• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Told og moms på tøj og sko fra England

14. januar 2021, af Torsten Grunwald

 told og moms efter Brexit
Seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard fra DI forklarer told og moms efter Brexit. Foto: TG

Told og moms efter Brexit

Told og moms på køb af tøj og sko i England og Skotland har forandret sig med Brexit. Slutprisen på de trøjer, bukser, jakker, slips og randsyede sko, man måske tidligere handlede med mellemrum, er steget.

Men hvor meget egentlig?

“Du skal være opmærksom på, hvor varen er lavet,” siger Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri, som det første, da Den velklædte mand ringer til ham.

“Har den Made in UK-label, skal du ikke betale told. Det siger aftalen mellem EU og England. Til gengæld skal du betale told, hvis varen er fremstillet i Kina eller et andet land uden for EU og England og koster over 1150 kr. Den præcise toldsats i den forbindelse varierer, men vil for sko og beklædning typisk ligge på 8-12 %,” siger Kirkegaard.

“Så er der momsen. Du slipper for den britiske moms på 20 %, men skal til gengæld betale 25 % i moms til den danske statskasse, når varen kommer til Danmark, og ikke bare af varen, også af fragten og den eventuelle told,” forklarer Kirkegaard.

“Fragtfirmaernes ekspeditionsgebyrer kommer du heller ikke uden om. Selv om du ikke betaler told for de to nye par bukser, du fandt hos Cordings, skal du stadig punge ud for et ekspeditionsgebyr på 160-250 kr.,” siger seniorchefkonsulenten.

Forenklet sagt koster tøj og sko fremstillet i England og Skotland efter Brexit altså godt 5 % mere end tidligere, og så skal du lægge et ekspeditionsgebyr på ca. 200 kr. oven i prisen.

Det lyder måske ikke slemt, men skal varen returneres eller byttes, dukker der papirarbejde op.

Byttevarer efter Brexit

Bukserne, der skal byttes til en størrelse større, kan godt returneres. Tjek dog, om butikken har nogle bestemte instrukser om, hvad du for eksempel skal angive på pakken, så butikken ikke kommer i klemme hos britiske myndigheder.

Desuden skal du vide, at du skal betale moms/told igen, når byttebukserne kommer til Danmark, samt et ekspeditionsgebyr til fragtfirmaet.

Derefter må du skrive til regulering@toldst.dk og dokumentere, at du har betalt moms/told to gange og bede om refusion for den anden omgang. Det kræver, du medsender kvitteringer for køb, returnering og 2 x betaling af moms/told.

Fragtfirmaet tilbagebetaler ikke det nye ekspeditionsgebyr.

Returvarer efter Brexit

Vil du sende bukserne tilbage og få pengene refunderet, følger du samme procedure som ved byttevarer. Dog må du også sende dokumentation til regulering@toldst.dk, der viser, at butikken har refunderet pengene til din bankkonto.

Varer til reperation efter Brexit

Hvad gør man, hvis de randsyede sko skal nyforsåles og repareres i Northampton?

Det kan stadig lade sig gøre, men nærmer sig kafkaske tilstande.

For det første skal du sikre dig, at skoene sendes til England som “passiv forædling”. Det kræver, du fægter dig igennem blanket 13.032 hos Skat og får godtgjort dit forehavende. Felter i blanketten, du ikke kan udfylde, for eksempel CVR-nr., “skal du blot undlade at udfylde,” trøster Skat Den velklædte mand over telefonen.

Når skoreperationen er udført, sender skomageren i England de flotte sko tilbage som “aktiv forædling”. Engelsk moms slipper du for igen, men den danske skal afregnes, før du får skoene udleveret. Desuden skal du også betale 8 % i told, hvis reparationen overstiger 1150 kr., fordi en reparation er en tjenestydelse, ikke en vare.

Er webshoppen opdateret?

Du skal selvfølgelig også bemærke, om den engelske netbutik nu har fået opdateret butikken, så momsen trækkes fra købet. Fordi du betaler engelsk moms, slipper du ikke for den danske eller kan nøjes med at betale differencen. Sådan er det.

Klap hesten

“Det kræver en højere ph.d. at finde ud af, hvordan udfaldet er i hvert tilfælde, når du nu køber ind på nettet i England. Personligt vil jeg afvente og se nærmere de næste par måneder, hvordan webkøbene arter sig,” siger Peter Bay Kirkegaard. 

