• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Niels Barfoed udvider garderoben

28. november 2022, af Torsten Grunwald

niels barfoed nyhavn
Niels Barfoed (f. 1931) i sin lejlighed i Nyhavn, november 2022, i sin drejlshabit.

Tøj er gentagelse

Spadserende i søndagstøj på Langelinie med mor, amerikanere i København under Befrielsen. Barndomsoplevelser påvirker stadig Niels Barfoeds syn på tøj.

Seler og khakistof har eksempelvis aldrig sluppet ham. En nylig garderobeudvidelse, et jakkesæt, en fødselsdagsgave, passer ind. Det er uformelt, løst i snittet, bomuldstwill, en kongeblå khaki, kunne man sige.

“Drejl,” kalder Niels Barfoed selv stoffet.

“Et kraftigt kipervævet stof, der benyttes til arbejdstøj”, skriver Den Store Danske om drejl.

Jakkesættets stof er både kraftigt og kipret. Drejl er også et godt ord.

niels barhoef lejlighed nyhavn

En seleanordning toner frem, hvis Niels Barfoed åbner jakken.

“Seler er det bedste remedium mod hængerøv i bukserne,” har han udtalt.

Skjorten underneden har det oprindelige khakiskær, brun, grøn og gul på én gang, dog ikke støvet.

Strømper, sokker har vi ikke talt om endnu.

Til gengæld har jeg læst om sokker hos Niels Barfoed, i “Du siger noget – En håndfuld foednoter” (2015), historien Sokkomanen.

Med hans samtykke gengiver jeg Sokkomanen nedenfor.

Sokkomanen

niels barfoed
Af Niels Barfoed

Jeg havde en gammel ven — gammel denne gang i betydningen ældre end mig — som jeg ikke har mere. Han døde. Hans kone kaldte ham sokkoman. Det var dog ikke hendes sokker, han var vild med, men sine egne.

Ingen andre måtte røre dem end ham selv. Ingen andre vaske dem, tørre dem eller — måske vigtigst — folde dem sammen.

Han supplerede dem løbende fra de bedste butikker i London. Han så med foragt på sokker, der ikke nåede mere end en håndsbredde over anklen. De viste ben, sagde han. De skulle på den anden side holde sig under knæet (ja, selvfølgelig!). Sokkeholdere havde han sluppet. Dem var tiden løbet fra. Men som ung i trediverne havde han brugt dem.

Ikke blot var tiden løbet fra sokkeholdere. Sokkeholdere tog også for meget tid om morgenen. Og i grunden var de uflatterende. I modsætning til ærmeholdere, der altid klædte amerikanske journalister i trediverne. Ikke mindst på film. Det var der, man så dem.

At han led under sokkomaniens uskyldige last, har jeg beviser på. Han ejede en lille gård i Nordjylland, og i mine gemmer har der indsneget sig et amatørfotografi, hvor man ser ham på gårdspladsen siddende med nøgen overkrop i en umagelig flugtstol. I benklæder, der kunne ligne et eller andet britisk armyoverskuds. Til højre for ham står trillebøren med alle de nyvaskede og tørrede sokker. Til venstre for ham er brønden, på hvis dæksel der allerede ses et antal parrede og smukt sammenfoldede eksemplarer.

Nogle er skotskternede — som han lejlighedsvis indrømmede, at tiden var løbet fra, også dem.

Hans ansigt er koncentreret, men smilet umiskendeligt. Han udlevede sin mani. Solen skinner; henne i skyggen aner man lige akkurat en nysgerrig skade, der følger med, med hovedet på skrå.

Engang fandt han hele tre umage strømper i trillebørens dyb. Det var en sommerdag, hvor jeg var på besøg. Sokker har sværere ved at blive væk end handsker. Man taber dem måske ikke så let i hverdagen. Men man smider dem til gengæld væk. Når de f.eks. har udviklet hul, og huller bliver som bekendt ikke længere stoppet.

— Mit råd til nybegyndere er, sagde han, smid altid en umage sok ud — hvor ondt det end gør. Så kiggede han en sidste gang på de tre umage stakler.

Der er flere grunde til at sige farvel til sokker.

Med alderen og dens stivhed er man fristet til det visse morgener og bare gå barfodet. Fordi man, selv med det yderste af sine fingerspidser, kan have svært ved at krænge dem på. Man kan ikke nå. Så alternativet er enten at gå omkring sokkeløs eller købe en sokke-ifører — et instru-ment, man sikkert også har i London. En tredje mulighed er selvfølgelig at gå til mensendieck.

Sokker var velegnede til at smide nøgler ud ad vinduet i — dengang der ikke var automatisk portåbning i ejendommene. Så gjorde det mindre ondt at få dem i hovedet. Sokker kan holde et enkelt blødkogt æg varmt — hvis det skal være.

Sokker …

Engang hed det hoser, og dem kunne man gøre grønne — hvad det så kommer af. Gøre grønne? Jeg kender en historiker, som bevæger sig med stor fart gennem lokalerne. Han har gjort dem røde, sokkerne, selvom han ikke er kommunist mere. Derfor glimter der nu og da noget skarlagenrødt på trapper og gange, hvor han underviser. Han går ikke med andet, måske et levn fra ungdomsoprørets dage.

Men grønne? Kan man overhovedet købe grønne hoser nogen steder? I London sikkert, ja. Men i Kongens København, altså virkelig og udelukkende grønne? Så fortæl mig det. Det vil jeg prøve. Og så måske få lagt buksebenene en anelse op.

Grøn er jægerens og vårens farve. Og foråret så sagte kommer — nærmest på strømpesokker.

Share

Skrevet i: Casual tøj, Strik, fløjl m.m. Tags: strømper Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Mr X til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Torsten til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Lars til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026