Premium
Fri adgang til alt i et år.
Månedligt 8-10 nye artikler.
Artikelarkiv med over 1.000 artikler.
Eksklusive kontante fordele hos tre partnere:
- Fri fragt på alle køb hos Pete & Harry
- Et gavekort på 500 kr. på køb over 2.500 DKK hos Skolyx
- Fast 20 % rabat på køb hos Holme Vin
399 kr. om året inkl. moms.
Månedligt
Fri adgang til alt
Månedligt 8-10 nye artikler
Artikelarkiv med over 1.000 artikler
39 kr. om måneden inkl. moms.
Læserinteraktioner
Kommentarer
Skriv et svar Annuller svar
Johannes Riis om slips
Hvorfor slips, og hvem er landets bedst klædte forfatter? Et interview med Johannes Riis, mangeårig litterær direktør hos Gyldendal.
Læs mere
Vlieseline og hul i buksebagen – del 1
Kan vlieseline lappe buksebagen på et par skræddersyede bukser?
Læs mere
ANNONCE Nyt fra premiumpartnere i foråret 2023
Til dig, der er premiummedlem af Den velklædte mand [fri adgang].
Læs mere
Bukseben – find den passende bredde
Brede bukseben breder sig. Kan en skrædder justere de færsigsyede bukser?
Læs mere
Oxfordskjorte Button-Down – rigtigt og forkert
Hvad er egentlig en Oxfordskjorte? Historie, design, stofmuligheder og de bedste butikker.
Læs mere
Herresko – lædersål versus gummisål
I hvilke tilfælde kan man sætte en gummisål på sine lædersko? En guide, også til typer af gummisåle.
Læs mere
Med hensyn til det slidte, må der vel også være en balancegang. Selv tøj af høj kvalitet vil til sidst blive så slidt, at det bliver en las. Som du skriver, så er tid netop også en faktor, for at opnå det patinerede udtryk, da tøj ofte købes nyt og bør for alt i verden ikke være forpatineret fra producenten/skrædderens side.
Der er en grænse for, hvor slidt også kvalitetstøj kan blive, før det bliver laset, helt enig. Den her er fx på grænsen: https://denvelklaedtemand.dk/2020/02/parka-historien-om-en-kaer-jakke.html
onsdag d. 2. februar 2022 kl. ca. 13:30
Kan det være mere engelsk???
Sidder og hører og ser debatten i Det engelske Parlament – corona- Boris…you know.
Iført tweed-jakke med et længelsfuld blik til mine i lang tid ubrugte dunhillpiber. 🙁
Grundet tidspunktet på dagen uden tea/portvin.
PS.
Ikke en eneste er iført ternet tweedjakke. Alle i varianter af mørkt, ensfarvet. Og sorte sko…sæ’føli’.
Hvad “si’r” englænderne egentlig om, hvornår tweedjakke er passende?
Roetzel beretter på p. 130, at en medarbejder i efterretningstjenesten (den engelske forståes) blev afskediget, fordi han i Connaught Hotels grill-room overbragte en besked iført tweedjakke og flannelsbenklæder.
Lyder hyggeligt, Hasse.
Traditionelt er tweed 100 % landtøj, farverne brunlig, grønlig, evt. med en rød overcheck. På den anden side har der siden Brummell også været en aristokratisk tradition for at ankomme og forlade byen i landtøj, fx tweed. Så der kan gives dispensation her og der, og i dag er der jo ikke mange regler tilbage. De gamle clubs er dog stadig ikke glade for jeans og sneakers
Ingen af mine to britiske klubber tillader jeans og sneakers. Den ene er dog begyndt med “casual Fridays”, hvor slips ikke behøves, ligesom det nu heller ikke er påkrævet så længe, man kun er i dens bar.
“The thin end of the wedge”, som nogle klubmedlemmer siger …
Herligt med en kommentar fra gamle England.
Nogle spørgsmål fra en gammel anglofil:
Hvod’en stiller englænderne sig i dagens UK til brugen af clubslips?
Her i Danmark er det – synes jeg – især to, der bruges: Household divesion og RAF.
Slipset ref. household divison er det samme som Studentersangforeningens. Så det kan jeg bruge med god samvittighed. (forøvrigt vist nok det samme som en af regimenterne i det canadiske luftvåben…har jeg ladet mig fortælle af en studiekammerat/tidl. jagerpilotkandidat, der blev smidt ud af luftvåbnet, fordi han under træning smadrede en vist nok thunder jet).
Slipset RAF er nok et af de mest anvendte. Og for os rigtig gamle minder det om legendariske spitfires og Bigglesbøgerne. Det kan jeg også bruge med en vis ret: I mine unge dage havde jeg en Triumph Spitfire. 🙂 🙂