Jeg hører en rumlen i vest. Kan det nu passe: Velklædt i jeans?
Selvsagt. Den velklædte mand gider ikke dogmer, ved jeg. Han er nysgerrig efter, hvordan han skaber stor stil. Jeans kan sagtens bringes i spil. Forudsætningen er kvalitet og ædruelighed. Produkter, der skal ligne mere, end de er, fx de fashionable og ombejlede Jacob Cohën-jeans, har den velklædte mand ingen respekt for. Han søger gode, ærlige råvarer, forarbejdet med kyndig hånd og godt maskineri. Den velklædte mands jeans er ikke gejl.
I den velklædte mands ånd har jeg undersøgt markedet. Her er mine observationer og vurderinger.
Det skal være raw denim
Det er noget underligt noget at købe bukser, også jeans, der udvaskede på forhånd. “Stoned washed” for slet ikke at tale om “snow washed”, rædsler fra 1980’erne, styrer man udenom. Jeans med slidmærker på knæ og bag eller “whiskers” giver heller ingen mening. Jeans fabrikeret med huller er naturligvis også latterlige. Nyt tøj skal være nyt. Jeans skal komme uberørt af vaskemaskinen, der forvasker. Jeans skal være i “raw denim”, engang imellem også gemt i benævnelsen “rigid blue”.
Derudover skal man sikre sig, at denimen er i en tilstrækkelig substantiel kvalitet, 12-13 oz/yard eller tungere, og ikke i det udbredte tynde twillstof, som ofte er indvævet elastan nu om stunder, g.h.m. Japansk denim kan i den henseende være en løsning. Det har fået et godt ry det seneste par årtier, fordi japanerne er gået tilbage til denimens rødder. Med hjælp af gamle toyodavæve fra 1930’erne (ja, Toyota var et væveri engang!) har de søgt at reproducere den originale stærke kvalitet, som de amerikanske producenter i et vist omfang har forladt i jagten på massemarkedet. Den bedste denim fra det legendariske denimvæveri Cone Mills i North Carolina skulle dog matche de japanske nichevarer.
Sanforized er fuldt gangbart
Levi’s fører en berømt 501-model, der har tillægsnavnet “shrink-to-fit”. Det dækker over, at bomuldsstoffet er ikke er forkrympet, “pre-shrunk”, eller med et finere ord, “sanforized”. I stedet krymper bukserne et nummer eller to, idet man vasker dem de første par gange. Det lyder cool, og er det måske også, men ingen peger fingre af dig, hvis du vælger den forkrympede version. Faktisk vælger langt de fleste jeans-entusiaster jeans af forkrympet stof, om ikke andet så fordi udvalget af jeans i forkrympet stof er langt større, og fordi man tydeligere kan se, hvad man får. Bemærk, at forkrympet ikke betyder, at jeanstoffet ikke kan være uvasket. Det kan forkrympede bukser sagtens være.
Ringspun brummer mere rent
Den stærkeste denim er vævet både i skud og kæde af tråde, der er “ringspun”, hvad der svarer til traditionelt spinderi. I 1970’erne dukkede således en alternativ metode op, hvor man ved hjælp af lufttryk og centrifugalkraft kan filtre bomuldsfibre sammen i tråde. Da denne open-end-spindemetode er væsentligt billigere end almindeligt spinderi, spredte den sig. Men metoden er inferiør, hvis man vil have en slidstærk tråd. Og den har ikke mindst betydning for, hvordan farven i par jeans slides. Den krusede open-end-tråd kan gennemfarves, hvad der jo lyder udmærket, men betyder, at denimen ikke rigtigt får konstraster, idet den slides. Omvendt har farven sværere ved at trænge helt ind i ringspun-tråde. Derved bliver kontrasterne mere markeret med tiden i denim.
Selvedge er ingen nødvendighed
Ikke ulig Super-numrene inden for habitstoffer har ordet “selvedge” fået en forjættende klang på jeansmarkedet. Ligesom Super-numrene er selvedge dog mest af alt en teknisk betegnelse. Selvedge betyder, at denimen er vævet på en gammeldags smal væv, der danner en ægkant, dvs. en lukket kant, i stedet for på en moderne og mere effektiv væv, hvor kanterne øjeblikkeligt klippes af og derfor trevler lidt.
