tekstiler Archives - Den velklædte mand

bæredygtigt tøj skjorte mænd — *Kortærmet skjorte med nedfaldskrave af Tencel. Set hos Mr Porter.*

Vejen til bæredygtigt tøj i fremtiden

Regenererede eller cellouide tekstilfibre er halvt naturlige, halv kunstige. Man moser og behandler ekstrakter fra træer eller planter, skaber nye fibre og spinder garner, som man derefter væver tekstiler af.

Der fattes store forhåbninger til regenererede fibre, når det handler om bæredygtigt tøj og mode. Man kan ligesom skabe en økologi med tøj af regenererede fibre.

Det siger eksperterne, profeterne.

Men hvad er der egentlig af regenererede tekstilfibre på markedet i dag?

Jeg gennemgår de vigtigste nedenfor.

Lyocell og Tencel

Den hotteste regenererede fiber er lyocell, også kendt under det østrigske varemærkenavn Tencel. Der er ikke den underbukseproducent med respekt for sig selv, der ikke har en linje i dag med undertøj af Tencel. Men man ser også kjoler, nederdele og sågar jeans af Tencel poppe op.

Til forskel fra andre tekstiler af regenererede fibre er Tencel mere åndbar og på papiret mere bæredygtig.

Den ekstra bæredygtighed skal dels komme af, at man genbruger den kemikalieblanding, som man benytter i forarbejdningsprocessen af ekstrakterne. Desuden benytter man eukalyptustræer, der kræver relativt lidt vand, og som vokser hurtigt. Derudover har man styr på sine plantager, så man ikke driver rovdrift på skovvækst.

bæredygtigt tøj underbukser mæand — *Boksershorts i Tencel, set hos Organic Basics.*

Lyocell og Tencels svaghed er, at tekstilerne er relativt delikate. Et par underbukser af bomuld vil alt andet lige holde længere end et par underbukser af Tencel.

Derudover er der den personlige faktor, dvs. om man kan lide den nervøse, silkeagtige tekstur, som lyocell/Tencel almindeligvis har.

Viskose

Man kan strengt taget godt kalde lyocell/Tencel for en viskose i den forstand, at viskose også er et andet ord for tekstiler af regenererede fibre.

“Stof der er kunstigt fremstillet af cellulosefibre”, som Ordbogen anfører om viskose.

Men på et praktisk plan vil man i dag ofte se viskose som et stof, hvor man ikke nødvendigvis har benyttet cellulose fra eukalyptustræer eller minimeret skadelig brug af kemikalier.

Viskose fører os med andre ord ikke nødvendigvis mod målet om bæredygtigt tøj.

Modal

Det gør modal nødvendigvis heller ikke, “kunstsilke”, som man kaldte og markedførte modal, da det dukkede op i 1950’erne.

Modal gennemgår den samme fremstillingsproces som anden viskose, men vil i reglen være baseret på bøgetræer.

Jeg ville selv have et hyr med at adskille eksempelvis Tencel og modal, hvis jeg stod med tekstilerne i hånden, men modal vil normalt være lidt mere robust end Tencel og de andre viskoser.

halstørklæde til mænd modal — *Halstørklæde i 90 % modal, 10 % kashmir, set hos Boggi.*

Man ser tit modal i kombination med andre tekstiler, for eksempel bomuld, kashmir og uld, blandt i halstørklæder. Modal kan også benyttes i undertøj og anden beklædning.

Rayon

Som viskose er rayon mest en samlebetegnelse for tekstiler af regenererede fibre. Der er nogle historiske, etymologiske forskelle: Rayon skulle for eksempel imitere silke, mens viskose skulle imitere bomuld. Og rayon antyder måske et lidt grovere tekstil end viskose. Derudover er rayon bare et andet ord for viskose. Cupro er tillige et ord for rayon og viskose.

Bemberg

Går man op i jakkesæt, vil man nok have stødt på ordet “Bemberg lining”. Det er, fordi det almindeligvis er løsningen til jakkens foer. Bemberg er en rayon, der er baseret på bomuldsfibre. Bemberg ånder godt, bedre end silke, og slidstyrken er udmærket. Desuden er Bemberg en anelse stivere end blandt andet silke og bidrager til hold i jakken.

tøjfibre — *Tekstilfibre (og vævning) gør en forskel. Al Pacino i dupioni-silkejakkesæt som Michael Corleone i The Godfather.*

De kendte ukendte tekstilfibre

Hvad er nærmere forskellen på en pullover i merinould og lammeuld? Er kashmir de mange penge værd? Og er hør finere end bomuld?

Hermed et overblik over de mest udbredte naturlige tekstilfibre, som konstituerer det (klassiske) tøj, vi tager på, og som producenter og forhandlere flittigt flager med i salgsøjemed.

Uld

Beau Brummell valgte uld frem for silke og åbnede dermed banen for skrædderen, der kunne forarbejde uldstoffer til velsiddende klæder. Bare derfor har uld en særlig status blandt tekstilfibre i herremoden. Men uld vedbliver også at være praktisk. Uld er elastisk, skyr snavs, luner og holder farven over tid.

Inden for strik dukker især to navne op igen og igen, hvis man entrerer en butik: lammeuld (lambswool) og merinould.

Lammeuld: korte, bløde uldfibre fra lam, der kan spindes og strikkes om til lune pullovere og sweatre.
Merinould: ekstra tynde, men stadig hårdføre fibre fra merinofår, der spindes og strikkes om til tynde pullovere.

