• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Pas på engelsk stil

31. januar 2022, af Torsten Grunwald

Naturlighedens tøj

Engelsk stil (og faktisk også italiensk) rummer en aversion mod det perfekt sammensatte tøj.

G. Bruce Boyer har beskrevet traditionen udmærket i  True Style (2015) under overskriften “The English Country House Look”:

“For det første er det vigtigt at huske, at man foretrækker lurvet frem for nyt. Nyt er vulgært; det lidt slidte er at foretrække frem for det nye og skinnende. At prale med nye mærker, eller med ethvert andet mærke for den sags skyld, signalerer usikkerhed. En falmet, let patineret atmosfære er ideel for at opnå et tidløst, underspillet look, der vidner om håndværk og de rette proportioner. De berømte skrædderier på Savile Row føler for eksempel stadigvæk, at de på en eller anden måde har svigtet en kunde, hvis han får komplimenter for at bære et nyt jakkesæt. Tøj skal ikke bæres, som om det var et objekt i sig selv; det skal være forlængelse af den enkelte krop og det enkelte sind. Det betyder, at manglende knapper eller flossede manchetter, et par pletter og lapper er helt i orden. Det er det krøllede, men dyre tøj, vi går efter her, sammenbrudets tilgang, hvor intet nogensinde er hverken in eller out of fashion. Det er kun gamle og slidte tweedjakker, der har læderlapper på albuerne eller manchetterne. Nyt tøj er måske smukt, men det har ingen følelse eller reel stamtavle. Nyt tøj har kun etiketter […].

For det andet skal du forberede dig ved at kultivere indtrykket af, at du aldrig har forberedt dig. Åbenlys koordination skal undgås for enhver pris. Slips, sokker og brystlommetørklæde bør i det mindste være lidt modstridende. Det giver point at bære tøj fra forskellige genrer eller fra forskellige perioder eller lejligheder. By og land mødes ofte hos den virkelig stilsikre. At kombinere et par gamle stribede jaketbukser med en blazer og en lidt forfalden crickettrøje fungerer godt. Et jakkesæt fra byen med en slidt Barbour-jakke, eller et mosgrået fåreskind og en misdannet trilby (lidt for lille), eller en grødtyk tweedjakke, der bæres med en meget pæn byskjorte og et prikket silkeslips – alt dette skaber ubesværet udtryk. Uorden trumfer symmetri og organisation hver gang, og den uforudsigelige uoverensstemmelse, der virker så uberegneligt naturlig, inspirerer.”

Men der mangler noget

engelsk stil tøj
Brødrene Andersen blev store på at levere komponenter til “The English Country House Look”.

Det er svært ikke omfavne den engelske position. Naturligt er mere attraktivt end kunstfærdigt. Tøj, der hænger sammen med personen, er mere attråværdigt end tøj, der fremstår som et kostume.

Men Boyer glemmer en vigtig forudsætning: tid, aristokratens privilegium.

Det er ekstremt svært at forcere “The English Country House Look”, som især mange unge mænd forsøger. Naturlighed tager tid. Et naturligt og ikke indstuderet look er noget, der dukker op, når man har gjort det rigtige igen og igen over flere år, når man har lært at prioritere sine virkemidler på fornemmeren. Det ikke ulig klavereleven, der må gøre det korrekte igen og igen for at blive virtuosen, der med held kan afvige fra reglerne og betage publikum.

Så mit råd er: Undervurdér ikke det årelange arbejde med at vælge og koordinere tøjdele efter traditionelle formler. Gør det gerne omhyggeligt. Frygt ikke perfektionen. “The English Country House Look”, “sprezzatura”, og hvad man nu ellers kalder skøn, naturlig tøjstil, gives kun til den, der har øvet sig grundigt.

“Vær først og fremmest en god håndværker; det vil ikke hindre dig i at være et geni,” med maleren Renoir.

Share

Skrevet i: Leben, Lekture Tags: engelsk stil 6 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Thomas Egebæk skriver

    31. januar 2022 kl. 14:02

    Med hensyn til det slidte, må der vel også være en balancegang. Selv tøj af høj kvalitet vil til sidst blive så slidt, at det bliver en las. Som du skriver, så er tid netop også en faktor, for at opnå det patinerede udtryk, da tøj ofte købes nyt og bør for alt i verden ikke være forpatineret fra producenten/skrædderens side.

    Besvar
    • Torsten skriver

      31. januar 2022 kl. 14:11

      Der er en grænse for, hvor slidt også kvalitetstøj kan blive, før det bliver laset, helt enig. Den her er fx på grænsen: https://denvelklaedtemand.dk/2020/02/parka-historien-om-en-kaer-jakke.html

      Besvar
  2. hasse gårde-askmose skriver

    2. februar 2022 kl. 13:48

    onsdag d. 2. februar 2022 kl. ca. 13:30

    Kan det være mere engelsk???

    Sidder og hører og ser debatten i Det engelske Parlament – corona- Boris…you know.

    Iført tweed-jakke med et længelsfuld blik til mine i lang tid ubrugte dunhillpiber. 🙁
    Grundet tidspunktet på dagen uden tea/portvin.

    PS.

    Ikke en eneste er iført ternet tweedjakke. Alle i varianter af mørkt, ensfarvet. Og sorte sko…sæ’føli’.

    Hvad “si’r” englænderne egentlig om, hvornår tweedjakke er passende?
    Roetzel beretter på p. 130, at en medarbejder i efterretningstjenesten (den engelske forståes) blev afskediget, fordi han i Connaught Hotels grill-room overbragte en besked iført tweedjakke og flannelsbenklæder.

    Besvar
    • Torsten skriver

      2. februar 2022 kl. 17:27

      Lyder hyggeligt, Hasse.

      Traditionelt er tweed 100 % landtøj, farverne brunlig, grønlig, evt. med en rød overcheck. På den anden side har der siden Brummell også været en aristokratisk tradition for at ankomme og forlade byen i landtøj, fx tweed. Så der kan gives dispensation her og der, og i dag er der jo ikke mange regler tilbage. De gamle clubs er dog stadig ikke glade for jeans og sneakers

      Besvar
      • Peter Kurrild-Klitgaard skriver

        3. februar 2022 kl. 16:09

        Ingen af mine to britiske klubber tillader jeans og sneakers. Den ene er dog begyndt med “casual Fridays”, hvor slips ikke behøves, ligesom det nu heller ikke er påkrævet så længe, man kun er i dens bar.

        “The thin end of the wedge”, som nogle klubmedlemmer siger …

        Besvar
        • hasse gårde-askmose skriver

          9. februar 2022 kl. 11:43

          Herligt med en kommentar fra gamle England.
          Nogle spørgsmål fra en gammel anglofil:

          Hvod’en stiller englænderne sig i dagens UK til brugen af clubslips?

          Her i Danmark er det – synes jeg – især to, der bruges: Household divesion og RAF.

          Slipset ref. household divison er det samme som Studentersangforeningens. Så det kan jeg bruge med god samvittighed. (forøvrigt vist nok det samme som en af regimenterne i det canadiske luftvåben…har jeg ladet mig fortælle af en studiekammerat/tidl. jagerpilotkandidat, der blev smidt ud af luftvåbnet, fordi han under træning smadrede en vist nok thunder jet).

          Slipset RAF er nok et af de mest anvendte. Og for os rigtig gamle minder det om legendariske spitfires og Bigglesbøgerne. Det kan jeg også bruge med en vis ret: I mine unge dage havde jeg en Triumph Spitfire. 🙂 🙂

          Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Mr X til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Torsten til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Lars til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026