Alt andet lige er det godt med ægkant, fordi den låser trådene i stoffet. Men reelt er faren minimal for, at stoffet, der er vævet på en moderne god væv, giver sig. Forhold som bomuldens kvalitet og behandling, spinding af tråde og vævens kvalitet i øvrigt er samlet set vigtigere for kvaliteten af stoffet, end om stoffet har en ægkant eller ej. Når det er sagt, borger ægkanten i reglen for en god kvalitet, fordi det er mere tidskrævende og omkostningsfuldt at væve stoffet på disse gammeldags såkaldte shuttle looms, der skaber en ægkant, end på de moderne såkaldte projectile looms, der efterlader en småtrevlet kant.
Straight legs er det bedste snit
Modsat habitbukser må jeans gerne smyge sig om benene. Man kan vel næsten argumentere for, at den tunge bomuld ikke bør pose på nogen måde om benene. Fire ud af fem mænd skal dog holde sig fra de mange smalle (slim fit og skinny) jeans, for de er virkeligt smalle. Jeans’ snit skal minde om nedløbsrør. Den holdning får pilen til at pege på “straight legs” i stedet for jeans, der spidser til i foden (taper) eller har plads til cowboystøvler i foden (bootcut).
Men det rette snit har indlysende nok noget at gøre med, hvilken statur man har. Ranglede mænd kan lettere bære de helt smalle jeans. De robuste mænd med fodboldlår skal derimod overveje de jeans, der har lidt frirum.
Taljen må ikke være for lav
Måske den største udfordring. Der er alt for mange jeans, der er lavtaljerede og hænger på hofterne. Buksernes talje bør i det mindste nærme sig den naturlige talje. Ellers forrykkes proportionerne, så benene optisk set bliver kortere og overkoppen længere, hvad der almindeligvis arbejder mod det elegante udtryk. Heldigvis finder man også jeans med en talje, der er “mid-rise” eller ligefrem “high-waisted”. Levi’s 501 har fx en taljehøjde, der er nogenlunde.
Aflever dine jeans på renseriet
Blandt jeans-specialister hersker der religioner om, hvordan man plejer sine jeans. Nogle vil ikke vaske et par nye jeans første gang, før der gået et halvt år. Andre lader der være uger imellem turen i vaskemaskinen. Det handler om den måde, jeansene slides på. Er der et langt interval mellem vaske, bliver slidmærkerne tydeligere. Hyppige vaske giver et mere jævnt udseende slid.
Men måske skal du slet ikke vaske dine jeans overhovedet. Måske skal du bare aflevere dem til rens engang imellem. Så kan du beholde den mørkeblå farve længere og i det hele taget minimere det slidte udtryk. Bare undgå pressefolderne, som renseriet lægger i dine habitbukser. De giver ingen stilpoint på dine jeans.
Knapper eller lynlås er en smagssag
Inden for herreskrædderiet hedder det sig, at et par skræddersyede bukser bærer knapper, ikke lynlås. Det er nu ikke så fast en norm, som mange vil gøre den til. Det er faktisk en smagssag. Ligeså i jeansverdenen. Det kan godt være, at 501’erne har knapper i gylpen, men derfor behøver alle jeans ikke at have det. Vælg selv.
Seks mulige modeller jeg er stødt på
—
Min tur i jeansland har også lagt et stop ind ved de gamle kendte mærker Lee og Wrangler. Førstnævnte er dog meget svag på bukser, der har tilstrækkelig høj talje. Modellen Brooklyn Straight kan muligvis gå an. Sidstnævnte fører tilsyneladende ikke ordentlige straight legs-jeans, selv om de bruger mærkatet. Wrangler-modeller er for store i lårene og for snævre i foden.
Sådan bruger du jeans
Jeg har et par gange optrådt i Stiljournalen i jeans. I det ene tilfælde var jeg i en gråsort tweedjakke, og i det andet tilfælde i en brun tweedjakke. Jeg synes, de to kulører går godt med et par mørkeblå jeans. Nederst sætter man et par brune derbysko eller monksko på fødderne.
—
En tredje mulighed er blå blazer og jeans. Lige netop i det tilfælde er det hensigtsmæssigt, at jeansene er lidt slidt eller i hvert fald ikke komplet mørkeblå ligesom blazeren. Marineblåt på marineblåt er svært inden for sportjakkestilen.
Blå jeans er en lejlighed til at anvende en lyserød – pink – skjorte. De to beklædningsdele fungerer sammen. En gul skjorte er en anden mulighed. Og hvorfor ikke en orange? Et lyseblå skjorte er et sikkert valg. Er man i blå blazer og jeans, er en hvid skjorte også en mulighed.
Slips er ikke oplagt med jeans og sportsjakke, da der nemt kan komme for meget formalitet foroven og for meget casualness forneden. Men en kæk tøjjon kan dog altid få kombinationen til at gå i spænd.
