Ny gigant
Du kender H&M og Zara – hvad med Uniqlo?
Det japanske firma er i samme boldgade, men begyndte først rigtigt at åbne europæiske butikker i 2010’erne. Deres butik i København åbnede de i 2019.
Som deres to europæiske konkurrenter spiller Uniqlo på lav pris og fermt, neutralt design. I kombinationen med deres kostbare, velproducerede annonceunivers kan man næsten få oplevelsen, man handler kvalitet til ingen penge, hvis man besøger dem online.
I den fysiske butik går lidt af glamouren af. Det oplevede jeg, da jeg besøgte deres butik på Strøget i København.
Noget skyldes de mange turister i T-shirts, shorts og gummisko. De skal være velkomne, men det visker hurtigt ethvert strejf af luksus bort.
Noget andet skyldes tøjet. Man må ikke forvente luksus eller kvalitet. Det får man ikke.
Til gengæld får man noget andet.
Test af tøj
En grå jakke i sildeben, jeg prøvede, et et eksempel. Jakken var syet af syntetisk stof, men var passende løs i snittet, de grå sildeben så helt rigtige ud, lommerne påsatte, og stoffet føltes blødt og behageligt. Prisen var bare 600 kr.
Problemet for andre aktører, der faldbyder billigt, syntetetisk tøj, er, at designet ofte halter. Hos Uniqlo er der styr på det.
Det gjaldt også for en kort vinterfrakke, jeg prøvede.
Tekstilet var semisyntetisk, men ved første øjekast kunne frakken ligne noget fra en sartorial herretøjsbutik i ægte tweed. Design og silhuet var uden tydelige unoder.
Pris: 1.100 kr.
Jeg måtte også se nærmere på Uniqlos cashmeretrøjer. Det er klart. Dem har der været en buzz om, fordi de bare koster 900 kr., under en tredjedel af fx en cashmeretrøje fra William Lockie. Designet er desuden efter bogen.
Men der er en naturlig forklaring på den lave pris, kan jeg nu fortælle: Uniqlos cashmeretrøje er ikke af samme kvalitet som de dyrere cashmeretrøjer fra fx William Lockie. Strikketætheden er ikke den samme, hvis jeg sammenligner med tilsvarende en tynd cashmeretrøje, jeg har fra William Lockie. Og selve cashmeren er helt sikkert ikke så fin som den, de dyrere mærker benytter.
Men Uniqlos pris er altså også en helt anden. Spørgsmålet er dog, om man ikke hellere skulle købe en gedigen striktrøje i merinould for de 900 kr.
Uniqlo har en del modeller i jeans og chinos. Da jeg var forbi butikken på Strøget, prøvede jeg et par jeans i straight cut. Snittet var fint – med en vis vidde i benene, men ikke oversize. Igen et eksempel på Uniqlos force inden for pasform og design, tænkte jeg. Selve denimen var almindelig, let vasket, prisen 400 kr.
Konklusion
Er man til billigt herretøj, skal man besøge Uniqlo. De kan meget vel være byens bedste bud i klassen. De er særdeles stærke på et neutralt design og pasform, hvis jeg sammenligner med andre aktører i det allerlaveste prisleje.
Man får ikke kvalitet i sartorial forstand. Skuffelsen vil indfinde sig, hvis man har håb desangående. Uniqlo er ikke tøj, der har store chancer for at ældes med ynde. Tøjet er fyldt med syntetiske fibre og deres tøj i naturfibre benytter ikke de bedste af slagsen. Det er mit indtryk.
Det er godt, at der findes en butik som Uniqlo.
Blandt dem, der ikke kan eller vil spendere svimlende summer på deres garderobe, er der stadig folk, der gerne vil pæne i tøjet efter en nogenlunde klassisk målestok.
Nu ved de, hvor de kan gå hen.
Jeg har brugt Uniqlo on/off i et par år, og må nok erkende at det bliver mindre og mindre jeg handler der. Jeg syntes mange af deres varer er pæne, men kvaliteten er simpelthen for lav.
Jeg har haft en del 10+ af deres merino og cashmeretrøjer, og jeg har oplevet at nogle af dem har fået huller allerede efter en dags brug. Så selv om det kan virke lokkende, så er det bedre at lægge sine penge andetsteds.