• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Anmeldelse af ny bog om Savile Row-jakkesættet

6. maj 2024, af Torsten Grunwald

patrick grant the savile row suit bog
Ny bog af forretningsmand og iværksætter Patrick Grant. 

Forvirrende

Jeg ville have skrevet en positiv anmeldelse af Patrick Grants bog The Savile Row Suit – The Art of Bespoke Tailoring (2024). Patrick Grant reddede det gamle Savile Row-firma Norton & Sons, som han købte i 2004. Han er også manden bag Community Clothing, der sælger gedignet uformelt tøj fremstillet på fabrikker i England og Skotland. Han har tillige promoveret håndens arbejde i det populære program The Great British Sewing Bee på BBC.

Og bogen, han netop har udgivet, slår et slag for det håndlavede, skræddersyede jakkesæt og har desuden en flot grafisk opsætning og indbinding.

Problemet er bare, at bogen, The Savile Row Suit – The Art of Bespoke Tailoring, ikke er nogen særligt god bog. Jeg kan da dårligt anbefale den til Den velklædte mands læsere. De vil blive skuffede, for tre fjerdedele af bogen består af sorthvide tegninger af syteknikker og stofbearbejdning, når man fremstiller jakke, bukser og vest til et skræddersyet jakkesæt på Savile Row-manér. Selv jeg, som går op i alt det tekniske, har svært ved at fæstne interessen.

Det undrer mig også i den forbindelse, hvis vi læser Patrick Grants bog som en faglig manual, at tilskæring og tilpasning af Savile Row-jakkesættet er fraværende. Alt handler om forarbejdningen med nål, tråd og pressejern, hvilket er centralt i skabelsen af et skræddersyet jakkesæt, men kun halvdelen af det. Tilskæringens kunst, hvorunder jakken proportioneres og får sit distinkte udtryk og pasform, er mindst ligeså vigtigt, hvis ikke lidt vigtigere, hvis man vil dække “The Art of Bespoke Tailoring” fyldestgørende.

Enkelte godbidder

the savile row suit bog af patrick grant
Bogens indholdsfortegnelse.

Når det er sagt, er der længere tekstkapitler og afsnit med historie, de største skrædderier og anekdotisk beretning, hvor man hører om livet i et skrædderi på Savile Row, og de idealer man følger. Man noterer eksempelvis, at jakken fremfor alt skal have korrekt for- og bagbalance, og at jakkekraven for alt i verden må passe. Det er noget med, hvad der afgørende, adelsmærket, i en skræddersyet jakke på “The Row” (og generelt).

Patrick Grant fortæller tillige lidt om, hvad han oplevede, da han frisk og uvidende begyndte et arbejdsliv som 32-årig på Savile Row efter at have arbejdet i konsulentbranchen.

Og hine tekstkapitler og afsnit er muligvis nok for at købe bogen. Man skal bare vide, at langt hovedparten af de 176 sider er skrædderteknisk redegørelse og illustration.

Som en epilog kan jeg fortælle, at James Sleater og Ian Meier fra Savile Row-firmaet Cad & The Dandy, der lader deres jakkesæt fremstille i Fjernøsten, købte aktiemajoriteten af Norten & Sons i 2023, og at Patrick Grant ikke længere fungerer som daglig leder på Savile Row – han bruger krudtet på primært Community Clothing.

Patrick Grant nævner ikke ejerskiftet. Udeladelsen gør, man bliver endnu mere forvirret over, hvad han egentlig vil med denne nye bog, som både er ufærdig som skrædderteknisk bog til et Savile Row-jakkesæt og coffee table-bog til ham, der kan lide klassisk engelsk herretøj.

Formalia

savile row bog jakke
Den typiske jakke på den berømte skræddergade. Illustration fra bogen.

The Savile Row Suit – The Art of Bespoke Tailoring
Af Patrick Grant
176 sider
Format: 22 × 29 cm
ISBN: 978-3-96704-125-5
Udgivet på Gestalten, april 2024

Share

Skrevet i: Leben, Lekture Tags: bog Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Herretøjets største influencer

Hertugen af Windsor er influenceren over dem alle. Her er 19 regler og opfindelser, som Den velklædte mand har fundet hos ham, og som ingen, der går i jakkesæt og deslige, kan ignorere.
Læs mere

Den første tweedjakke

Den velklædte mand har gennemgået sine skræddersyede tweedjakker. Her følger hans evaluering og dom over, hvilken der er mest brugbar og bør anbefales, første gang man handler en tweedjakke.
Læs mere

Norse Projects – en tøjtest

Det danske firma Norse Projects ser ud til at have smag i herretøj, hvis man betragter dem i mediebilledet. Vi besøgte deres butik i Kronprinsessegade i København for at prøve deres tøj. Er de bare gode til markedsføring?
Læs mere

Kunsten at vedligeholde en pressefold

En pressefold i bukserne kan drille. Den velklædte mand viser, hvordan du undgår fejl og sikkert frisker en pressefold op med strygejernet derhjemme.
Læs mere

Labfresh – undersøgelse af herretøj

Labfresh fik vind i sejlene med en optræden i Løvens hule i 2017. Hvad er sandheden om deres beklædning? Vi har prøvet og inspiceret herretøj i deres butik på Købmagergade i København.
Læs mere

Mekaniske ure – køb det rigtige

Du skal ikke købe et mekanisk armbåndsur opfundet efter 1970. Den velklædte mand forklarer hvorfor.
Læs mere

Made in Frederiksberg

Det burde næsten ikke være muligt, men man finder to butikker på Frederiksberg, hvoraf den ene håndlaver de fineste lædervarer på matriklen og den anden alt sit tøj i baglokalet. Jeg så forbi for at inspicere og vurdere deres varer.
Læs mere

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Torsten til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • hasse gårde-askmose til Kunsten at vedligeholde en pressefold
  • Torsten til Herretøjets største influencer

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026