Gammeleuropæiske Wien
Få byer holder gammeleuropæiske traditioner i live som Wien. Der er bal i kjole & hvidt i slotssale om vinteren, obligatorisk undervisning i et klassisk musikinstrument i flere skoler, og unge mænd kan stadig finde på at fægte imod hinanden og tildele hinanden ar i ansigtet for livet.
Blandet tøjsituation
Den kulturelle konservatisme smitter til en vis grad gunstigt af på tøj- og skoudbuddet i Wien. Der er endnu nogle traditionelle herreskræddere og især skomagere. Jeg vil dog ikke kalde situationen blomstrende efter at have tilbragt nogle dage i den i øvrigt seværdige hovedstad. Sneakers, jeans og hættetrøje er også det, de fleste – i hvert fald ungdommen – vil have der.
Skrædderen og skomageren
De to forretninger, der mest fuldkomment repræsenterer det gamle, forførende, sartoriale Wien, er tøjbutikken og skrædderen Knize, først og fremmest, og så skomageren Scheer. Sidstnævnte behandler jeg i et kommende indlæg.
Knize
Rudolf Niedersüß er nutidens ejer af Knize. Han overtog forretningen i 1976 efter at have arbejdet som skrædder der siden 1958.
Josef Kniže, en tjekkisk skrædder, grundlagde Knize i 1858. I 1920’erne nåede forretningen et højdepunkt, der ikke mindst skyldtes et dengang moderne design af butiksfacade og indre butik ved selveste Adolf Loos.
Knize og Adolf Loos
Alfred Loos regnes således for en af de vigtigste tankeproducenter for modernismen i arkitekturen. Han skrev blandt andet essayet Ornamentik og forbrydelse (1910). Deri fremlægger han en anti-dekorativ æstetik, som Bauhaus-bevægelsen, Le Corbusier mv. skulle trække på i 1920’erne.
Engelsk kultur inspirerede Adolf Loos. Han fandt kontinentet sentimentalt og hyldede i stedet englændernes regulære og nøgterne omgang med fx beklædning. Englænderne ville bare være velklædte. Skønhed ville de ikke kendes ved. Det burde østrigere, tyskere og franskmænd lade sig påvirke af, mente Adolf Loos.
“Da englænderne tog på sig at styre verden, frigjorde de sig fra at efterligne latterlige kostumer, som andre lande (læs: franskmændene) havde påtvunget dem, og indførte i stedet en urdragt (læs: frakke og jakkesæt i uld) overalt på kloden,” skrev Adolf Loos om sine engelske helte.
Engelske skrædderier på Savile Row var naturligvis et forlæg for Adolf Loos’ design af Knizes butik. Brune, glatte paneler og crimson-røde og flaskegrønne farvenuancer indtog Knizes nye lokaler ved Graben 13. Det var en klub, man blev en del af, hvis man først havde turde at skubbe glasdøren i den blanke, sorte facade ind.
Med tiden åbnede Knize også butikker i Prag, Bad Gastein, Paris, Karlsbad, Berlin og New York. Adolf Loos stod også for butikkerne i Karlsbad (1921), Berlin (1924) og Paris (1928). De fleste skud på stammen faldt dog af i 1970’erne. Der er kun filialen i Prag tilbage i dag, for så vidt nogle af bynavnene stadig præger Adolf Loos’ facade på butikken ved hovedstrøget Graben i Wien.
Parfumen Knize Ten, der dukkede op i 1924, produceres stadig i dag.
En anden komponent, som bidrager til Knize-myten, er deres slips. Modsat andre forretninger laver de dem selv, og i stedet for en dug af hør, bomuld eller polyester forer de slipsene med pur silke.
Skræddersyede jakkesæt til 60.000 kr.
Foruden slips og andet tilbehør fører Knize udsøgte jakkesæt, trøjer og frakker, mange af artiklerne indhentet i specialordre fra kendte mærker i fx Italien og England.
Kunden kan bestille Knizes jakkesæt målsyede, eller han kan vælge den ægte vare og bestille et skræddersyet jakkesæt fra Knizes værksted i baglokalerne, som så mange konger og adelige har gjort gennem tiden.
Der er dog to forhindringer i den forbindelse: et todelt jakkesæt koster 8.000 euro, og for tiden tager de slet ikke nye kunder ind på grund af manglende kapacitet.
Knizes skræddersyede jakkesæt er ellers meget letkonstruerede, ikke ulig hvad du finder i Italien, dog mere traditionelle i snittet med hensyn til længder og revershøjde.
Forretning i et vadested
Jeg fornemmede på Rudolf Niedersüß, at forretningen kunne køre bedre. Han beklagede sig over blandt andet Brioni, som de ikke længere vil samarbejde med. Og Adolf Loos’ berømte butiksdesign med en lille smal facade og et stort indre er ikke en indretning, der fanger nye folk på gaden, forstod jeg på Rudolf Niedersüß.
Måske derfor satser han og hans søn også på den nærliggende forretning Niedersuesz, et tidligere traditionelt skrædderi.
Hos Niedersuesz er menuen mere enkel end hos Knize: fin (og dyr) målkonfektion, og så rigtigt skrædderi som en undtagelsesvis løsning.
Foto: Den velklædte mand
Alle de gamle cafer er noget af det bedste ved Wien, med dets store kaffe- og kage udvalg, specielt wiener melange.
Ja, Knize er jo et fantastisk sted og nogle vil betale prisen.
Men artiklen bragte minder frem hos mig. For ca. 10 år siden da jeg var på udkig efter gode skræddermuligheder i Europa, fandt jeg bl.a. frem til Johanna Kastner i Wien, der netop havde startet sin egen forretning. Det så godt ud, men lige grøn nok på daværende tidspunkt, selvom uddannelsesforløbet kaldte på mere end dyb respekt.
Efter Torstens historie fik jeg lyst til at tjekke hende igen, og det ser ud til, at det er gået rigtig godt, og priserne er til at betale. Jeg får helt lyst til at drage en tur til Wien 😉
Hendes egen hjemmeside findes her:
http://kastner-dronia.com/
Spændende artikel med smukke fotografier. Knize må så afgjort være et sted, som man skal besøge en dag.
Rigtig fin artikel. Skulle man få en ustoppelig trang til at læse mere om den gode hr. Loos kan jeg anbefale forlaget Taschen’s bog om ham. Den er hurtigt læst, og giver yderligere indblik i hans tankegods og ikke mindst Knize-forretningen og de mange andre steder i Wien, hvor han har virket.
Tak for tip, Nicholas