Vesten er væk, sløjfen er en humbug, og det hvide lommetørklæde i brystlommen mangler. Tilgiv de synder. Objekt og fotograf er opmærksomme på dem. Kast i stedet øjnene på smokingen. Hvem har mon syet den, eller hvilket land er den fra?
Sådan et spørgsmål er rasende svært at svare rigtigt på, og man skal ikke blive flov over at bomme. Selv en velbevandret tøjjon rammer som regel forbi. Det er selvsagt ekstra udfordrende, hvis man kun har nogle foto at holde sig til. Engang imellem hjælper det på præcisionen, hvis man udelukker, hvem det kan være.
Jeg kan afsløre så meget, at smokingen tilhører en ung herre i København. Den er hans første bestilling fra skrædderen.
Foto: Stiljournalen
Anderson&Shepard?
Umiddelbare gæt er en skrædder fra Dk. Nu vil jeg ikke lyde negativ, men jeg ville blive meget overrasket, hvis det var en af de velrenommerede skræddere fra UK/ Italien.
/Danica
Mott?
Jeg gætter også Dansk skrædder – Skrædder Gisle? – Pressefolden i buksen ser underlig ud på billed 3, hvorfor krøller den?
VH
Kaare
Tak for de modige bud. Jeg kan tilføje, at sættet ikke er fra Danmark …
Kunne godt ligne noget fra Hong Kong?
Måske er det fotografiets vinkel som snyder mig, men højden på reverserne/reverset synes for mig ret lav, taget i betragtning af det er en enkeltradet med spidsrevers. Reversstanden, eller “gorge”, som jeg erindrer Will, fra A Suitable Wardrobe, benævner den, synes jeg ligner noget amerikansk, frem for noget kontinentalt. Mit gæt vil derfor være en skrædder fra “over there”, altså Amerika.
Mvh Søren Bormann
Reverset ser ret højt ud i mine øjne, godt nok ikke så højt som de fleste nye habiter, men trenden er også nået et højdepunkt hvor den ikke kan komme længere op.
Hilsen Tomas Madsen
W.W. Chan i Hongkong.
Det er dejligt at se en smoking med rigtig revers. Sjalskrave er bare så hæsligt. De meget kort oplagte bukser, er flotte, hvis man er høj og slank. Hvis man har en mere nordisk attitude (læs, korte ben og et par kilo for meget), skal man efter min mening være varsom, med at lægge bukserne for kort op. Det kan utilsigtet komme til at virke lidt gøgler-agtigt. Men har man målene, er det fint nok
@Anonym …..Du kommer vist ikke meget rundt i verden, eller studerer meget statistik eller nyheder for den sags skyld. Eller har du mon gang i en ren projicering!!?
Danskerne er ifølge statistikkerne verdens næsthøjeste folkefærd, næst efter Hollænderne. Det øvrige Skandinavien følger på de næste pladser. Vi er iøvrigt blandt vestens slankeste folkefærd!
Se iøvrigt f.eks http://avisen.dk/danskerne-er-blandt-verdens-hoejeste_10968.aspx & http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-6286049:danskerne-blandt-de-slankeste-i-eu.html
Mvh Mads
Du har ret, mht. til statistik. Det er nu bare bukselængde jeg ønsker at sætte fokus på. Og selvom vi er de næsthøjeste, er der stadig nogen som er lave. Og selvom vi er blandt de slankeste, er der stadig nogen som har for meget mave. Vi er heldigvis forskellige. Således også overvejelser desangående. Endvidere synes jeg desværre, du virker lidt aggresiv og ubehagelig personlig i din tone. Det finder jeg ikke klædeligt.
Med fare for at blive til grin – Gieves & Hawkes?
Med venlig hilsen
Rockbaronen
Du er allerede til grin med det navn…
Mvh Mads
Touché. Har du selv et bud?
Eller afholder du dig monstro fra at gætte, fordi du netop selv er herren på billederne?
Med venlig hilsen
Rockbaronen
Der er efterhånden kommet ligeså mange gæt, som der er deltagere i kommentarfeltet.
Enten er vi ikke synderligt skarpe herinde, eller også vidner det om, at det er en lettere umulig opgave. Under alle omstændigheder bliver det en sjov men lettere omsonst udfordring. Værdien ligger for mig i de betragtninger, der bliver gjort om stil og kvaliteten i smokingen, og ikke hånden bag – men denne er selvfølgelig rar at kende såfremt man kan lide udtrykket eller ønsker at undgå det.
Nu har vi haft UK, Asien og Danmark på banen, og man må på den baggrund konstatere, at vi (i alle fald nogen af os) ikke er i stand til at kende forskel på de eventuelle kontinentale indikatorer, der måtte være. På den baggrund kunne det måske være godt med en indføring heri.
Der er vel rigeligt med folder rundt omkring efter min smag. Se især billedet taget fra siden. De for korte bukser, som man selvfølgelig kan vælge at acceptere, kunne tale for et italiensk produkt, – ellers er det en fejl, synes jeg.
M.v.h.
Knud Tommerup
Nu har vi så også været i Italien.
Jeg kan i øvrigt rigtig godt lide sættet. Hvilket ganske givet skyldes, at jeg omtrent tilhører samme generation som ejermanden med samme fornemmelser for stil (læs: mode) og i øvrigt har samme kropsbygning.
