
Jeg sluger gamle portrætfoto, guldaldermalerier og – som i ovenstående tilfælde – veltegnede hedengangne modeillustrationer. Det er i høj grad der, der er ideer at hente til en elegant brug af jakkesættet af i dag.
Den gode herrer på illustrationen, som kunne være en studerende ved et Ivy League-universitet, bærer en brun tweedjakke med et rødt windowpane-mønster og påsatte lommer med klap. Bukserne er et par grå flannel, som altid er en sikker ledsager til en tweedjakke. Skoene ligner et par bucks i ruskind.
Ser vi under jakken, har han iført sig en rødstribet skjorte med club-krave, som holdes sammen af en nål. Ovenover en blå strikkevest. Slipset er mørkt og bærer ligeledes striber, men i markant større skala end skjortestriberne, så striberne ikke skaber selvsving for øjet. Brystlommen er forsynet med et polkaprikket blåhvidt lommetørklæde.
De velsiddende klædningstykker og brugen af farver og mønstre skaber ganske enkelt en virtuos dragt.
De gamle dage var ikke altid gode, men ofte yderst elegante.


Hej Torsten.
(dette relaterer sig ikke til dette indlæg, selvom det er interessant)
Jeg leder efter noget litteratur, som gør mig istand til at vælge stil og holde en generel linie, istedet for en forfærdelig stil(som nu). Jeg husker at have set nogle litteraturhenvisninger på et tidspunkt, men måske du kan komme med en henvisning til hvordan du har oparbejdet et så enestående videnskatalog?
Mvh. Anders
Hej Anders. Her er tre gode bøger at starte med:
http://stiljournalen.blogspot.com/2009/05/tre-gode-bger-om-garderoben.html
Tusind tak. Inden længe håber jeg, at være kompetent nok til at forstå hvad du skriver om:)Generelt synes jeg bare at klassisk er bedst, men har ikke rigtigt noget at basere det på.
Jeg synes ganske godt om farven brun, især nu, hvor årstiden er gunstig for farven. Specielt mht. strikvarer som, synes jeg, er et overset element i mandens garderobe.
@ Torsten:
Det gule slips og den blå skjorte, hvilken ramme (jakkesæt) skal omkring denne sammensætning?
Hvis du vil bære et gult slips, vil jeg foreslå lysegult og kombineret med en lyseblå skjorte og et marineblåt jakkesæt.
Intet brunt til mig tak…gyseligt
Jeg vil værdsætte en uddybning, hvis man kommer med en så idiosynkratisk holdning 🙂
Brun minder nok lidt om støvet landidyl, hjemmestrikkede sweatere og gule tænder 🙂
Men der findes jo et væld af nuancer, såsom chokoladebrun, mandelbrun m.m. og igen er det både snit, materiale, kvalitet og kombinationen/helheden der afgør, om noget går.
Hvis der er noget, denne blog har lært mig, så er det, at man på trods af tommelfingerregler ikke må handle per automatik, men også prøve det uprøvede… ellers bliver det hele jo til ren ortodoksi og kostumering, og det må da godt være lidt sjovt. Just my 2 cents
Att: Torsten
“Hvis du vil bære et gult slips, vil jeg foreslå lysegult og kombineret med en lyseblå skjorte og et marineblåt jakkesæt.”
Storartet. Det var ligeledes hvad jeg havde i sinde, for indramningen af sammensætningen. Tak for det.
@”Torsten sagde …
Jeg vil værdsætte en uddybning, hvis man kommer med en så idiosynkratisk holdning :-)”
Det skyldes simpelthen min personlige smag. Jeg synes at brun som beklædningsstykke er et modefænomen, dvs. på ingen måde god stil. Det eneste område hvor brun går an (og her taler vi om meget mørkebrun) er sko til (casual) grå eller blå habit og uden slips (og jeg ved godt du ikke er til habit uden slips Torsten).
Hej Torsten
Er der en grund til, at der ikke er et forum eller lignende på Stiljournalen hvor man kan stille spørgsmål/ få gode råd, hvis det ikke lige relatere sig til et af indlægne?
@ AFJ: God ide, jeg har også overvejet det, men jeg ved ikke, og jeg kan finde tiden til at drive det!