• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

De syv korrekte forretningssko

29. maj 2023, af Torsten Grunwald

forretningssko
Flot sko fra Cleverley, men den mangler dekoration.

Alan Flusser om forretningssko

“En mands forretningsko bør aldrig være lysere end jakkesættet; sort eller mellembrun til mørkebrun har altid og vil fortsat give den rette balance til jakkesættet. Hvad angår skostilarter, er der cirka syv, som tradition og god smag dikterer som passende til forretningsbrug, og en mand, der bekymrer sig om smag og stil, gør klogt i at vælge blandt dem,” skriver Alan Flusser i sin Clothes and The Man fra 1980’erne.

Når Alan Flusser skriver sådan noget om sko, skal man lytte. Hans teorier om farver og mønstre hænger ikke sammen, men sko har han styr på.

Hvad siger han da?

1. Den helglatte Oxfordsko dur ikke

forretningssko
Essensen af forretningsko, hvis vi holder os til Flusser: Let hulmønstring over tåkappe og evt. langs kanten af overlæderet forstykke. Mærsk Mc-Kinney Møllers sko fra John Lobb i London.

Mest bemærkelsesværdigt nævner han slet ikke den helglatte Oxfordsko med tåkappe. I stedet begynder han med “the plain cap-toe brogue”. Pointen er, at selv den enkle, sorte forretningssko som minimum må have udsyning, et hulmønster, over kanten af tåkappen. Vi så, at Mærsk Mc-Kinney Møller fulgte stilen.

håndsyede forretningssko
Efter bogen. Et par hådsyede sko efter mål fra Maftei.

Jeg ser forholdet mellem den helglatte sorte Oxfordsko og de småperforerede som forholdet mellem en marineblå serges habit og en anelse mere raffineret marineblå habit med sildebensmønster eller anden “surface interest”. Førstnævnte er ikke forkert, ligesom helglatte Oxfordsko umuligt kan kaldes forkerte. Ingen af dem er dog det mest sofistikerede, smagfulde valg.

forretningssko
Også udsyninger langs siden og på selve tåkappen. Foto: Carmina

2. Oxfordsko med Wing-Tip

sko til mænd
Oxford wingtip fra Cleverley.

Wing-tip med lukket Oxfordsnøre kan også benyttes med det formelle, mørke jakkesæt. Flusser tilføjer, at modellerne også er oplagte med jakkesæt, “der har tekstur”, fx flannel- og tweedsæt.

3. Dress loafers

En penny loafer kan fremtone uformel med et jakkesæt. Så Flusser introducerer en “dress loafer”. Jeg finder den viste model noget konstrueret. Den er i al fald ikke sædvanlig, og det er interessant, at den kan kvalificere sig til en oversigt over de allermest traditionelle og veltestede forretningssko. Jeg kan dog følge, at modellen fremstår mere formel end den studerendes penny loafer. Jeg tænker, at den viste model egentlig burde have være en sko med sideelastik, som er en lidt overset, men superklassisk forretningssko:

forretningsko med elastik
Et par John Lobb (ready to wear-grenen) med sideelastik.

4. Spændesko

monk sko forretning
Spændesko fra Meermin.

Spændesko – monk strap shoes – er der ingen diskussion om. De må med på listen. Et spænde er nok, husk det. To spænder skaber en motorcykelsko 🙂 Også en tåkappe er unødvendig.

5. Oxfordsko i ruskind

ruskindssko til business
Ruskindsoxford fra Cleverley.

Man må takke Alan Flusser for at erindre os på en Oxfordsko i brunt ruskind. Den kan også være en forretningssko, som Hertugen af Windsor viste i 1920’erne, dog ikke den allermest formelle, “needless to say”, som Flusser skriver.

6. Tassel loafers

håndsyede forretningssko
Sorte tassel loafers. Kenderens forretningsko. Håndsyet model fra Maftei.

Der er en æggende lille forskel mellem Alan Flusser og G. Bruce Boyer, når de udlægger tassel loafers. Flusser ser dem som ideelle med en blå blazer, der er graden mindre formel end jakkesættet, men mere formel end sportajkken, mens G. Bruce Boyer anskuer dem som et sofistikeret og meget sikkert valg til den mørke forretningshabit. Jeg må sige, jeg holder med Boyer, hvilket ikke betyder, at et par sorte tassel loafers ikke går fremragende med blå blazer. Det gør de.

7. White Bucks

white bucks businesssko
White bucks fra Crockett & Jones, set hos Ben Silver.

Sidst på Flussers liste finder man white bucks med rød sål, en meget amerikansk tradition. Det drejer sig om sommersko og naturligvis ikke med den mørke, formelle habit.

“Princippet om, at der må være en lighed i farvetonen mellem sko og jakkesæt gælder også om sommeren,” skriver Flusser.

Share

Skrevet i: Uncategorized 4 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. hasse gårde-askmose skriver

    29. maj 2023 kl. 12:45

    Citat ref. 1.:
    “.. Vi så, at Mærsk Mc-Kinney Møller fulgte stilen…”

    Mon dog?

    Besvar
    • Torsten skriver

      30. maj 2023 kl. 8:30

      Joda: https://denvelklaedtemand.dk/2014/05/et-foelgebrev-til-dansk-skomuseum-2.html

      Besvar
  2. Nicholas Vinther Skov skriver

    29. maj 2023 kl. 21:57

    Jeg bøjer mig for eksperternes vurdering.

    Men. Personligt må jeg erkende, at mine sko med hulmønstre slet ikke bliver brugt så meget som dem uden. Jeg kan godt lide den simple stil – men med Mies van der Rohe som æstetisk forbillede, så tiltrækker det enkle mig mere. Specielt når det er en sko af høj kvalitet. Den behøver det ikke (hulmønstre). At lave det minimalistiske flot er ofte sværere end noget med mange detaljer bilder jeg mig ind. Selv små fejl larmer på en enkel sko – så en flot forarbejdet Oxford med de rette proportioner kan i mine øjne være yderst sofistikeret.

    Besvar
    • Torsten skriver

      30. maj 2023 kl. 8:34

      Der er en dresscode, der påvirker, tænker jeg. Jeg oplever jeg jo, at de fleste umiddelbart tænker den helglatte først. Jeg har da også selv et par. Om aftenen i habit foretrækker jeg dem netop pga. enkelheden, som du er inde på. Aftentøj skal være enkelt. Desuden er skoenes proportionerne vigtigere end lidt hulmønster, kan også følge dig der.

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Styr på vævninger

Ser du forskellen? Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han inddeler stofvævninger til skjorter, jakkesæt, sportsjakker og bukser, så du selv kan købe bedre ind og klæde dig med større sikkerhed.
Læs mere

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsensgade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Norse Projects – en tøjtest
  • Anders Nyboe Andersen til Norse Projects – en tøjtest
  • Styr på vævninger - Den velklædte mand til Tøj med luv

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026