
Det originale slips
Man kan kalde en charmeklud for det originale slips.

Det er mere charmekluden end nutidens slips, som terakottahæren i Kina bærer (ca. 220 f.Kr.), og ikke mindst soldaterne på Trajansøjlen i Rom (år 113) har på. Også de kroatiske lejesoldater under Trediveårskrigen, der ofte præsenteres som slipsets opfindere, bandt snarere en charmeklud end et slips, som vi kender det i dag.
Langslipset, nutidens slips, fandt først sin form sidst i 1800-tallet.
Ikke desto mindre er langslipset den autoriserede halsklud. Charmekluden står uvægerligt i et uroligt lys i sammenligning, selv om den bestemt har sin elegante historie.
Pitti Uomo i Firenze først i juni gav eksempler på nutidig, vellykket brug i sommerhalvåret.
Tynd silke

Charmekludens trick er at gå efter tynd silke (eller hør eller bomuld), så knuden ikke klumper.

Selve knuden er en matrosknude.

Eller en simpel slipseknude, som ses på det første foto øverst og Erik Mannby nedenfor.

Hvor køber man en charmeklud?

Der er mannge “bandanas” og “neckerchiefs” online i diverse webshops. Problemet kan være at finde dem i en tynd silke.
Til en begyndelsen vil jeg derfor foreslå, at man ser, hvad den bedre halvdel har i skuffen. Der kan meget vel gemme sig et lille tørklæde af den rette, fine silke, og man kan desuden øve sig og få erfaring med halskluden, så chancerne for et vellykket online-køb stiger.

Man kan også være heldig i en fysisk butik. Jeg tænker blandt andet på Goods på Østerbrogade i København og Harder i Aarhus.

Skriv et svar