Mange tak for alle budene. Som et par stykker af jer har været inde på, er sættet fra Asien –godt set! Dog hverken Hong Kong eller Shanghai, men i stedet fra en lille uafhængig skrædder i Bangkok. Torsten og jeg havde været i kontakt mhp. at lave et indlæg om asiatisk skrædderi, men da det har et notorisk dårligt ry (og ofte ganske velfortjent) blev vi enige om at lade folk gætte på oprindelsen, for at se om det mon er så let genkendeligt. Og for et par stykker af jer var det. Hvis jeg selv skal pege på noget, synes jeg, at skuldrene giver det største hint om oprindelse; de er robuste – omend flere numre under den NFL-størrelse der synes at være standard i asien – men med til historien hører også at jeg bad skrædderen lave sættet med forbillede hos Tom Ford, der jo er kendt for at skære sine sæt så de, efter eget udsagn, giver brugen “stærke skuldre, smal talje og lange ben.” Jeg synes sættet opfylder disse krav.
Mht. bukselængde anvender jeg sættet med seler, og inden billederne skulle tages satte jeg dem ekstra højt, netop for at de ikke skulle pose. På billedet taget bagfra, synes jeg da også, at de falder som de skal. Rynkerne kan forklares ved at stoffet er ganske let, og i øvrigt indeholder 30% mohair, der giver større genskin og dermed i højere grad eksponerer rynker i skarpt lys.
Er produktet så tilsvarende Savile Row? Absolut ikke. Men det er prisen heller ikke; 3500 kr. (omtrentligt og efter daværende valutakurs) gav jeg for at få sættet syet, og oveni dette kom så stof. Sættet er lavet med fritsvævende hårdug (floating canvas), og i øvrigt efter skrædderkunstens regler. Selve syningen synes jeg også er udført ganske tilfredsstillende, men her vil jeg nødig gå Torsten i bedene, da han har langt større autoritet til at udtale sig i den henseende (og det var en opfordring).
Som Torsten ganske rigtigt skrev er det mit første sæt fra ham, og det, samt prisen, taget i betragtning, synes jeg at produktet er ganske vellykket. Mit andet sæt fra ham (et jakkesæt) har allerede blødere skuldre, og det er mit håb at jeg over tid vil kunne få indarbejdet en mere “italiensk” talje.
Jeg takker endnu en gang for jeres kommentarer.
Venligst,
Ejermanden
Har skrædderen en hjemmeside?
Som ejermanden skriver, er der mange fordomme forbundet med asiatisk skrædderi, og flere af dem er uden tvivl på god grund. Jeg har selv set flere sæt, der straks burde klippes over med en stor saks, fordi forarbejdningen var slem, og fordi snittet hverken passede eller flatterede ham, der ejede sættet. Jeg synes, sættet her fortæller en anden historie. Nej, det kan ikke måle sig med det bedste engelske og italienske skrædderi. Men halløj, så er det heller ikke værre. Den grundlæggende balance er der, og jeg ret sikker på, at ejermanden ved en ekstra bestilling eller to kan få et glimrende jakkesæt i hænde. Mht. forarbejdningen ved jeg ikke, hvordan indlægget er syet, men jakken manglede lidt form og struktur i taljen foran, hvilket kan have med indlægget at gøre, og jeg konstaterede et par genveje som maskinsyning af for og knaphuller, som man ikke, eller i hvert fald ikke bør se, hvis man betaler +15.000 kr. for sit jakkesæt. Men ejermanden her har altså betalt 3.500 kr., hvis vi lige fraregner rejsen frem & tilbage til Bangkok 🙂
Jeg ved ikke, om han vil afsløre skrædderen, men det vil naturligvis være interessant!
Helt enig i Torstens ovenstående kommentarer. Hvis nogen skulle være interesseret i skrædderen, bragte CNN for et stykke tid siden en artikel med Bangkoks fem bedste skræddere, hvoraf denne figurer som nr. 1. Se artiklen på http://www.cnngo.com/bangkok/shop/5-best-bangkok-tailors-218990
Venligst,
Ejermanden
Hvis man kan tillade sig at generalisere:
Asiatiske skræddere har i endnu højere grad behov for at blive “micro managed”, deres tekniske formåen ufortalt, har de meget lidt fornemmelse af stil, hverken fsa cut eller hvad der passer den pågældende klient.
Da mange (de fleste) i vore dage har deres første oplevelse med bespoke, hos netop disse skræddere, er der lagt op til en dobbelt problemstilling.
I rigtig mange tilfælde, ville et tilpasset, første klasses færdigsyet sæt, være en bedre løsning!
Taler vi skjorter er der straks mindre grund til bekymring; bringer man sin yndlingsskjorte og beder om at få den kopieret, kan det sagtens resultere i et godt resultat – der er simpelthen, meget mindre der kan gå galt med en skjorte!
mvh X
Jeg er delvist enig. 95% af asiatiske skræddere har ingen sans for mode, og hvis de har, er den radikalt anderledes end kundens. (Denne skrædder er dog en undtagelse, idet han er uddannet i Europa.) Dog giver det også kunden en større indsigt i hvad der kan gå galt; ja man bliver ganske enkelt mere opmærksom på hvilke specifikationer der er vigtige for ens figur og smag. Derfor er jeg ikke enig i at et tilpasset OTR-sæt nødvendigvis vil være bedre. For mig giver asiatisk skrædderi tværtimod mulighed for at få fremstillet noget velsiddende tøj, med de fornøjelser der hører sig til i forhold til designe, vælge stoffer osv. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at skulle jeg en skønne dag få råd, vil mit første sæt fra en europæisk skrædder blive langt bedre, da jeg til den tid vil være langt mere opmærksom på hvad jeg bør specificere.
Venligst,
Ejermanden