
Årligt
399 kr. om året inkl. moms. (spar 189 kr.)
Fri adgang i et år.
Månedligt 8-10 nye artikler.
Artikelarkiv med over 1.000 artikler.
Kontante fordele:
- Fuld cash-back af de 399 kr. ved køb af slips, drivert eller målsyede bukser i DVMs butik
- Fast 20 % rabat på køb hos Holme Vin
Månedligt
49 kr. om måneden inkl. moms.
Fri adgang
Månedligt 8-10 nye artikler
Artikelarkiv med over 1.000 artikler
Læserinteraktioner
Kommentarer
Skriv et svar Annuller svar
Bedste sted at sælge sit herretøj og sko
Der er et særligt sted på nettet, der de seneste par år har vist sig mere relevant end andre, hvis man ikke bare vil købe, men også sælge et par randsyede sko, en italiensk sportsjakke, et engelsk slips eller et par japanske jeans. Den velklædte mand guider.
Læs mere
Målsyede skjorter fra Stenströms – del 2
Lars bestilte et par målsyede skjorter fra Stenströms. Nu har han modtaget dem. Hvordan er resultatet? Vi har undersøgt skjorterne og set dem på Lars. Vores konklusion er klar.
Læs mere
Så hatten passer
Hvilken hovedbeklædning til hvilket tøj og personlighed? Erik Balling vidste det. Den velklædte mand skriver om hovedbeklædning i anledning af en ny bog om emnet.
Læs mere
Test af brugte italienske jakkesæt
To unge mænd tager til Napoli og køber jakkesæt fra 1980’erne, 1990’erne og 2000’erne og sælger dem på Nørrebro i København. Er det en god ide? Vi så forbi deres nye butik for at inspicere og prøve varerne.
Læs mere
Herretøj med en signatur
Det bedste fra de bedste butikker online. Den velklædte mand har håndplukket, hvad han bedst kan lide af tøj og tilbehør til efterår og vinter.
Læs mere
Skræddersyede jakkesæt – syet i Danmark
Hvem syr et rigtigt skræddersyet jakkesæt i Danmark? Den velklædte mand præsenterer en frisk oversigt over, hvem de er, hvor man finder dem, og hvad de koster. Nye skræddere er kommet til de seneste år, afslører undersøgelsen.
Læs mere
ANNONCE Auktion over Alfred Alm-habitter
Tirsdag den 27. oktober 2026 afholder Den velklædte mand sammen med Bruun Rasmussen en auktion over en enestående samling af Alfred Alm-habitter (Fri adgang).
Læs mere
Kuldeklar – halstørklæde, handsker og hue
Tip til halstørklæder, handsker og huer. Den velklædte mand fortæller, hvilke er de bedste eksemplarer, og hvor du finder dem.
Læs mere
Mine herresko – pletskud og fejlskud
Mine bedste og dårligste skokøb. Den velklædte mand fortæller, hvad han har lært om klassiske herresko gennem årene, og hvilke sko han reelt benytter i dag.
Læs mere
Min nye lyserøde skjorte
Man får hurtigt for mange lyserøde skjorter. Det har Den velklædte mand erfaret. Alligevel bestilte han tidligere på året en lyserød skjorte i det fineste bomuldsstof, der tænkes kan. I artiklen debuterer han i skjorten og viser, hvordan han bruger den med jakke & slips.
Læs mere

Torsten, nu ved jeg at du stiller høje krav, men det overrasker mig alligevel, at de jakkesæt, du har fra danske skræddere sidder for dårligt til, at du går med dem.
Dårligere end stang-jakkesæt?
