnte indledningsvis, har jeg holdt mund i alle de år. Men når jeg læser Karinas ord heroppe, så minder de mig desværre om den realitetsbenægtelse, jeg oplevede i sin tid.
Det vil jeg mene er relevant i læserens og kundens interesse i dag.
Især da der spredes en fortælling om den talentfulde skrædder der overtog værkstedet af den gamle kollega. Det er en sandhed med modifikationer. Der er tale om et skønmaleri, noget branding, det dukker op hist og her.
Selv vil jeg gentage, at det ingen skam er at indrømme at historien startede lidt anderledes. Derfor skal reportagen om de to mislykkede blazere forhåbentlig også blive på denne blog? Så er det jo kun godt, hvis man kan vise, hvor dygtig man er blevet imens.
Magnus, jeg håber, at det er i orden, at jeg hedder FBJ her på bloggen, som jeg har gjort i de mange år, som jeg har givet mit besyv med.
Jeg er som bruger af skrædderprodukter stærkt interesseret i, at faget / fagene (vi kan jo tage skomagerne med) ikke uddør her i landet. Jeg har fået lavet skjorter i Tyskland og Frankrig, sko i Italien og Tyskland, og på skrædderfronten er det blevet til produkter fra flere lande, også Danmark.
Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi i Danmark ikke har et rigtigt skrædderhus, men kun enkeltmandsvirksomheder, som der jo reelt er tale om. Vi kunne godt bruge et hus som A W Bauer i Stockholm. Derfor mit spørgsmål til dig.
Så jeg er bare en passioneret sartorialist. Her på bloggen har jeg blandt andet figureret her:
http://denvelklaedtemand.dk/2015/01/en-klassisk-herrefrakke-skrddersyet-af.html
http://denvelklaedtemand.dk/wp-content/uploads/2015/07/Skarp-sommerstil-m%C3%A6nd-Sartorielt-Topm%C3%B8de-Stiljournalen.jpg
http://denvelklaedtemand.dk/wp-content/uploads/2013/05/Stiljournalen-filmaften-Serapions-Ordenen-13.jpg (det er mig med ryggen til)
Håber det er nok.
Är Bauer verkligen ett “skräddarhus”? Den beteckningen för tankarna till en större, anrik firma med obrutna traditioner där kompetensen sitter i väggarna. Henry Poole, Huntsman, Anderson & Sheppard, och så vidare. Själva firman Bauer har visserligen funnits sedan 1800-talet, men verksamheten hade länge fört en tynande tillvaro och var mogen för att läggas ned när den togs över av dansken Frederik Andersen någon gång under 2000-talets första decennium. Det är en liten verksamhet med en handfull anställda.
Jag vet inte om det är någon större skillnad på Bauer och de danska exempel som omtalas i den här artikeln där yngre skräddare tagit över en äldre kollegas verksamhet efter att den senare bestämt sig för att gå i pension.
Ja, A W Bauer er et skrædderhus. Den betegnelse har intet med historik at gøre. Det har noget med organisationen og antallet af medarbejdere at gøre. Der vil være en tilskærer (“cutter”), der er den ledende kraft på stedet. Denne vil så blive suppleret af et antal medarbejdere med forskellige funktioner. Dette gør, at hver enkelt får specialiserede kompetencer på et meget højt niveau. Det gør også, at kapaciteten og effektiviteten øges, således at leveringstiden kan holdes på et rimeligt niveau. Jeg har ingen personlig erfaring med A W Bauer.
Hos de danske skræddere er der i hovedsagen tale om, at en enkelt person laver det hele og skal være ekspert på alle områder (kun ganske lidt overlades evt. til en anden medarbejder). Det er selvsagt meget vanskeligt. Vi har alle stærke og svage sider.
Vi har også haft skrædderhuse (store) i København, og de var gode. Meget gode. Men det er desværre omkring 30 år siden, at det døde ud.
Om det är definitionen på ett skräddarhus är det korrekt att beteckna Bauer som ett sådant.
Jeg har med stor interesse fulgt denne blog i en del år efterhånden, og er glad for den fokus som Torsten Grunwald med stiljournalen har sat på det klassiske herreskrædderi. Det er der stærkt brug for – i en tid hvor der faktisk ikke har været uddannet skræddere (men beklædningshåndværkere) i de 12 år, som jeg har været oldermand for Skrædderlauget.
Jeg vil ikke blande mig i den aktuelle debat i denne tråd, dog vil jeg godt komme med lidt generelt input:
På baggrund af antallet af ordinære praktikpladser indenfor skrædderi, besluttede man erhvervspolitisk for lidt over 12 år siden, at ændre beklædningshåndværkeruddannelsen fra at være en specialist uddannelse til at være en generalistuddannelse udelukkende med henblik på at uddannede fik job i konfektionsindustrien.
Uddannelsen var igennem den obligatoriske akademisering – da industrien nærmest udelukkende sidder foran computeren for at konstruerer og planlægge hvad andre skal sy i udlandet, og desværre er fase 2 lige om hjørnet – nedlæggelse eller forringelsen af den nuværende uddannelse. Vi kæmper for det modsatte!
Inden denne ændring var der meget få ordinære herreskrædderelevpladser (nærmest kun på teatrene) – så det herreskrædderi der blev lært forgik primært i en skolepraktik – med delpraktikforløb ofte hos Peter Undén – men også få andre steder rundt om i landet.
