Der er få rigtige herreskræddere tilbage i Danmark. Alt i alt er der vel 3-4 stykker, der kan sy et jakkesæt fra bunden efter alle kunstens regler, og som har egen forretning.
En af dem er Bent Wennerwald. Han holder til i Århusgade 8 på Østerbro. Der har han haft et lille skrædderi i 16 år. Før har han blandt andet været cheftilskærer i Illum. Oprindeligt er han udlært i Nordjylland og har svendebrev fra Aalborg.
En dag i juni kiggede jeg indenfor hos 74-årige herreskrædder. Han bemærkede straks, at min jakke var for kort. Den rappe replik ansporede en længere og opløftende passiar om skrædderiets verden.
Hen ad vejen blev jeg for alvor fristet til at bestille et jakkesæt fra Bent Wennerwalds hånd. Jeg har godt nok allerede en god skrædder og adskillige skræddersyede jakkesæt på bøjlen derhjemme, men en ægte dansk herreskrædder er altså en sjældenhed. Desuden havde jeg taget nogle af hans jakker i skrædderiet i øjesyn, og de behagede mig. Bare knaphullerne var virkeligt velsyede.
Jeg fortalte om Stiljournalen. Bent Wennerwald lyttede opmærksomt, og vi blev enige om en lille reportageserie, hvor man følger tilblivelsen af et skræddersyet jakkesæt. Herreskrædder Wennerwald får derved eksponeret sine jakkesæt, og jeg erhverver mig (endnu) et skræddersyet jakkesæt, dog denne gang til en fordelagtig pris. Normalt tager Bent Wennerwald 12.000 kr. eksklusive stof for en todelt habit.
Forleden dukkede jeg så op hos Bent Wennerwald igen. Jeg havde 3.65 meter kamgarnsklædestof med, som jeg havde fundet hos den nu pensionerede herreskrædder Tobias Enk. Jeg er ikke klar over den nøjagtige vægt, men jeg vil skyde på 15-17 oz. pr. yard, altså en tung vare fra dengang, man vævede ægte habitstoffer.
Min specifikation til Bent Wennerwald lød på et klassisk enradet jakkesæt, som har lommer med klap, to slidser bagpå og tre knapper foran. Til min overraskelse sagde Bent Wennerwald, at han normalt syr sine jakker uden slidser. Jeg har altid anset to slidser som førstevalget, selvom den slidseløse jakke i længere perioder har været en vogue. Bent Wennerwald havde dog ingen problemer med at sætte slidser i min jakke.
Han lovede også at sy jakkeærmernes manchetter, så de kan knappes op, “men kun de to nederste knapper,” tilføjede han. Rigtige knaphuller har stort set ingen funktion, men jeg synes, de hører sig til på et skræddersyet jakkesæt, selvom konfektionsindustrien er begyndt at bruge dem som gimmick i dag. Jeg har nu også oplevet hos andre skræddere, at man skal bede om dem, hvis man vil have dem.
Første gang du går til skrædderen, skal han skabe et papirmønster til netop dit jakkesæt. Det er ikke helt givet, hvilken metode han benytter i den henseende. Nogle skræddere tegner papirmønstret først, mens andre begynder med at tegne direkte på stoffet med udgangspunkt i en papskabelon og de kropsmål, han har taget af dig.
Bent Wennerwald benytter sidstnævnte metode. Når han har klippet stoffet og tilpasset jakkesættet ved prøverne, overfører han stofmønstret til papir, så det er klar til jakkesæt nummer to.
Bent Wennerwald har ganske pittoresk placeret sine kunders papirmønstre i et gitter, der dækker vinduet bagerst i lokalet. Som jeg tidligere skrevet, er mønstret nærmest helligt inden for skrædderi.
Nu havde jeg selv medbragt stof til jakkesættet, men ellers ville jeg uden tvivl have set nærmere på bunkerne her. Bent Wennerwald fortæller, at de kommer fra den nu afdøde herreskrædder Alfred Alm, der går for at være den bedste danske herreskrædder efter Krigen. Da hans forretning lukkede i slutfirserne, købte Bent Wennerwald metervarerne.
Foto: Stiljournalen
Hej Torsten
Jeg glæder mig til at følge udviklingen af dit jakkesæt. Et spændende indlæg.
Magnus
Enig. Spændende, mange tak 🙂
Du skriver: “…en tung vare fra dengang, man vævede ægte habitstoffer.”
Kan du komme lidt nærmere ind på det? Væver man så ikke habitstoffer i dag?
Habitstofferne er blevet lettere og lettere. Det skyldes bla. bedre fjernvarme, der har fjernet behovet for en lun habit. Det skyldes også, at man simpelhen kan væve stoffer på tyndere uldfibre i dag. Problemet er dog, at de tynde uldstoffer falder eller “draperer” elendigt. Man finder stadig de tungere varer hos de gamle engelske væverier, men de har efterhånden et lille udvalg, hvis man vil over 12/13 oz.
VH Torsten
Hej Torsten
Superb artikel.
Laver Hr. Wennerwald også forandringsskrædderi og skjorter, og i så fald til hvilke priser (for skjorter)?
Han laver forandringer, men ikke skjorter.
Torsten
Ved du, om din skrædder også vil kunne lave jakker til kvinder?
Jeg synes, at det måtte være fantastisk at investere i den perfekte jakke.
Og som kvindelige læser er jeg nysgerrig på mænds oplevelse af, hvad den kvindelig pendant til en mand i jakkesæt er? Et jakkesæt til kvinder kan nemt resultere i, at man kommer til at ligne en receptionist/butiksansat – dvs. unirform
Jeg mener ikke, han laver dameskrædderi. Der er en dameskrædder nede bag Det kgl. teater i Tordenskjoldsgade – husker ikke den præcise adresse og navn, men den er til at finde.
VH Torsten
Hvornår kommer næste del i serien?
Forhåbentlig inden månedens udgang.