*Grov striktrøje med plads til charmeklud og pibe.*

Det kendte Super 100’s-uld mv. er en indirekte betegnelse for uldfibres diameter. Betegnelsen bruges inden for habitstoffer. Jo højere tal, des mindre diameter har uldfibrene. og des mere silkeagtigt kan man væve uldstoffet. Uldstof med et højt Super-nummer er ingen garanti for et godt uldstof dog. Det skal man notere sig.

Bomuld

Bomuld har sammen med syntetiske fibre erobret verden, hvis man ser bredt på dagens tøjproduktion og inkluderer sportstøj og streetwear, fx den nye trend athleisure. Bomuld er først og fremmest billigt at producere, og så passer bomulds uformelle egenskaber godt ind i en verden, hvor jeans, chinos, skjorter, t-shirt og sweatshirts dominerer dagligdagen.

Ligesom uld har bomuld et Super-nummer, der indirekte siger noget om finheden af bomuldsfibre og bomuldsgarn. Super-nummeret er mest relevant inden for skjortestoffer. Jo højere nummer, des mere silkeagtigt stof, der desværre i mange tilfælde også krøller nemt. Betegnelser som “Egyptian Cotton” og “Sea Island Cotton” er nogle efterhånden luftige og mindre relevante betegnelser, der oprindeligt fortalte, at bomuldsstoffet er baseret på særligt fine og lange bomuldsfibre. Læs om “Ply” og skjortestof her.

Inden for strømper støder man tit på merceriseret bomuld, også kendt som fil d’ecosse og cotton lisle. Alle gode bomuldsstrømper vil faktisk være merceriserede. Ordet dækker over en kemisk proces, der fortætter og styrker bomuldsgarner, før de sættes i strikkemaskinen.

Frakker og vindjakker i bomuld er også udbredte. Jeg har i den forbindelse et råd, som i øvrigt også gælder chinos: Køb som hovedregel bomuldstøj i off-white eller khaki. Bomuldsstof blegner, og eksempelvis en marineblå bomuld bliver så kedelig, når den proces går i gang. I lys udgave skjules forfaldet nemmere.

Hør

Før bomuld benyttede vi hør. Det var en kravat af hørlærred, som Beau Brummell bandt om halsen, og hvis kvinder fældede en tåre i 1800-tallet, duppede de øjnene i et lommetørklæde af kammerdug, en specielt fintvævet hørlærred.

Ellers er hørlærred mest relevant i dag til sommerskjorter og sommerhabitter. Det krøller derudad, men aristokratisk i sammenligning med bomuld, kan man sige. Er man pragmatisk orienteret, kan man se sig om efter skjorter i en blanding af hør og bomuld og jakker i en blanding af silke og hør. De vil krølle mindre.

Silke

Nu indledte jeg med, at silke blev fortrængt efter den franske revolution med Beau Brummel & Co. Det er jo ikke helt rigtigt. Silke fandt sig en tilværelse som sløjfe og slips, efter jakke og bukser blev af uld. Skjorter har også undertiden været silkeskjorter. Ian Flemings James Bond gouterede dem.

Men i dag er silke mest et spørgsmål inden for slips og til dels lommetørklæder. Silke i twill-vævning er mest almindelig. Den fine satinvævning og crêpe de chine ses også. Og de senere år har silke i den grove grenadine-vævning været populære.

Andre silkestoffer med markeret tekstur, der bør nævnes, er råsilke (raw silk), dupioni, shantung, tussah og matka, som alle har hver deres subtile egenskaber, men som alle falder mere rustikke ud i sammenligning med den silke, der almindeligvis indgår i slips. Hvad angår dupioni-silke, var det et meget populært stof til fine jakkesæt i 1950’erne og frem til 1970’erne.

Kashmir

Den fineste uld, kan man kalde kashmir, selv om kashmir teknisk set er gedehår. Som navnet antyder, kommer kashmir fra Centralasien. Det er dyrt, fordi det koster relativt meget at frembringe. Selv om kashmir er fantastisk blød og behagelig, har det ikke helt samme elasticitet som uld. Det har heller ikke samme holdbarhed. Her er det, at man skal se sig om efter en god kashmir, både på fiberniveau og vævningsmæssigt. Ellers ender man med et sørgeligt og dyrt indkøb. Pris plejer at være en god indikator: Jo dyrere, des bedre.

Kashmir kan indgå i mange klædevarer, men i strik og halstørklæder har det traditionelt sin fornemste rolle.

Pashmima er en ekstra fin kashmir, som kendes mest i kvindegarderobens sjaler og tørklæder

Alpaka

Den sydamerikanske alpaka, en mindre udgave af den mere kendte og spyttende lama, har også leveret fibre til herremoden, om end ikke i stor skala. Alpaka-ulden har noget af den samme bløde egenskab som kashmir og bruges fx til halstørklæder. Jeg har også set jakkestoffer af alpaka.

Kameluld

En sidste klassiker blandt tekstilfibre: blød kameluld. Og klassikerstatussen er allermest på grund af polofrakken, den lysebrune flamboyante ulsterfrakke, som i skrædderiets verden og på Pitti Uomo har været populær i de senere år.

Bæredygtigt tøj – lyocell, viskose, modal, Bemberg