Tilbage til uld
Uld er ikke en universalløsning. Jeans skal være bomuld, og fløjlsbukserne er ligeledes vævet af bomuldsgarner. Man kan heller ikke tænke sig en cottoncoat, der ikke er fremstillet af en bomuldsvare.
Eller det kan man faktisk godt.
En cottoncoat i uld
Jeg har en cottoncoat fra gamle Burberry’s, der er fremstillet af en uldgabardine. Jeg må desuden sige, at jeg foretrækker den frem for min cottoncoat i bomuldsgabardine fra Aquascutum. Spændstigheden i ulden gør, at min cottoncoat af uld krøller mindre og falder mere lige. Den er også nemmere at holde ren. Den har tillige mere slidstyrke og falmer langsommere. Og den skyr regn en smule bedre.
Kort sagt, i alle henseender slår min Burberry’s min Aquascutum.
Det skulle lige være vægten, der giver et enkelt point til min Aquascutum. Uld vejer mere. Men forskellen er minimal.
Når det er sagt, kunne jeg aldrig finde på at kalde en cottoncoat af bomuld forkert. Den har historien, traditionen, og den skal man ikke kimse ad, og en solid bomuldgarbardine holder i mange år.
Uldtrøjer vs bomuldstrøjer
Specielt når det kommer pullovers, hersker uld. Bomuld er noget hø, eller bare det var, fristes jeg til at sige. For strikket bomuld er tungt og har det med at flyde ned over overkroppen.
En strikket bomuldstrøje, herunder en sweatshirt, er også en lugtopsamler. Den mindste mados sætter sig med det samme, og vaskemaskinen kalder.
En pullover af uld (eller kashmir) kan man bære igen og igen, uden man behøver at vaske den. Uldens spændstighed gør tillige, at den ikke slasker på kroppen, men løfter sig.
Halstørklæder og vanter
Strik i det hele taget er bedst som uldstrik. Bomuldshalstørklædet er en løkke om halsen, og vanter af bomuld bliver våde og kan ikke tørre.
Bomuldsjakken
Sportsjakken af vævet bomuld findes og har sin tradition, det er sandt. En seersucker-jakke er bomuld, og det preppyjakken af madrastern også.
Men bliver en luftig uld, fresco-uld, for varm, er det jakken af hørlærred, der almindeligvis må efterspørges, ikke bomuldsjakken. Sidstnævnte bliver nusset, mens hørlærredsjakken bare bliver mere og mere nobel med tiden.
Den daglige skjorte
Man kan tilmed argumentere for, at man skip’er bomuldsskjorten og erstatter den med skjorten af hørlærred eller silke. Begge er mere behagelige, men vedligeholdelsen er dog mere besværlig. Der er faktisk også glimrende uldløsninger. Italienske Reda er langt med skjortestoffer af fin uld.
Stop op en gang
Hvad du end vælger, så vogt dig for løsninger med bomuld. Det er blot mit budskab. Bomuld kan være den rigtige, passende løsning, bestemt. Man der købes alt for meget bomuldstøj, hvis pejlemærket er stil og holdbarhed. Det vil jeg fastholde.
Jeg gjorde mig for nyligt samme overvejelser om bomuldstrøjer og konkluderede at det er slut med dem. Det der ansporede var sensommeren hvor jeg prøvede Uniqlo’s lette V-hals trøje i spændstig og hudvenlig micron-uld. Egenskaber udraderede mine bomuldstrøjer.
Kashmir du taler for, synes jeg dog mangler noget spændstighed, lidt som bomuldsvarer gør det.
Det er en interessant udvikling med uldskjorter du beskriver. Jeg kender kun Viyella skjorten som er 20 % uld og 80 % bomuld og selvom den er udvandet har den mange af ulden’s gode ting ved sig – det største problem er nok at finde nogle mønstre man ikke går galt i byen med. Men kan man det, så kan den fortrænge Oxfordskjorten i ren bomuld. Jeg har i vinters benyttet Navy Uniqlo Shetland sweater i micron uld over en Viyella skjorte – det giver en udsøgt oplevelse.
Uld-slipset er i øvrigt den slags slips jeg personligt har det bedst med:
https://i.ibb.co/bKkb27x/uldslips.jpg
Tak for beretning, Michael. God cashmere bør have en vis spændstighed i sig – det er faktisk en af testene, man gøre, når man ser på kashmirtrøjer.
Jamen, så vil jeg holde muligheden for cashmere lidt åben endnu, indtil jeg har prøvet mere af det.