De seneste år – har Magnus Tougaard fra Det Kongelige Teater – været den eneste, der har haft ordinære elever – som man uofficielt har kunne kalde herreskræddere – dog ikke på eksamenspapiret!
Magnus har i tæt dialog med Jakob Bay ”genoplivet” en form for herreskrædderuddannelse på EUC Syd i Sønderjylland, men eleven skal dog stadig op til eksamen på helt samme vilkår, som var de indenfor industrien. Dvs. dokumentere deres produkt skriftligt som var det noget der skulle massefremstilles. Der har også været elever i EUC Syds skolepraktik, som har beskæftiget sig med herreskrædderi – det har man kunne gøre ved at ”fortolke” den bekendtgørelse som undervisningsministeriet har udstukket.
Jeg synes det er vigtigt at få dette med – når vi taler om at få erfaring som herreskrædder. Muligheden er der pt. ikke, da der dels ikke findes en officiel uddannelse og dels ikke i mange år har været herreskræddermester, der har taget ordinære elever for hele uddannelsesperioden. Nok på grund af at det økonomisk er dyrt at ansætte en elev.
Interesserede kan så vælge at lægge ulønnede ”interessetimer” hos en herreskræddermester, hvis fagforeningen ikke kommer ind over og stopper det. Dette kan dog også være svært, hvis man skal betale sin husleje og have mad på bordet.
—
Der er mange retninger indenfor skrædderi, og det er meget få der kan mestre alle retninger på samme lige høje plan. Da nytidens skræddere ofte er enkelmandsvirksomheder, skal de tage sig af alt fra bogføring, salg, marketing, rengøring af lokaler, tilskæring, indkøb og have håndværket i hænderne. Derfor er det svært, udelukkende at sidde med håndværket 40 timer om ugen – så erfaringen kommer langsommere end i ”gamle” dage. Desværre.
Derfor er mit råd kun at holde sig til en eller meget få retninger.
Forandringsskrædderi kan dog mestres af de fleste og kan give økonomisk frihed, dog er min erfaring at hvis forandringerne tager overhånd, så kan det have konsekvenser for både kreativitet og den håndværksmæssig fordybelse.
Jeg lister lige retningerne op her:
Teater skrædderi:
Meget foregår i hånden ‐ mange detaljer – specielle krav da tøjet skal kunne bruges igen og igen.
Dame/Couture skrædderi:
Design ‐ Konstruktion ‐ Tilretning ‐ Syning, meget laves med hånden og en del i hånden. Stort krav til specificering og kvalitet.
Herreskrædderi:
Konstruktion ‐ Tilretning ‐ Syning, meget laves i hånden ‐ og en del med hånden. Stort krav til specificering og kvalitet.
Med hånden: der er en symaskine involveret.
I hånden: tøjet forarbejdes udelukkende i hånden.
Forandrings skrædderi:
Hurtighed vigtigt ‐ mange gentagelser men alt foretages med hånden.
At gabe over mange genre kan være problematisk – men hvis økonomien skal hænge sammen, er der flere der vælger at udbyder det hele.
—
Markedsføring.
Jeg arbejder både som censor og har været syn og skønsmand flere gange, og i den forbindelse kan jeg se et spændingsfelt omkring at være synlig på de sociale medier – at markedsføre sig på hjemmesider, blogge etc.
Spændingen ligger i at elever og virksomheder bruger mange ord for at tiltrække potentielle kunder.
Vi har efterhånden oparbejdet en mani med, at man skal finde så mange superlativer om sig selv (eller sit firma) som muligt. Man bliver rådgivet til at sælge sig selv godt, finde alle de rigtige positive ord.
Er det noget der ikke skal være der på salgsmaterialet, bliver det retoucheret væk så alt er perfekt. Alt kan lade sig gøre, og man glemmer at forventningsafstemme inden salget indgås.
Dette kan være meget problematisk, når der er tale om et levende håndværk. Der kan ske mange uforudsete ting undervejs – man kan i fællesskab ændre forudsætninger der gør, at resultatet ikke bliver som man som udgangspunkt havde aftalt. Det er derfor ekstremt vigtigt løbende at være i dialog med sin kunde, og fortælle hvad evt. ændring har som konsekvens for det færdige resultat. Det er her man skal bruge sin erfaring.
Mit råd til kunder der vil benytte sig af køb af et ”levende” håndværk er, at se på de ting der er fremstillet og som forefindes i ”salgslokalet/værkstedet” Spørge ind til hvilke erfaring håndværkeren har, hvor meget der bliver fremstillet osv. Tillid og ærlighed er vigtigt.
Investere man mange penge i et forarbejdet kunsthåndværk – skal man stille krav til at kvaliteten på det færdige resultat svarer til prisen – det gælder for øvrigt alle håndværk!
Det var bare et lille indspark i debatten omkring skrædderi.
Johnny Alexander Wichmann
Oldermand for Skrædderlauget
Johnny Alexander Wichmann skrev: “Det var bare et lille indspark i debatten omkring skrædderi.”
Det var et stort og vigtigt indspark, mange tak.
Hvis vi prøver at tage FBJs idé om et skrædderhus op, hvad skal der til for at få det stablet på benene?
I Berlin blev “Purwin & Radcszun” så vidt mig bekendt oprettet af nogle investorer, men mener at have læst at det indtil videre ikke løber rundt.
Hvad skal der i det hele taget til, for at få samlet alle gode kræfter, d.v.s. hvad ville drømmescenariet for skrædderlauget være?