• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

ANNONCE Auktion over Alfred Alm-habitter

7. oktober 2026, af Torsten Grunwald

alfred alm
1978. Alfred Alms 50-årsjubilæum med gamle kunder. Alle som en er i Alm-smoking. Alm i midten nederst. 

Den virkelig velklædtes skrædder

Tirsdag den 27. oktober 2026 holder jeg sammen med Bruun Rasmussen en auktion over Alfred Alm-habitter, der er kommet mig i hænde. Det foregår i Bruun Rasmussens nye domicil i Lyngby.

Det er en temmelig usædvanlig auktion i den forstand, at Bruun Rasmussen gør auktionen til en særlig begivenhed. Mig bekendt har dansk herreskrædderi ikke før haft den ære.

Men det sker altså den 27. oktober.

Jeg har tidligere fortalt historien om Alfred Alm her & her, Men kort sagt var Alm eftertidens fineste herreskrædder. Han var ikke bare en mesterlig fagmand, men havde også herrer som Mærsk Mc-Kinney Møller og Niels Bohr som kunder.

“Den virkelig velklædte måtte have sin habit fra Alm,” som der stod i et mindeord om ham, da han døde i sommeren 1998.

Stilistisk er det værd at notere, at Alm stod fast på den samme jakkekonstruktion sit virke igennem, det vil blandt andet sige jakker uden eller meget beskedent vatteret i skulderen og et så stort overærme i ærmegabet, at der i mange jakker var tendenser til små folder i ærmekuplen, “mappina”, som italienerne siger.

I 2017 optog Designmuseum Danmark et kjolesæt og en jakke fra Alm i deres dragtsamling.

Habitterne på auktion

De habitter, der er på auktion, bekræfter kun Alms særegne og samtidigt lydefrit klassiske stil. Udefra betragtet er udtrykket aldeles tidløst. Habitterne blev syet i 1970’erne og 1980’erne og kunne være fremstillet i går. De har ingen mærkværdigheder, hvad angår lommer, knappernes placering og slidsernes dybde mv., der hvisker om en gammeldags stil eller genbrug. Alt er på sin rette plads. Bukserne er ligeledes tidløse med læg og opslag.

Det største problem er, at habitterne og ikke mindst bukserne har været angrebet af møl, og jeg har været nødt at frasortere flere beklædningsdele, fordi de var for medtagne.

De beklædningsdele, der er på auktionen, er således en førstesortering, hvilket ikke betyder, at alle dele er i lige god stand. Standen afspejles i prisvurderingen. I den forbindelse skal man bemærke, hvor et hul sidder, og i hvilken type stof. I flere tilfælde kan en forandringsskrædder nemt skjule hullet, eventuelt ved at bruge stof fra et andet sted i habitten. Kunststopning er også en mulighed, men kun i udlandet. Man skal desuden være parat til at betale 200 euro pr. hul.

Med hensyn til habitternes størrelse er den ideelle nye ejermand en slank mand på ca. 190 cm med en almindelig kropsholdning. Ham vil habitterne givetvis sidde fortrinligt på.

Bliver jakkeærmer og bukser til den lange side, kan de nemt afkortes. Jakkens balance, brystvidde samt længde vil jeg ikke anbefale at røre ved, selv om man i teorien kunne gøre det. For det første ved jeg ikke, hvad der er af overskydende stof i sømmene. Og forsøger man at lægge jakken ud et sted, kan der være mærker i stoffet på grund af habitternes alder. Men lidt udlægning i taljen er muligt, vil jeg tro, også uden man noterer det.

Hvis man ikke passer i størrelsen, kan det være, at man bare gerne vil eje en ægte Alm-habit, eventuelt med henblik på senere at give den i gave til en herre med de perfekte mål. Vi taler vitterligt om særlig beklædning med en enestående proveniens, hvis vi taler om en håndsyet habit fra Alfred Alms skrædderi.

