Den teknologiske udvikling er ikke sentimental. Den er darwinistisk. Den lader iskoldt dimser og aggregater bukke under, der ellers har aktiveret store dele af det menneskelige følelsesregister.
Væk med LP’en til fordel for CD’en. Væk med CD’en til fordel for download af musikfiler og streaming fra internettet.
Væk med papiraviser og den trykte bog. Frem med onlineaviser, ebøger, tavlepc’er, smartphones etc.
Den teknologiske udvikling påvirker også vores påklædning og tydeligt det tilbehør, vi benytter. For 10 år siden kunne man bære rundt på en svær mappe fuld af papirer og være seriøs. I dagens iPad-verden er man fortabt med en svær mappe, fortabt i fortiden.
Samme vej til kirkegården går tegnebogen. Betalinger er allerede begyndt at flytte ind på mobile enheder i det store udland. Plastikkort mister relevans. Foto af børnene og hustruen kan ligge på smartphonen.
Armbåndsuret bliver også mere og mere kuriøst i takt med, vi nemmere og nemmere får oplyst klokken og kalender på mobile enheder.
Hov, hov, vent engang, vil en livsstilsekspert eller sociolog indskyde. Taske, tegnebog og armbåndsur er ikke bare redskaber. De er også kulturelle genstande. Vi bruger dem som oplevelser og statussymboler og til at skabe en identitet. Det kan godt være, at taske, tegnebog og armbåndsur ikke længere har samme praktiske værdi, men de kan stadig fortælle en god historie. Og er det ikke rigtigt, at klassiske mekaniske ure er kommet tilbage og sælger derudad?
Livsstilsblikket har sine stærke sider, men undervurderer den komfortsøgende side af mennesket, kan vi svare. De færreste gider i det lange løb at have bogreoler og CD-samlinger til at tage plads i hjemmet, eller slæbe rundt på ting og sager, hvis alternativerne er betydeligt mere bekvemme og brugbare i alle henseender. Vi kører heller ikke i hestevogn længere. På et tidspunkt giver selv den sentimentale sjæl slip og finder sit identitetsboost andetsteds.
Formen må til sidst følge funktionen.
Maleri: Georg Grosz, Metropolis, 1917
PS Indlægget er også bragt på min blog på Dagbladet Børsens hjemmeside. Følg bloggen her.
De mekaniske ure bærer en del af ansvaret for at ure er på vej ud. Havde man satset hårdt på teknologisk udvikling i stedet for nostalgi kunne det have set anderledes ud i dag.
Kh
Rene
Jeg skal gerne medgive, at armbåndsuret ikke længere er et
essencielt redskab i dagligdagen, men derfra og til at kalde det kuriøst, er der dog et stykke vej.
Tendenser går lidt op og ned, men der sælges faktisk forsat rigtig mange armbåndsure, heraf en stigende andel med mekanisk værk.
Bi lidt med at dømme det ude 🙂
V.h.
Jacob
Ja de unge vælger automatiske ure igen – det er cool og viser respekt for det gode håndværk.
Nej de unge vælger urene fra, at andelen af mekaniske ure er stigene er blot tegn på at salget til den brede befolkning er vigende.
kh
Rene
Spændende indlæg og virkelig et paradoks jeg selv slås med. Rationaliteten vs. sentimentaliteten. Man ender tit i en situation hvor man prøver at rationalisere at vælge det “gamle” og ender med at lyve lidt for sig selv. For gu er det smartere at have det hele digitalt og den nyeste hybridbil er også bedre og mere fornuftig end den gamle smukke jaguar. Jeg prøver tit at spørge mig selv hvad der gavner verden mest i mine valg, men det bliver trods alt et underligt stilmiks når man blander det nyeste nye med det traditionelle. Hvor skal man stille sig?
Mvh CH
@ CH: Glimrende overvejelser. Du rammer et punkt, jeg også har funderet over. Min konklusion er, at man ikke skal tænke for meget over, om noget tilhører den ene stilkategori eller den anden – om man sidder i den gamle jaguar eller hybridbilen. Ellers ender man bare med en reklamestil, “det gennemførte univers”, som ligner stil, men som er ligeså tom og kedelig, som overfladen er blank. Jeg tror mere på at forfølge kvaliteter som det gode håndværk, det vellavede og det skønne, og de kvaliteter kan man jo både finde både i gamle og nye ting.