“Du skal forøvrigt være opmærksom på, at din engelske favoritbutik måske vælger at registere sig i EU, for eksempel Irland eller Tyskland. Det er slet ikke utænkeligt, at flere vil gøre det, og så kan du købe ind som før hos dem,” afslutter seniorchefkonsulenten i DI.

Share

Skrevet i: Butikker, Forhandlere Tags: brexit 20 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Kasper Steengaard Nielsen skriver

    14. januar 2021 kl. 17:23

    Jeg har netop været igennem processen med et par Crockett & Jones sko. Jeg har skulle betale told for dem og har efterfølgende skrevet til UPS og spurgt hvorfor (afventer svar). Jeg kan forstå der åbenbart er noget problematik mht. oprindelsesland. Et eksempel kan være en skrædder i England som bruger metervare fra F.eks Italien, osv. Jeg ved ikke hvordan hvordan Crockett & Jones står stilet med læderets oprindelse. Jeg synes i hvert fald det er en smule svært at navigere rundt i pt.

    Besvar
    • Peter Bay Kirkegaard skriver

      14. januar 2021 kl. 17:48

      Oprindelseslandet er der hvor enten 1) der er sket skift i toldposition, eller 2) der hvor hovedparten af værditilvæksten er sket – som regel over 50 pct. af varens værdi, men afhænger af det konkrete produkt.
      ad 1) En sko består af læder og måske gummi, som begge har hvert sit toldnumer. Det kan godt være, at begge råvarer kommer fra lande uden for UK, men de sættes sammen til en sko på fabrikken i Northampton, hvor der skabes et nyt toldnummer – der sker skift i toldposition. Derfor er skoens oprindelsesland UK.
      ad 2) Råvarerne udgør en meget lille del af varens endelige pris, dvs. langt, langt den største del af varens værdi er skabt i Northampton. Også af denne årsag er varens oprindelse UK.

      Også i tilfældet med skrædderi fra UK vil oprindelsen være UK, selvom stoffet kommer fra Italien. Der er både sket skift i toldposition (fra stof til jakkesæt) og hovedparten af værditilvæksten er sket i UK.

      UPS har med andre ord misforstået sagens rette sammenhæng. Desuagtet vil de dog tage sig betalt for toldbehandling, fordi selvom varen er fra UK og er toldfri ved import til EU, så skal den toldbehandles.

      Besvar
  2. Kasper Steengaard Nielsen skriver

    14. januar 2021 kl. 21:15

    Hej Peter,

    Tak for dit uddybende svar. Spændende læsning. Såfremt de har modtaget rette oplysninger fra afsender (hvilket jeg er helt overbevist om), så burde der i mit tilfælde ikke være nogen tvivl om oprindelsesland er England. Vil det så betyde ingen told eller en toldnedsættelse?

    Besvar
    • Peter Bay Kirkegaard skriver

      15. januar 2021 kl. 9:07

      Det vil betyde toldfrihed, da der ikke er told på varer mellem UK og EU i henhold til handelsaftalen.

      Besvar
      • Peter Bay Kirkegaard skriver

        15. januar 2021 kl. 9:13

        I EU Kommissionens meget udemærkede Access2Markets værktøj kan man i øvrigt slå toldsatserne op for alle produkter, der handles mellem EU og tredjelande, herunder også UK: https://trade.ec.europa.eu/access-to-markets/en/content

        Besvar
        • Kasper Steengaard Nielsen skriver

          20. januar 2021 kl. 13:27

          Tak for dine svar, igen. Men det er åbenbart ikke ligetil, fandt jeg ud af. Mine nye sko bestilt direkte fra C&J har fået told og jeg prøver over for UPS at modargumentere fejlen, men de siger de har arbejdet ud fra de oplyste informationer. C&J siger de har vedhæftet alle de rigtige oplysninger de er blevet oplyst og har også svært ved at tro, at de ikke skulle være interesseret i at jeg også slipper for told, når produktet som sagt er lavet i England.

          Besvar
  3. Christian Lundager skriver

    15. januar 2021 kl. 10:11

    Hvad kunne et godt bud være på konsekvensen for prisen på engelske varer i danske butikker? Altså for eksempel et par Tricker’s i en fysisk butik i Danmark. Man må vel så formode, at de bliver dyrere, men hvor meget?