Alt i alt er der syv tredelte habitter (jakke-vest-bukser) på auktion og otte jakker med vest. Med lidt fantasi kan man sagtens kombinere jakke-vest med egne bukser. I et par tilfælde skulle det endda være muligt at finde stort set identisk stof i dag, man kan sy et par nye bukser af.

Det stof, der er anvendt til habitterne, er alle engelske metervarer. Alm købte kun ind i England.

Samtlige metervarer er også i en farvenuance, vævning og vægt, som de skal være. Habitterne har tilhørt en herre i den absolutte top af dansk erhvervsliv, hvor en lydefri habit var alfa & omega.

Auktionen den 27. oktober 2026

Allerede nu kan du se og byde på Alm-habitterne her.

23. til 26. oktober kan du besigtige og prøve dem hos Bruun Rasmussen i Lyngby.

Bruun Rasmussen står for auktionen fra start til slut. De kombinerer auktionen over Alm-habitterne med en auktion over ældre sportsvogne, ure og en vinsamling. Det afspejler sig i programmet den 27. oktober og i panelsamtalen, hvor jeg deltager med eksperter fra Bruun Rasmussen på de andre tre felter.

Programmet er således:

VELKOMMEN OG BILER, kl. 16.00–17.00
Christian Grau · Motorspecialist, Bruun Rasmussen

PANELSAMTALE, kl. 17.30–18.15
Kristoffer Dahy Ernst · Chefredaktør, Euroman · Moderator
Torsten Grunwald · Forfatter til Den velklædte mand
Thomas Rosendal Andersen · Chefspecialist for vin, Bruun Rasmussen
Christian Grau · Motorspecialist, Bruun Rasmussen
Vilhelm Bramsen · Chefspecialist for ure, Bruun Rasmussen

LIVE-AUKTION, kl. 18.30–20.30

Bemærk, at du skal downloade en (gratis) billet hos Billetto for at få adgang til eventen.

Share

Skrevet i: Begivenheder, Leben Tags: dansk skrædderi Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mine herresko – pletskud og fejlskud

Mine bedste og dårligste skokøb. Den velklædte mand fortæller, hvad han har lært om klassiske herresko gennem årene, og hvilke sko han reelt benytter i dag.
Læs mere

Min nye lyserøde skjorte

Man får hurtigt for mange lyserøde skjorter. Det har Den velklædte mand erfaret. Alligevel bestilte han tidligere på året en lyserød skjorte i det fineste bomuldsstof, der tænkes kan. I artiklen debuterer han i skjorten og viser, hvordan han bruger den med jakke & slips.
Læs mere

Ralph Lauren – butikken på Strøget

Ralph Lauren er blevet populære igen. Salget stiger. Hvad med tøjet? Vi besøgte deres nye store butik på Strøget i København for at teste og besigtige herretøj.
Læs mere

Herremoderapport om efteråret 2026

Den velklædte mand har været på jagt efter trøjer, jakker og tilbehør hos de mest charmerende herretøjsbutikker online. Foruden beklædning så han nogle stilmæssige tendenser i udbuddet og aflægger en moderapport for efteråret 2026.
Læs mere

Målsyede skjorter fra Stenströms – del 1

Vi var forbi Troelstrup med en læser for at bestille et par målsyede skjorter fra Stenströms. Det blev en meget afslørende oplevelse, som alle, der bestiller målsyet tøj, bør skrive sig bag øret.
Læs mere

Styr på vævninger

Ser du forskellen? Den velklædte mand fortæller og viser, hvordan han inddeler stofvævninger til skjorter, jakkesæt, sportsjakker og bukser, så du selv kan købe bedre ind og klæde dig med større sikkerhed.
Læs mere

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsensgade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • ANNONCE Auktion over Alfred Alm-habitter - Den velklædte mand til Den virkeligt velklædte måtte have sin habit fra skrædder Alfred Alm
  • Torsten til Mine herresko – pletskud og fejlskud
  • Torsten til Mine herresko – pletskud og fejlskud

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026