To førende genbrugsbutikker – test af tøj

Problemet med genbrugstøj

Genbrugstøj er på mode. Salgstallene viser det og tillige den offentlige samtale. Politikere, medier og forskere beskriver potentialet og perspektiver.

Jeg har været skeptisk. For det første er genbrugstøj ingen nyhed. Det har altid været en mulighed på markedet, ligesom også jakkesæt made to measure har været det eller målkonfektion, som man sagde tidligere. Folk er historieløse, får jeg lyst til at sige.

Men vigtigere endnu: Min erfaring med genbrugstøj er, at selv om jeg leder og leder, er det svært at finde beklædning, der sidder godt og ikke ser lidt mærkeligt ud designmæssigt på den ene eller anden måde. Insisterer jeg alligevel, ender jeg i en form for teatertøj, som jeg nok kan have en smule sjov med, men som stilmæssigt føles utilfredsstillende. Alvoren mangler.

Min konklusion er, at det er håbløst at lægge sin generelle garderobe an på genbrugstøj. Udbuddet er simpelthen for vilkårligt.

Til gengæld kan man sagtens supplere sit klædeskab med beklædning og tilbehør fra genbrugsen. Det er også min konklusion.

To førende genbrugsbutikker

Så vidt mine tanker. Det var tid til at træde ud i virkeligheden, og jeg valgte at lægge min vej forbi to butikker, der går for at være blandt de førende inden for brugt beklædning i hovedstaden, henholdsvis Prag og København K.

Prag

I den trendy ende af Nørrebrogade, skråt over Elmegade, finder man genbrugsbutikken Prag. Dem er der nu fem-seks stykker af i København og Aarhus, så ejeren, Katrine Prag Bojsen, må kunne noget.

Og jo, der er også noget til mænd. Faktisk fangede mine øjne som det første, da jeg åbnede døren ind til butikken, en garderobestang svært behængt med herrefrakker og ligesom pyntet med uldne herrehatte fra 1960’erne i trilby-model.

Jeg gravede et par lange frakker frem og prøvede dem.

Selv om de var trange i størrelsen til mig, kunne jeg fornemme, at de havde en god, klassisk længde. Reverset afslørede 1970’erne, eventuelt begyndelsen af 1980’erne.

Stoffet var uld med nylon. Mærket var europæisk, givetvis tysk, og prisen 460 kr.

460 kr. var også prisen på den anden frakke, jeg prøvede, et svensk mærke, som, jeg gætter på, ligeledes havde 40-50 år bag sig. Stoffet føltes træt, kraven for lille, men længden var stadig den gode, traditionelle og på sin egen måde et match til tiden, hvor 1980’erne og 1990’erne mere voluminøse snit er i hopla.

Samlingen af jakkesæt og blazere, som i flere tilfælde lignede habitjakker uden bukser, fandt jeg pauver.

Genbrugstøjets problem af sære, bedagede design sprang umiddelbart i øjnene, da jeg trak en dobbeltradet jakke frem med et tidstypisk lavt siddende revers, lommer og lukkepunkt. Nypresset, med rette benklæder og tilbehør samt på en krop, der passede den, ville den dog potentielt kunne noget. Pris: 360 kr.

Et skilt lokkede med veste og silkeskjorter.

En shooting vest til 280 kr. dukkede op. Hvis man ellers passede den, kunne den kombineres med tattersall-skjorte, et par fløjlsbukser og golfsko, og så var man klædt på til weekendens strabadser.

Derudover var bøjlerne ikke inspirerende. Det må jeg sige.

Stangen med benklæder var også en sløj omgang af dårligt stof og lavtaljede snit med flad front.

Tiden ville være givet bedre ud på at browse butikkens jeans, tror jeg. Levi’s stod til 280 kr., noterede jeg.

Jeg håbede på at gøre fundet i sektionen med slips og sløjfer. Men den fremstod mest som et hjørne med spøg og skæmt. Stilen var ukurant.

Dog identificerede jeg en silkeascot efter bogen. Den havde den tidløshed i designet, som i min optik er det grønne blink, hvis man bevæger rundt i genbrugsbutikker.

København K

Jeg forlod Nørrebro og gik ind til Teglgårdsstræde, hvor en af København K’s to genbrugsbutikker ligger.

Jeg følte mig umiddelbart bedre tilpas hos København K. De grupperer deres beklædning i design, ikke bare efter tøjkategori, og det er tydeligvis renset og nypresset. Den nussethed og karakteristiske søde lugt, man ofte mødes af i genbrugsbutikker, var fraværende i Købehavn K i Teglgårdsstræde.

Den større ordentlighed og kuratering afspejlede sig lidt i prisen. Sådan må det være. Købehavn K sælger deres Levi’s for 390 kr., så jeg.

Jeg prøvede et jakkesæt fra DAKS, der i design var behageligt upåfaldende.

Hvis ellers kroppen passede til det, kunne det ligeså vel erhverves som en habit fra nærliggende Troelstrup.

Pris: 690 kr. for jakke og bukser.

Jeg fandt to-tre jakker i Harris Tweed hos København K, noget, jeg ikke følte mig i nærheden af hos Prag.

Den, jeg prøvede, var i traditionelt London-snit med markerede skulderspidser, talje og højtsiddende lommer.

Hvis den ellers passede i størrelsen … ville den til 690 kr. være et fint køb, sågar nærmende sig et fund.

Jeg så også en del frakker hos København K.

Men ingen gamle Burberry- eller Aquascutum-frakker. Det var andre mærker, dog i beslægtede design.

Som storforbruger af tørklæder, er tørklæder udelt er det stykke beklædning, jeg har haft størst succes med at købe brugt. Den almindelige størrelsesproblematik er væk, og jeg synes, jeg igen og igen har været heldig med at finde eksemplarer, som andre har overset eller ikke har kunnet se potentialet i.

Da jeg var forbi København K, fandt jeg et enkelt silketørklæde, der kunne peppe en blå habit eller brun jakke op. Pris: 90 kr.

Derudover er der i mest polyestertørklæder på stangen.

Sammenfatning

Mit besøg hos to førende genbrugsbutikker i København bekræftede i store træk min hidtige erfaring med genbrugsbutikker. Man finder mægtige mængder af beklædning og tilbehør, men det er i praksis svært at integrere ret meget i sin garderobe, hvis man vil være en rigtig velklædt mand. Jeg ved, jeg risikerer at fornærme nogle læsere, der har udviklet en superkompetence i thrifting, men jeg tillader mig at holde fast i mit synspunkt. Og jeg bandlyser på ingen måde genbrugstøj, vel at mærke. Man bør bestemt slå et smut forbi butikker som Prag og København K (især sidstnævnte) en gang imellem. Men man bør ikke have store forhåbninger og forventninger. Så bliver man formentlig skuffet.