Du kan selvfølgelig også bruge jeans i trøjedresset. Personligt er jeg nu mere til lærredbukser, fløjlsbukser eller lignende med skjorte og pullover.
Det er for tiden populært at smøge sine jeans op, men det må man selvfølgelig selv om. Flere gør det gerne, hvis deres bukser har en ægkant, de kan flashe.
Hvad angår bæltet, fungerer en bred udgave bedst. Den matcher den grove denim.
Der kan du købe dem
Markedet online og offline flyder med jeans, men mulighedrummet formindskes drastisk, hvis bukserne skal være uvaskede med lige ben og en talje, der ikke er lav. Måske er der bare to-tre butikker i fx København, der rigtigt har noget at byde på. Blandt dem er det min indtryk, at Brund i Nordre Frihavnsgade har det mest interessante udvalg. Jeg har besøgt dem i forbindelse med denne artikel og prøvet flere af deres bukser: Tellason Ankara, Edwin Nashville og diverse Levi’s Vintage. Brund har i øvrigt et pænt udvalg også af randsyede sko og støvler fra Crockett & Jones, Loake og Red Wing.
—
Man kan købe jeans hos flere af producenterne på nettet, foruden hos en vrimmel af netbutikker. Det er bare at søge. Priserne lader til at være de samme som i almindelige butikker i de fleste tilfælde. Det kan dog være temmelig svært at finde den rette størrelse i en onlinebutik. Størrelsesnumre er notorisk upålidelige på jeansmarkedet. Snittet er også udfordrende helt at fange i den virtuelle verden.
Foto i øvrigt og collager: Den velklædte mand
Interessant og relevant indlæg. Jeans bliver mere og mere brugt og velanset – også i visse dele af forretningslivet. Kombineret med gode sko/støvler (f.eks. C&J), pæn velsiddende åbenstående skjorte og en grov velsiddende jakke, så er man ofte mere velklædt end kollegaerne i dårlige jakkesæt og tilfældige skjorter og slips.
Men det er altafgørende at Jeans er velsiddende. En grov raw denim kræver tid, men når først den er gået til, så tilpasser den sig ejeren på en utrolig elegant og personlig måde.
Jeg vil også gerne nævne svenske Nudie Jeans som et velvalgt mærke. Meget høj kvalitet og nærmest uendelig holdbarhed. Som et par gode sko, så bliver det smukkere og kønnere som årene går, og udvikler sin helt egen personlighed. Selv har jeg deres grim-tim model i flere forskellige raw-udgaver og farver (klassisk blå, indigo blue og sort). En straight leg, som ikke er slim men dog rimelig tætsiddende. De er tilmed fuldstændig pålidelig i deres størrelser, så har man først fundet sin model og størrelse, så kan man genkøbe på nettet uden problemer.
Også enig i din karakteristik af Brund i Ndr. Frihavnsgade. Kun højkvalitets- og helt klassiske varer og meget kvalificeret og næsten nørdet personale. Forhandler også verdens bedste strømper (engelske panterella) som både går til jeans og jakkesæt. Men også de klassiske engelske frakker fra Barbour og strik fra John Smedley. Selvom deres tagline er Jeans & Boots, så er deres varer så klassiske og af så høj kvalitet, at de i mange tilfælde også kan komplementere jakkesættet – og i hvertfald sportsjakken. De har også et mindre udvalg af Crocket & Jones, men kun deres klassiske støvlemodeller og et par grove Derby-sko. Har anbefalet, at de også tog en klassisk brun Oxford hjem, men her var svaret, at Oxford ikke passer til Jeans! Punktum. Så de passer godt på sin identitet. De her dog desværre ikke Nudie Jeans!
Meget interessant artikkel. Jeg har flere gange diskuteret netop jeans som en del af herre-garderoben med en god ven. Jeg mener det passer, han ikke. Nu har jeg lidt mere ammonition i form af denne.
Da jeg bor i Norge, vil jeg anbefale Livid Jeans. Et par fyrer i Trondheim som laver rigtig flotte og gode jeans…
Livid er verdensklasse
Mjah, jeg bor i vest, men har vist rumlet nok gennem tiderne her på den ærværdige journal. At jeans er fuldt acceptable i den velklædte mands garderobe ses deraf, at navne som Turnbull & Asser, Cordings og Dunhill også har dem i deres sortiment. Og der får de lov at blive, i hvert fald når jeg er kunden!
