En typisk fejl
Tøjets tekstur overses. Det skyldes, at vi lever i en visuel verden, hvor billedet, den rene overflade, har stor magt. Tøjets følbare egenskaber glider i baggrunden online. Det er først, når man åbner klædeskabet, står ved skrædderen eller mærker på en trøje i herretøjsbutikken, at tøjets taktile aspekt bliver levende.
Misforholdet fører til, at mange mænd træffer forkerte stilistiske valg. De fokuserer på mærket, farven og til dels snittet. Resultatet bliver aldrig mere end 80 i pct. i mål.
For tekstur tæller.
Marineblå er ikke bare marineblå
Englænderne ved det. De taler også om “surface interest”. Klædevarer til den marineblå habit er slet ikke bare marineblå. Forskellige vævninger skaber forskellige, subtile følbare forskelle med hver deres små, symboladede udtryk.
Birdseye og herringbone har noble, lidt altmodsich strejf i en marineblå udgave. Serges er regulær og no-nonsense. Nailhead er gammelklogt og sofistikeret. Hopsack har en uformel tone.
Blandt de rustikke varer har den glatte cavalry twill et nedtonet ceremonielt udtryk, mens whipcord er rå og ligetil. Bedford cord er bare solid, robust og gammeldags.
Nivellering online
På Instagram og Tiktok(!) udjævnes den slags forskelle. Der er ikke tid. Kun farven og silhuetten har en chance – scroll, klik, videre.
Men på gaden, på kroppen betyder taktile egenskaber noget. Man både føler og ser dem. Tøjstilen får en ekstra dimension. Men kan tilmed mene, at rigtig tøjstil først vokser frem, når virkemidlet tekstur aktiveres. Der er ham, der behersker virkemidlet, og ham, der ikke gør, ofte fordi han slet ikke er opmærksom på det.
Det vil englænderne som sagt sige, det vil sige den erfarne herreskrædder, der ved den slags.
Jeg har vist tidligere fortalt historien om forskellene mellem den engelske og amerikanske kunde på Savile Row, generelt sagt. Førstnævnte er instinktivt bevidst om tekstur, sidstnævnte er skeptisk og føler sig tryggest ved klædevaren, der er “plain”. Det er udlægningen, jeg har fået af Simon Cundey fra Henry Poole, da jeg engang spurgte ind til præferenceforskelle mellem engelske og amerikanske kunder.
“Plain” kan være fint nok. Der er intet galt med serges-habitten. Jeg har selv flere af dem. Men er man til klassisk herremode, må man orientere sig om tektur og bruge den bevidst. Ellers bliver der ingen stor stil IRL.
Skriv et svar