• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Tøj med luv

17. oktober 2022, af Torsten Grunwald

tekstiler med luv

Eksempler på luvtekstiler

Mange føler sig tryggest ved tekstiler, der ikke har luv. Freudiansk set – hvis det blik given nogen mening – handler det om kontrol. Luv gør teksturen blød og får den til at changere. Luv gør beklædning løssluppen. Man mister kontrollen.

Velour er arkeeksemplet. Det er tilmed nervøst i vævningen.

Luv kommer dog tilsyne i tøj på temmelig forskellig vis. Nogle gange tænker man måske slet ikke over det.

Den riflede fløjl tilhører for eksempel kategorien. Ruskind gør også, om end vi er ovre i skind, ikke regulære tekstiler.

Melton til jakker og frakker, molskind til bukser og viyella og “brushed cotton” til skjorter er også luv’ede.

Og så er der flannel og visse typer af tweed som Shetlandstweed og Harris Tweed. De har også en blød, lodden overflade, fordi fibre får lov til at stikke ud af selve vævningen.

Med hensyn til flannel er der forskel på kardegarner (woollens) og kamgarner (worsteds). De sidste har en overfladisk luv, frembragt under efterbehandling. Den har det med at blive slidt væk med tiden. Kamgarnsflannel holder dog formen bedre end kardegarnsflannel, der kan være svære at lægge en pressefold i.

Til den uformelle vintergarderobe

I gamle dage havde man ikke problemer med at benytte flannel, Shetlandstweed med mere i sommermåneder. Man talte om “summer flannels” og “summer tweeds”.  Den lunende luv lunede ikke mere, end at man stadig fandt behag i tekstilerne.

tekstiler med luv
Bukser i jernbanefløjl (øverst), molskind og kardegarnsflannel.

Stilistisk var luvtekstiler “un-dress”, det vil sige til uformel påklædning.

Flannelsbukser eksempelvis begyndte da også på cricket- og tennisbanen, før de blev populære i 1920’erne i dagligdagens og specielt weekendens garderobe.

I dag er verden en anden. Luvtekstiler tilhører vinterhalvåret, og trækker man i Shetlandstweed, viyellaskjorte og flannelbukser, vil man være pænt (og lidt rustikt) klædt på.

Kombinationer

Luvtekstiler – som Shetlandstweed og flannelsbukser – finder problemfrit hinanden. Men man kan sagtens kombinere med glatte, tætklippede tekstiler. For eksempel matcher en blå hopsack-blazer glimrende med flannelbukser, hvis de vægtmæssigt er i nogenlunde samme klasse.

Share

Skrevet i: Casual tøj, Strik, fløjl m.m. Tags: klædestof 2 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Michael Andersen skriver

    22. oktober 2022 kl. 20:58

    Jeg oplever mest kontroltab omkring luv når det gælder bukser som jernbanefløjl og molskind. Jeg havde flaskegrønne fløjlsbukser der changerede meget efter lysforholdene, så jeg kunne blive usikker på min påklædning. De i forvejen rustikke molskindsbukser kunne danne ekstra fnuller og sommetider følt mig totalt forkert klædt på i disse overfor tjekkede kvinder.

    Jeg er modsat artiklen omkring kardegarnsflannel og ruskind. De to materialer slår mig som pålidelige og noget jeg altid kan regne med at se godt ud i. Mellemgrå flannelsbukser fungerer stilsikkert på mit kontor. Mine mørkebrune ruskindssko med flere år på bagen er uden gangfolder og synlige skrammer. I kontrast, da jeg for nyligt skulle prøve en dyr Church’s loafers i glat læder, blev jeg nervøs mht. returen, for modsat ruskindsudgaven, kom der omgående permanente rynker i læderet.

    Besvar
    • Michael Andersen skriver

      22. oktober 2022 kl. 21:45

      Efter genlæsning trækker jeg i land med: “Jeg er modsat artiklen omkring..”, da jeg blot ønsker at nuancere det Freudianske syn lidt.

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Arket – test af casual tøj

Der er flere billige tøjbutikker, man skal holde sig fra. Hvad med svenske Arket? Vi besøgte butikken på Købmagergade i København og undersøgte nøje deres uformelle beklædning til weekend, fritid og ferie. Det blev et noget andet besøg.
Læs mere

Klassisk herremode på Bianco Lunos Allé

De varme dages tre mest bevendte klædevarer var i brug, da velklædte mænd mødtes ved herreskrædderiet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg for at hilse på hinanden og sommeren.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Lars Engelbrecht til Ukendte engelske tøjmærker
  • Torsten til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Joachim til A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026