Må jg tillade mig at komme med et par indspark idet jeg igennem de sidste 5-10 år har trevlet mig igennem diverse denim:
1. Denim købes kun RAW…..period. De former sig efter kroppen hvis man lader være med at vaske dem hvilket der iøvrigt ikke er nogen grund til medmindre de stinker. Hæng dem udenfor, læg dem i fryseren eller aflever dem på et KVALITETS renseri hvis du føler for at de trænger. Du kommer til at få en excellent buks der kun er din, kun bærer dit slid og kun sidder bedst på dig, jo længere du venter med at rense eller vaske dem
2. Ønsker man ikke afsmitning fra sine jeans på undertøj (for man bærer jo kun hvidt undertøj), sofa, bil mv kan man inden de tages i brug renses (RENSES ikke vaskes) to gange i rap. Jeg finder det unødvendigt på kvalitetsdenim men på billgere raw denim kan det være en fordel. Især også hvis man bærer hvid skjorte.
3. Jeg er ikke enig i modellerne. Langt de fleste danske mænd kan fint klare en tapered model dvs de blir smallere fra ca knæet og nedefter og please….undgå to ting, nemligstramme jeans og lavtaljede jeans, det ligner lort på skandinaviske mænd
4. Japansk denim vs US eller anden denim? Tja….det kommer an på hvilken oz. man vil have og om man er netop en snob på den japanske denim. Jeg finder der er dødt løb mellen en US og en japansk denim…..it`s all in the eye of the beholder men ikke noget jeg ville lade råde over et valg
5. Brund er en glimrende forretning men tjek også A Small Jeans Company i indre Kbh
6. Efter at have været igennem utallige jeans indenfor de sidste 10 år (genfandt jeansne efter ikke at have gået i dem i over 20 år) er jeg kommet til den klare konklusion at der findes to mærker der stikker af fra de andre nemlig amerikanske 3sixteen (prøv deres straight/tapered 30BSP) og dem der virkelig stikker af nemlig walisiske (ja walisiske) Hiut Denim fra byen Cardigan (prøv deres SlimR model). Hiut jeans har en markant højere talje end mange andre jeans og er et genialt valg til den høje mand. Har prøvet alle deres modeller og man er velkommen til at skrive her på siden hvis man vil have råd til at købe deres jeans
7. Den korrekte længde af ens jeans er vigigt for et godt resultat. man kan vælge at stacke dem dvs at de folder ned af den nederste del af benet (ikke altid et flatterende look), cuffe dem dvs bukke dem om (men cuff dem for guds skyld ikke for kort medmindre du bor på Vesterbro) eller vælge at på dem hemmet (altså lagt op) på en original gammel symaskine. Meadow i Malmø kan gøre dette for dig men husk………ikke hemme før du enten har vasket, renset eller gået dem til. Det kan enten skabe for korte eller for lange jeans. Giv dig god tid med dine jeans til at finde den rette længde
Sidst men ikke mindst, de KORREKTE jeans er også en del af den velklædte mands garderobe. Brug dem med en suede loafer fra f. ex C&J….it sure works
mvh
Mads S
Dit indlæg er af ældre dato. Jeg vil dog gerne lige tilføje at A Small Jeans Company i Kbh desværre er lukket. Forretningens koncept var desværre for lille en niche.
Nu har jeg jo med stor interesse læst din artikel om Jeans, da det i modsætning til andet tøj er noget jeg ved noget om. Der er et par unøjagtigheder eller hvad vi nu skal kalde det, i det du skriver, mener jeg! Først så mangler du at nævne, at vægten af stoffet er enormt vigtigt for dels hvordan bukserne sidder men sandelig også for hvordan de slides og selvfølgelig holdbarhed. Stor forskel på om jeans er i 11 oz denim eller 13,5 oz. F.eks.
Dernæst skriver du at det er ligegyldigt om et par 501 er ”shrink to fit” eller ej. Det er det absolut ikke. For at de skal side fornuftigt (d.v.s. som de klassiske 501éttere) og med den rette livhøjde skal de krympes og følge kropsbygningen. (i gamle dage gik vi i bad med dem og fik skæld ud af forældrene når hele badeværelset var farvet blåt!!
Historien om Japansk denim er også lidt omvendt fortalt. Før der var noget der hed vintage Levis gik japanerne helt amok i originale 501étere og var med til at priserne på brugte ”Big E” bukser steg fuldstændig vildt. Derfor begyndte de at lave kopier med stof indkøbt fra USA. Ja sågar vævemaskiner flyttede de fra USA til japan, da Cone Mills i starten af 80érne ikke længere producerede den rigtige denim mere. Herved opstod Japansk Denim og en lang række kopi Levis hvoraf Edwin ganske rigtig er det mest kendte, men i Japan kan man købe Jeans, som er fuldstændig kopier af rigtige vintage 501 Jeans, men med navne som man aldrig har hørt om.
