• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Da en kunstner gik elegant klædt

20. august 2018, af Torsten Grunwald

kunstner og portrætmaler Jonas Barlyng
Kunstner. Portrætmaler Jonas Barlyng i en skræddersyet sommerhabit.

Kunstner i elegant tøj

Der var engang, da en kunstner gik op i sin påklædning. Frihedstrangen, som nødvendigvis må være stærk i en kunstner, førte ikke til ligegyldighed i tøjet for at provokere borgermandens regimente. I stedet tilførte kunstneren sin tøjstil flamboyante elementer her og der. Hatten havde lidt større skygge end normalt. Halskluden blev bundet lidt mere nonchalant og flagrende. Fløjl og farver blev omfavnet.

portrætmaler constantin hansen et selskab af danske kunstnere i rom
Landskabsmalere og portrætmalere. Constantin Hansens berømte maleri Et selskab af danske kunstnere i Rom (1837). De er alle i datidens diplomatfrakke, men fortolker stilen mere frit med farver og tilbehør end borgermanden i al almindelighed. Foto: Statens Museum for Kunst

Kunstner i laser og pjalter

På et tidspunkt var det ikke længere tilstrækkeligt for en kunstner at bruge borgerskabets tøj på en anden måde. Han var ikke nok fri i den model. Borgerskabets tøj, først og fremmest jakkesættet, skulle nu helt fornægtes. Eller hvis kunstneren tog jakkesættet på, skulle det være en tarvelig, nedslidt omgang.

Kunstnerens kamp var således nået til opgør med det skønne, fordi det skønne også havde afsløret sig som værende en del af borgerskabets orden. For at udvide friheden, for at nå en dybere autenticitet, måtte kunstneren skifte til laser og pjalter.

Sådan kan man en smule karikeret opsummere den udøvende kunstners forhold til påklædning de sidste 200 år.

kunstner og portrætmaler Jonas Barlyng

Modstandslommer

Til alt held har kunstnere med mellemrum gjort modstand. Frihedstrangen er så omfattende i disse mennesker, at den også bliver rettet mod kollegaen. Forlader kunstnere flest den skønne påklædning, vil nogle kunstnere uvægerligt holde fast i den. De vil ikke slås i hartkorn.

Portrætmaler Jonas Barlyng

Eller de identificerer sig bare med den gamle udøvende kunstner som landskabsmaleren og portrætmaleren og holder fast i forbindelsen gennem tøjet også. Jeg tror, jeg kan tillade mig at sige, at Jonas Barlyng tilhører denne lille gruppe af kunstnere.

Jonas Barlyng er portrætmaler. Du har tidligere mødt ham. Jakkesættet, det er ham. Som studentersanger begår han sig også i kjole og hvidt.

“Man må ikke være pjanket og pyntesyg,” siger Jonas Barlyng om sin sartoriale tilgang.

Nok skal der være sofistikation i det. Jonas Barlyng foretrækker skræddersyede jakkesæt. Men han har, som redaktøren, en vis ængstelse for, at kærligheden til den traditionelle engelske klædedragt ender i et kostumebal.

kunstner og protrætmaler Jonas Barlyng
Jonas Barlyng i sit atelier omgivet af to selvportrætter.

Peter Undén har syet Jonas Barlyngs dobbeltradede jakkesæt i fresco. Jonas Barlyngs randsyede oxford-sko er fra Carlos Santos. Skjorten er fra Troelstrup. Slips fra Drake’s og strømper fra Pantherella, begge dele købt hos Garodkin på Frederiksberg.

Foto: Torsten Grunwald

Share

Skrevet i: Diverse jakkesæt, Jakkesæt Tags: sommerhabit 9 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Trivo skriver

    20. august 2018 kl. 22:08

    En meget velklædt kunstner MEN INGEN OPSLAG på buksen ?!

    Besvar
    • Torsten skriver

      20. august 2018 kl. 23:00

      Barlyng er ikke til opslag, da de optisk kan reducere benlængde og højde, siger han. Det kan der evt. være noget om.

      Besvar
  2. Hr Olsen skriver

    21. august 2018 kl. 14:10

    Med mit kendskab til de studerende ved Kunstakademiets Billedkunstskoler, og såmænd også de nyudklækkede kunstnere, er økonomien ikke ligefrem til en skræddersyet garderobe.

    Besvar
    • MFP skriver

      21. august 2018 kl. 14:25

      Det samme kan formentlig siges om hovedparten af studerende & nyuddannede på alle uddannelser. Men derfor behøver man jo ikke ligefrem ligne en bums.

      Besvar
  3. JS skriver

    22. august 2018 kl. 13:46

    Nydeligt antræk, Man kan jo dårligt andet end at blive lidt misundelige på det jakkesæt. Jeg ville dog nok have valgt nogle strømper i en farve, der lå længere fra buksernes. Bør man ikke generelt forsøge at undgå match mellem bukser og strømper, eller er det mere sko og strømper?

    Besvar
    • Torsten skriver

      22. august 2018 kl. 14:52

      Der er lidt forskellige traditioner med strømperne. De fleste i Vogternes Råd vil sige, at det falder mest elegant ud, hvis strømperne ikke matcher skoene, men i stedet spiller med bukser eller evt. skjorte, slips eller lommetørklæde. Der er dog også dem, der mener, at strømper godt kan matche skoene. Historisk er der mange, der fast har brugt fx sorte sko og sorte strømper med deres blå eller grå habit.

      Besvar
      • Potter skriver

        28. august 2018 kl. 18:48

        Torsten skrev:”De fleste i Vogternes Råd vil sige, at…”
        🙂

        Sættet klæder herren godt. Olivenfarvede strømper havde været en anden mulighed, men ovenstående er lidt mere udsøgte. De har en interessant vævning hhv. et mønster og ser en anelse mørkere ud end habitstoffet.

        Besvar

Trackbacks

  1. Stem på deltagerne i ÅVM 2018 - Den velklædte mand siger:
    1. november 2018 kl. 14:23

    […] Se oprindeligt indlæg med Jonas Barlyng. […]

    Besvar
  2. Der finder du en slåbrok til de hjemlige gemakker - Den velklædte mand siger:
    20. december 2018 kl. 22:17

    […] være et tip fra portrætmaler Jonas Barlyng er jeg også kommet på sporet af et par spændende butikker på nettet, dels en tysk, dels en […]

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsessegade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Styr på vævninger - Den velklædte mand til Tøj med luv
  • Torsten til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • hasse gårde-askmose til Kunsten at vedligeholde en pressefold

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026