Mvh Carsten
Jeg har over årene haft nogle erfaringer, der har nuanceret mit syn på forskellen mellem dansk skrædderi og det bedste fra det store udland. De erfaringer har – desværre – ikke stillet dansk skrædderi i et bedre lys. Det smerter mig at sige det, for jeg ønsker alt det bedste for dansk skrædderi, det ved alle. Men jeg må jo samtidig sige, hvad jeg oplever. Foruden begrænsede evner i tilskæring og tilpasning (fitting) af et jakkesæt, halter danske skræddere meget efter på forarbejdning, altså færdighederne (og viljen) til at bearbejde og sy yderstof og ikke mindst jakkens indlæg. Man kan være heldig, fordi man har en nem figur, det skal ikke forklejnes, og ende med et umiddelbart ok jakkesæt fra en dansk skrædder. Og er kommunikationen og relationen til en lokal skrædder vigtigere end selve produktet, jakkesættet, betyder det manglende niveau måske ikke så meget. Men man må ikke bilde sig ind, at dansk skrædderi matcher skrædderi fra det store udland. Ved nærmere eftersyn er der ikke meget at begejstres over, hvis man har en del erfaring med skrædderi.
Når jeg ikke bruger mit danske skrædderi, er det til dels en luksussituation – at jeg har så meget godt og bedre skrædderi fra udlandet. Men jakkerne fra to af de danske skræddere, er også så dårligt snittet, at jeg ikke bryder mig om at gå med dem. Jeg griber hellere en af mine to RTW-jakker. I bakspejlet burde jeg nok have forlangt pengene tilbage eller bedt dem om at sy en ny jakke. Jeg var for flink og diplomatisk 🙂
Når man skriver så kategorisk generaliserende, bør de skræddere, som er anvendt, nævnes ved navn. Alternativt kunne nævnes, hvem man ikke har nærmere kendskab til.
“Italienske skræddere er fremragende” – ja, der er mange af dem, men også det modsatte.
“Tyske skræddere er gammeldags i snittet” – nej, der er også mange italiensk inspirerede.
“Franske skræddere er de bedste, men dyre” – en påstand der generelt ikke holder vand.
Med andre ord: generaliseringer sætter en hel branche i bås.
Hvis du mener, at dine bemærkninger gælder over hele linjen, er det et respektabelt synspunkt, men så må der være mere tekst til at underbygge det.
Undertegnede har også sine holdninger til emnet, men de er i denne sammenhæng helt ligegyldige.
Mvh
FBJ
FBJ, jeg forsøger at fortælle sandheden, som jeg oplever den, uden at brændemærke specifikke danske skræddere. Som jeg også skriver og har gjort flere gange, kan en dansk skrædder være en god løsning, hvis man sætter meget pris på den lokale relation. Hvis man vil have det bedste, er der et spring mellem det bedste danske skrædderi og det bedste i udlandet (hvilket ikke betyder, man ikke kan have mere held med en dansk skrædder end en udenlandsk). Det er min oprigtige konklusion, og jeg tror faktisk, at eksempelvis Undén vil være enig, hvis man drøftede det stille og roligt med ham. Forskellene kan ikke reduceres til blot stilistiske forskelle. Mere her, hvem jeg har kendskab til i DK: https://denvelklaedtemand.dk/2017/03/syv-styks-herreskraedder-i-koebenhavn-og-danmark.html
Torsten, artiklen i dit link, kan jeg godt huske. Den er blot liste over skræddere og nogle generelle bemærkninger om uddannelsesniveau og erfaring.
Det er ikke min lod at gå nærmere ind i problematikken, men du har to påstande:
a) “bedste danske skræddere er ikke på niveau med de bedste i udlandet.”
b) “jeg vil hellere gå i mine RTW…”
ad. a: Selvfølgelig. De fleste er enmandsvirksomheder, der laver alle dele selv, hvor de bedste i udlandet har erfarne specialister på alle felter i processen.
ad. b: Se, her er det meget bastant. For det er jo et hammerslag. Mon ikke nogle af de danske skræddere kan gøre det bare lidt bedre.
Og så er der jo alt det midt imellem. Nuancerne. Ikke alle benytter de bedste i udlandet.
Slut herfra.