Det sjove er også at Levis selv, da de i Japan opfandt ”vintage Levis” lavede dem af japansk denim!! I dag er det noget uklart, hvor vintage Levis egentlig laves og af hvad, da Levis ikke længere har fabrikker i USA. De hævder at stoffet er Cone Mills, men hvor dette produceres er vist også uvist!! Sandsynligvis i Mexico!!
Når du skriver om Lee og Wrangler, skriver du om deres ”modeprodukter”. Både Lee og Wrangler laver ”work wear” som er bergenet til rigtige ”cåbojdere” D.v.s. md den ”rigtige” pasform i en tyk kvalitet og til en pris så cåbojderne har råd til at købe dem!! Lidt ligesom 501étere i starten af 80érne, hvor et par i Arizona kostede 18 dollars, mens det samme par i New York kostede 100 dollars!! Man kan bare ikke købe disse Jeans i Europa, men må bestille dem over nettet i cowboy butikkerne ude vest på!! Har selv købt et par fantastiske wrangler but cut eller cowboy cut som wrangler kalder det til 38 dollars, i en sådan butik!
Se http://www.ebay.com/itm/171021945534?_trksid=p2060353.m1438.l2649&ssPageName=STRK%3AMEBIDX%3AIT
Som vanligt en grundig og vedkommende artikel fra redaktøren.
Hvis man ønsker at prøve kræfter med selvedge og/eller raw demin og ikke har lyst til at betale 1000 kr og opefter, så har Uniqlo nogle – til prisen – glimrende jeans (35£ eller 50€).
Tænker raw demin indeholder kemi som ikke er sund for huden? Vasker alt tøj inden brug af samme grund.
Rigtig fin artikel, Torsten – godt arbejde, og tak for referencen!
@Nils-B, jeg bliver nødt til at rette dig ift. at japanske væverier skulle have importeret amerikanske væve – det passer ikke. Det er et marketingstunt, angiveligt sat i verden af Hidehiko Yamane (grundlægger af Evisu).
Japanerne har som Torsten skriver deres egne væve fra Toyoda, som godt nok ikke oprindeligt blev brugt til at væve denim, men i 80’erne, da Cone stoppede deres produktion af selvedge denim, omstillede f.eks Kurabo deres Toyoda-væve, så de kunne lave selvedge denim.
Til dem der skulle være interesseret i at lære mere om japansk denim kan jeg bl.a. anbefale den nye bog, Ametora af W. David Marx – en af de bedste bøger om denim og japansk mode, jeg nogensinde har læst!
Både Torsten og Mads Sørensen insisterer på at rense deres jeans – der er jeg uenig. Denim kan sagtens vaske i maskinen; jeg vil faktisk sige, at det bør blive maskinvasket engang i mellem – det forlænger levetiden på dine jeans! Og en “soak” i håndvasken fungerer lige så godt som renseri, og det er både lettere og billigere. Husk, denim var oprindeligt arbejdstøj, jeg tror ikke mange i den oprindelige målgruppe tog deres jeans på renseri 😉
Tak for et meget spændende og ikke mindst vedkommende emne. Personligt synes jeg at jeans og slips virker lidt komisk. Man vil gerne både høre Beethoven og Kim Larsen på samme tid. Jeg forholder mig stærkt tøvende til dette sammensæt.
Jeg faldt lidt tilfældigt over dette indlæg fra Simon Crompton om Levi´s bespoke service.
http://www.permanentstyle.co.uk/2014/03/levis-bespoke-jeans.html#.UzHbU9zoluY
Jeg bliver ikke selv kunde, jeans er ikke så meget mig, men hvad mener jeansnørderne om det?
Jimmy P.
Skræddersyede jeans, hvorfor ikke. Jeg tror dog, man kan komme tæt på ligeså langt ved at få tilpasset sine færdigsyede jeans hos en skrædder, hvis bare taljehøjden er i orden. Faconpresning og drapé, som klassisk herreskrædderi kan levere, er ikke rigtigt noget, der giver mening i denimens folderiverden, der desuden historisk har været funderet i konfektion (i modsætning til jakkesæt etc.). Hvis man endelig skulle benytte i skrædderi, går det mere på en helt særlig stil, man er ude efter, end bedre pasform af 501’ere, forestiller jeg mig.