• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

En elegant mand har god tid

30. marts 2020, af Torsten Grunwald

en elegant mand
Den australske skuespiller Frederick Matthias Alexander (1869-1955) udviklede en metode, der skal forædle kropsholdning og kropsbevægelser. Metoden går i dag under navnet Alexander-teknikken og er en mulig praktisk vej til at øge elegancen i sit udtryk. Foto: Wikipedia

Velklædt versus elegant

En elegant mand har god tid. Han forcerer ikke sine bevægelser. Hans sind er i balance.

Den påstånd kan provokere i dagens samfund, hvor mange mennesker vitterligt har meget at se til med fuldtidarbejde, børn og allehånde aktiviteter. Men det er sådan: elegance har god tid. Det er fuldstændigt umuligt at forestille sig en elegant mand, der har travlt. Velklædt, kan han være, men ikke elegant.

“Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt,” skrev ungkarlen Søren Kierkegaard, der levede af fars penge.

Når man har harceleret over hans privilegerede situation, bør man genbesøge hans ord, for manden er jo forbandet klog. Søren Kierkegaards primære pointe var nok, at travlhed ikke kan gøre fra eller til i forhold til Frelsen. Men udsagnet har også en praktisk implikation, nemlig en besinden sig, “en amor fati”, som filosoffen Friedrich Nietzsche senere talte om, hvor man omfavner sine vilkår. Når man gør det, sættes man mentalt fri. Og det er lige præcis den samme mekanisme, der er på spil i elegance. Når man finder tidens rolige rytme, kan udtrykket blive naturligt, organisk, elegant.

En elegant mand går enkelt klædt

Jeg kan ikke lade være med at tænke på mine unge år i Madrid. Når aftenen faldt på, kom ældre mennesker ud på gaden i deres fine tøj for at gå en tur. De var ikke bare velklædte, men også elegante. Gåturen var formålet i sig selv. De skulle ikke hurtigst muligt fra A til B, som man siger i konsulentverdenen. De tillod sig at spadsere – og promenere, som er den selvbevidste, stolte spadseretur, der dog ligeledes fuldstændigt accepterer tidens åndedrag.

En elegant mand er da også i familie med en spansk “cabellero” eller “kavaler”, som vi siger lidt mere fladt i Danmark. Kavaleren er en mand af ære. Han er jordbunden, når stormer raser, ligesom den perfekte gentleman er.

Stilistisk vil en elegant mand ofte være enkelt klædt. Det ligger i ordet elegant, som har rod i verbet “at vælge”. Man vælger det tøj, der skal vælges, ikke det forkerte, ikke for meget, “alt på sin rette plads”, som titlen lyder på et af H. C. Andersens mindre kendte eventyr.

“Elegancens grundlæggende princip er enhed,” skriver franskmanden Honoré de Balzac (1799-1850) og placerer sig i samme lejer, idet han uddyber:

“Enhed er umulig uden renhed, harmoni og relativ enkelhed.”

En praktisk vej til mere elegance

Hvordan bliver man i praksis mere elegant? Tøj spiller i al fald en birolle. Man kan ikke købe elegance i herretøjsbutikken. I stedet skal man arbejde med sit kropslige udtryk, som mange skuespillere gør. Det er helt klart en model. Alexander-teknikken, som den australske skuespiller Frederick Matthias Alexander (1869-1955) udviklede i slutningen af 1800-tallet, kan være en sti at betræde. Gennem forskellige øvelser forædler man kropsholdning og -bevægelser. Men der er flere metoder, der kan øge elegancen i udtrykket, hvis man tager dem seriøst, også yoga.

Mere elegance

  • Sprezzatura
  • Den usynlige elegance – Beau Brummell
  • Den gode smag eller oplevelsen af elegance
Share

Skrevet i: Leben, Lekture Tags: elegance Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Herremoderapport om efteråret 2026

Den velklædte mand har været på jagt efter trøjer, jakker og tilbehør hos de mest charmerende herretøjsbutikker online. Foruden beklædning så han nogle stilmæssige tendenser i udbuddet og aflægger en moderapport for efteråret 2026.
Læs mere

Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1

Vi var forbi Troelstrup med en læser for at bestille et par målsyede skjorter fra Stenströms. Det blev en meget afslørende oplevelse, som alle, der bestiller målsyet tøj, bør skrive sig bag øret.
Læs mere

Styr på vævninger

Ser du forskellen? Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han inddeler stofvævninger til skjorter, jakkesæt, sportsjakker og bukser, så du selv kan købe bedre ind og klæde dig med større sikkerhed.
Læs mere

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsensgade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Adam til Ralph Lauren – butikken på Strøget
  • Herremoderapport om efteråret 2026 - Den velklædte mand til Knize – fint tøj til mænd i Wien
  • Norse Projects - en tøjtest - Den velklædte mand til På jagt efter uformelt tøj hos Brund

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026