Jeg er nogenlunde på linje med dig. Den dobbeltradede smoking og nedfoldede flip vandt samtidig frem i 1920’erne, og det vil være helt forkert at kombinere den med en senvictoriansk knækflip. Hvis den skal bruges, er det med en enradet smoking med vest. Men jeg er enig med Martin Crawford, at den alt andet lige skal undgås i dag.

Jeg mener, at det fremgår inddirekte, at den tredelte smoking er den oprindelige smoking og i den forstand er den mest formelle. Men i dag, hvor mange bestiller en enradet smoking uden vest, også på Savile Row, kan den dobbeltradet fremstå mere formel. Det er lidt, som man drejer kalejdoskopet. Jeg vil dog sige, at spidst revers generelt gør en mere formel smoking end en sjalskrave.

Jeg vil også selv vælge almindelige sorte knapper på min smoking. Man kan måske sige, at på en dobbeltradet (fra 1920’erne), bør man vælge almindelige sorte knapper, mens man kan overveje de slåede på en enradet med vest, fordi de slåede knapper er klunkestil (1880-1900).

Men det er jo meget tænkeligt, at den fornemmelse er uden (nutidigt) belæg. Det kunne de refererede tilkendegivelser fra Savile Row-skrædderne tyde på.

Jeg er dog ingenlunde enig med Skinner jr. i, at slåede knapper af samme silke som på reversen er at foretrække for hornknapper. Jeg foretrækker klart sidstnævnte (eller knapper, som er slået med mønstervævet, sort (silke)stof). Slåede knapper med almindelig, glat eller ribbet silke virker på mig Jardex-agtigt, især den glatte variant (i lighed med silkepaspolering af lommerne), og de knapper, man kan se i ovennævnte film, er da også af horn (ligesom knapperne på begge mine smokinger fra Peter Undén).

Jeg forstår sådan set godt argumentet gående ud på, at almindelige hornknapper afformaliserer smokingen, og jeg er jo ikke for fin til at benytte selvsamme argument imod smokinger med afskåret revers. Alligevel kan jeg ikke slippe min præference for hornknapper, og smokingen er jo i øvrigt også på en gang formaliseret (i forhold til habitten) og afformaliseret (i forhold til kjolesættet (hvor jeg dog, for nu totalt at underminere min egen logik, faktisk har samme knappræference som ved smokingen)).

Jeg føler for tiden en tæt på ubændig trang til at få syet endnu en smoking (dobbeltradet; sort barathea (18-20 oz), spidsrevers af grosgrain), og hvis jeg er tilstrækkelig utilregnelig til at gøre alvor heraf, bliver det med hornknapper, uanset hvad Skinner jr. siger.

Velpudsede sorte Oxfordsko er fuldt passable med en smoking. Det mener de også på Savile Row.

Dinner jacket er en meget engelsk betegnelse, tuxedo mere amerikansk. Black tie meget internationalt. Smoking er kontinentalt: tysk, fransk, dansk … På kontinentet kaldte man smokingen til en begyndelse en Monte Carlo, fordi de hurtigt tog den til sig ved casinobordet i Monaco.

Englænderne kan også sige dinner suit og dress coat om smokingen.

Jeg er kun enig med dig om sjalskraven, “orkesterreverset”, som danske skræddere kaldte den, måske fordi de ikke fandt den helt så fin som det spidse revers. Men sjalskraven charmerer mest.

Oversigtsartikel: https://denvelklaedtemand.dk/2017/07/alt-om-smoking-og-tuxedo-til-maend.html

Sko: er et par sorte velpudsede Oxfords snøresko, den forkerte måde at tiltrække sig opmærksomhed på ?

Det er dejligt, der inden snævre rammer er flere muligheder. Personligt synes jeg, at den enkle enradede version med sjalskrave står mest elegant.