Som dreng løftede jeg halmballer, fodrede heste og mugede ud i kostalden. Jeg ved ikke, om det er derfor, jeg er så glad for tweed. Den er jo landmandens klædevare for så vidt, at de fleste af dagens landmænd trækker i Kansas, hvis de er velklædte, og t-shirt, jeans og træsko, hvis de følger normen.
Nuvel, lad den psykologiske granskning fare. Jeg er glad for tweed(jakken) og har derfor i tidens løb tænkt en hel del over, hvordan jeg kombinerer den med anden beklædning.
Nok engang kan jeg afsløre, at jeg finder, at den behændige brug af kontrast og harmoni er nøglen til et vellykket resultat, hvis vi lige glemmer pasform mv. et øjeblik.
Herren her viser en vej. Han kombinerer den brune jakke med brune bukser (harmoni), men vel at mærke i to meget forskellige valører (kontrast). Alt for ofte ser man mænd i et tweedensemble eller anden påklædning med separat jakke, hvor jakke- og buksefarve lægger sig for tæt op ad hinanden.
Derudover: begge stoffer, både jakken og bukserne, er kraftige varer (harmoni). Tweedjakken er tweed, og bukserne er en robust cavalry twill. Det går sjældent godt, hvis man ikke matcher jakke og bukser i samme vægtklasse.
Til gengæld er uld, tråde og vævning forskellige (kontrast). Tweedjakken har en kruset overflade, og bukserne er relativt glatte og bærer cavalry twill’ens karakteristiske store skrå kipermønster.
Så har vi den gule vest. Den er kontrast, men alligevel er den ikke så fremmed for den brune farve. Det samme gælder den røde silkeklud. Den skiller sig ud, men respekterer det selskab, den befinder sig i. Lommetørklædet opfører sig ligesådan og synger med sin egen stemme, dog i takt med de andre klædningsstykker.
En landmand med stil.
Foto: Stiljournalen/Esquire
Det var nogle rigtig fine iagttagelser, især hvad kombinationsmuligheder angår. De tjener til inspiration.