    Besvar
    • Torsten skriver

      15. januar 2021 kl. 16:00

      Er skoene fremstillet i England, bliver de ikke meget dyrere, da der ikke kommer told på. Men måskr mister butikken lysten til at føre dem pga. det administrative bøvl. Tænker jeg

      Besvar
  4. Christian Lundager skriver

    15. januar 2021 kl. 16:33

    Tak for svar, Torsten. Lad os håbe, at butikkerne også fremover har lyst til at føre de gode engelske sager.

    Besvar
  5. Hans Christian Rasmussen skriver

    15. januar 2021 kl. 18:24

    Der er en ting, jeg ikke kan forstå: Du skriver: “Fragtfirmaernes ekspeditionsgebyrer kommer du heller ikke uden om. Selv om du ikke betaler told for de to nye par bukser, du fandt hos Cordings, skal du stadig punge ud for et ekspeditionsgebyr på 160-250 kr.,”. De gebyrer har man da hele tiden skulle betale, de er indbefattet i den pris man betaler, og de har vel ikke noget med Brexit at gøre?
    Forresten: For et par år siden, fik jeg at vide hos Herring Shoes, at når man skulle sende sko fra, f.eks. “Church” til reparation hos dem, skulle man skrive: “One pair of shoes, returned to the manufacturer for repairs”. Det var åbenbart et levn fra tiden før told-unionen. Jeg ved ikke, om det faktisk var sandt, men jeg har gjort det lige siden!

    Besvar
    • Torsten skriver

      15. januar 2021 kl. 19:13

      Tak for tippet om Church-reperation, det kan da være, det stadig virker – man jo prøve.

      Mht. ekspeditionsgebyret drejer det sig her om et separat import- og fortoldsningsgebyr, man nu skal betale til fragtfirmaet foruden forsendelse.

      Besvar
  6. Nikolaj skriver

    17. januar 2021 kl. 8:07

    Med tiden vil vi vel se, at de fleste britiske forretninger skifter til DDP-leveringsbetingelser i for B2C-salg, så kunder i EU ikke skal stå for betaling og formaliteter. De store fast fashion-butikker gør det allerede.

    Besvar
  7. Frank Jensen skriver

    20. januar 2021 kl. 10:18

    Et spørgsmål til forståelsen – hvis en engelsk butik sælger fx bukser “made in italy” så skal jeg betale både told og moms (+eks.gebyr), men hvis samme butik sælger en skjorte “made in England” skal der kun betales dansk moms (+eks.gebyr)?

    Besvar
    • Torsten skriver

      20. januar 2021 kl. 12:34

      Der er kun told på varer fremstillet uden for EU og England, og kun på over 1150 kr., så dine italienske bukser købt i England får ikke told på sig

      Besvar
      • Frank Jensen skriver

        28. januar 2021 kl. 10:58

        Så hvis fx bukserne (lavet i Italien) koster over 1150 kr. skal der betales moms og told på dem?
        Det begrænser (desværre) nok mine indkøb i England.

        Besvar
        • Torsten skriver

          28. januar 2021 kl. 11:29

          Nej, sålænge tøjet er fremstillet i EU, er der ingen told på

          Besvar
          • Frank Jensen skriver

            28. januar 2021 kl. 21:28

            Tak for svaret, det hjalp til forståelsen.

  8. Mikkel skriver

    7. februar 2026 kl. 7:04

    Er du Torsten, eller andre af jer klar over, hvor Cordings’ skjorter er fremstillet? På deres hjemmeside oplyses ‘made in England’ under specifikationen for visse produkter, men i skjorternes specifikation er det ikke oplyst. Mvh. Mikkel

    Besvar
    • Torsten skriver

      9. februar 2026 kl. 14:54

      Hej Mikkel. Jeg tror, de får dem fremstillet i Østeuropa eller Fjernøsten. Jeg kan ikke se, at det er muligt at sælge dem til 80 pund, som de ser ud til at gøre, hvis de er fremstillet i England.

      Besvar
      • Mikkel skriver

        10. februar 2026 kl. 6:51

        Kære Torsten

        Mange tak for svaret og vurderingen. Det tror jeg, du har ret i. Jeg venter med deres skjorter til en skønne dag på tur til London.

        Mvh.

        Mikkel

        Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Mr X til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Torsten til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Lars til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026