• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Fem nye butikker med tøj og tilbehør til mænd

26. august 2019, af Torsten Grunwald

nye butikker kulørte sokker til mænd
Et par gamle Red Wing-støvler med jeans og kulørte sokker fra Thunders Love.

Nye butikker der kan være gamle

Det er lidt af en tilsnigelse, når jeg skriver fem nye butikker i overskriften. Et par af dem har årtier på bagen. Men de er nye i den forstand, jeg ikke selv har været videre opmærksom på dem før nu.

Grunden til, jeg præsenterer dem, er den enkle, jeg selv finder dem interessante, og jeg tror, at flere læsere vil gøre det samme. Det er drejer sig om selvstændige butikker med fokus på klassisk stil eller “heritage”, en lidt grovere, mere uformel beklædning, der trækker tungt på historien og lader sig inspirere af højdepunkter, for eksempel en sømandssweater eller en islandsk sweater.

1. Thunders Love – Sokker

Hvad jeg bedst kan lide ved sokkerne fra det spanske firma Thunders Love, er designet. Det nærmer sig en kunst at skabe sjove, livlige sokker, der ikke falder platte ud. Man må have fornemmelse for både historie og design. Må må være dannet, have god smag på området for at banke bolden i mål.

Thunders Love har denne sjældne gode smag i sjove sokker. Sådan ser det ud.

Jeg ville ikke bruge deres sokker i en formel stil. Men i et uformelt look med eksempelvis jeans eller chinos, ser jeg sagtens, jeg kunne bruge dem.

Hvis jeg kunne passe dem. For det er et af problemerne. De kører med one-size. Små og store herrefødder, måske 20-25 pct. i Danmark, vil ikke rigtigt blive tilfredse i Thunders Love’s sokker, fordi de enten er lidt for store eller lidt for små.

Min anden anke er, de ikke strikker strømper med langt skaft, der går over læggen. De har kun de korte, og igen skyldes det sikkert, de regnet på, at kun fem-10 procent af storbymænd kunne fristes af langskaftede sokker.

Mit tredje forbehold er, de kun strikker i (grov) bomuld. Hvordan sikrer de, at skaftet ikke falder sammen over dagen? Jeg kan læse, der lidt polyester og elastan i garnet, og det hjælper måske. I øvrigt lader det til, at kvaliteten af bomuld og strik er relativt høj.

Besøg Thunders Love.

2. Tenders Store – engelsk heritage

striktrøje til mænd

Jeg ved ikke, hvilken dom jeg skal falde over Tender Stores. Udvalget er stærkt begrænset. Deres webshop er ubehjælpelig. Men hvert stykke tøj og tilbehør, hvad end det er en trøje, et par jeans eller et bandana, er ligesom omhyggeligt fabrikeret med en stærk historisk bevidsthed. Det fornemmer man.

Besøg Tender Stores.

3. Crownhill Shoes – spanske, syede sko

nye butikker crownhill sko til mænd

Spanien har en stærk tradition for skofabrikation, også af bedre, randsyede sko. Mest kendte i dag er Carmina og Meermin.

Forleden faldt jeg over ny spansk producent af gennemsyede (blake-stitched) og randsyede (goodyear welted) sko. Navnet er unødvendigt engelsk, Crownhill. Glemmer det man det, dukker sko op, der i form og kvalitet og til den pågældende pris ligner en god handel.

Mit indtryk er, at den anvendte læder er god, ligesom finish er ganske fin taget i betragtning af, at deres randsyede modeller begynder ved bare 185 euro. Udvalget af modeller er også stort, om end det lader til, at deres lagerføring kunne være bedre, idet relativt mange størrelser er udsolgt.

Igen: jeg har ikke prøvet og ikke engang set dem live. Men Crownhill ligner en god handel. Det er min oplevelse.

Besøg Crownhill Shoes her.

4. Grenfell – engelsk overtøj

vindjakke harrington grenfell nye butikker

Grenfell er ikke rigtig ny for mig. Men efter at have glemt dem et stykke tid, fald jeg over dem igen for nylig. Grenfell er spændende, hvad angår overtøj, dels vindjakker, dels weekendjakker, dels frakker. Der er mange design, alle klassiske. De fabrikerer alt deres tøj i England.

Mit eneste forbehold er stoffet. Det meste ligner en blød, fintvævet bomuld, ikke den stive, gammeldags kanvasagtige gabardine-bomuld, som man for eksempel finder i en ældre cottoncoat fra Burberry. Jeg er selv klart mest til sidstnævnte klædevare og har ikke noget mod, der blandet polyester i, hvis stoffet bare har den her stive, smudsafvisende tekstur, der vajer i vinden.

Besøg Grenfell her.

5. Hiut Denim & Co. – raw denim jeans

hiut jeans til mænd raw denim

“Gør én ting godt”, lyder engelske Hiuts motto, og de har fået rimelig styr på deres jeans. Andet kan jeg ikke se. De undlader outrerede snit og synlige syninger og satser på god raw denim. Som forsigtig jeans-mand er det netop sådan en stil jeg søger, hvis jeg skal springe i et par jeans.

Hiut er ikke en af de helt nye butikker på nettet. Men jeg har haft fornøjelsen at besøge dem igen, og jeg synes, de fortjener en reklame.

Besøg Hiut Denim & Co. her.

Share

Skrevet i: Butikker, Forhandlere Tags: strømper 1 kommentar

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Pictor skriver

    26. august 2019 kl. 20:45

    Torstens positive indtryk af Crownhill bekræftes af Jesper Ingevaldssons udførlige anmeldelse på Shoegazing af en model fra Crownhills toplinje (som med en pris på 275 euro – dengang 250 euro – stadig hører til i den økonomisk overkommelige ende): http://www.shoegazing.se/2016/08/12/recension-crownhill-shoes-the-stewart/. Jeg har dog ikke selv erfaringer med sko af dette mærke.

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Mr X til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Torsten til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Lars til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026