Emnet skulle være sko, og det bliver det. Jeg vil først begynde med påklædningen i sin helhed. Den er mere end udmærket, synes jeg. Vi har klassiske materialer i tweed og flannel, men jgroot, læser og jævnlig kommentator på Stiljournalen, sammensætter dem på sin egen elegante måde. Der er både kontrast i påklædningen, balance mellem komponenterne og fantasi.
Jakken er syet af Peter Undén, og bukserne af Bent Wennerwald. Jeg kender ikke skjortens, slipsets og lommetørklædets oprindelse, men de bordeauxfarvede strømper er fra Grunwald, det ved jeg.
Så til de brune sko med vandpolerede tåkapper. De er fra Kenneth Elsgaard. Det var dem, jeg havde i tankerne, da jeg kontaktede jgroot. Elsgaard er skomager på Nørrebro. Han laver sko efter mål, men foretrækker at klæbe og hæfte dem med små træpløkke. jgroot fik ham dog overtalt til undtagelsesvis at randsy et par.
Vi ved ikke meget om skoenes indre. Jeg noterede mig, at Elsgaard benytter par teknikker fra konfektion, da jeg besøgte værkstedet, blandt andet polyester i tåkappen. Mere kan jeg ikke sige. Vi kan også kun gisne om komforten, men vi har jgroots ord for, at den er god.
jgroots eneste anke er snuden, som han gerne ville have haft en anelse mere spids. Jeg ser nu ikke et problem. Det er mere, fordi der er så mange spidse sko på gader og stræder, at snuderne kan virke runde.
jgroot bestilte sidenhen endnu et par fra Elsgaard, sorte og i klæbet konstruktion med træpløkke i stedet for randsyning. Komforten er den samme, fortæller jgroott, og prisen nogle tusinde kroner lavere.
Designet er også anderledes. Skosnuden er mere aflang og tåkappen forsynet med hulmønstre. Desuden ser vi, at overgangen mellem overlæder og sål er som på de fleste lædersko modsat de brune randsyede sko øverst, hvor vi fornemmer, at overlæderet holdes i spænd af en rand.
Foto: Stiljournalen på Assistens Kirkegård
Godt ser det ud, og sjov detalje med kun én ærmeknap. Er det The London Lounges barleycorn tweed? 🙂
Mvh. Søren
Ups – billed 2, skjorteknappen? 😉 Vh/Smith
Maa jeg ikke donerer et saet brune snoerebaand, saa ensemblet fuldendes? 🙂
mvh X
Det klæder dig meget, meget godt. Både jakke og bukser ser ud til at sidde knivskarpt. Tillykke.
Jeg har et generelt spørgsmål. Torsten skriver jo meget om det håndlavede. Hvor stor en del af Peter Undèns jakker (og bukser for den sags skyld) er egentlig håndsyede? Det kunne være interessant at høre.
Hilsen
Christian P
@ Christian: Undéns bukser er hovedsageligt syet på symaskinen, mens store dele af jakken er syet i hånden. Det gælder blandt andet indlæg og krave, som er håndpikerede, knaphuller, indsætning af ærmer og for. Jeg vurderer ikke, han adskiller sig meget fra traditionelt Savile Row-skrædderi på det punkt, men italienerne kan han ikke konkurrere med 🙂
Håndsyning er ikke et mål i sig selv, men den giver alt andet lige en mere behagelig og naturligt udseende jakke. Jeg kommer snart med et indlæg om et skræddersyet jakkesæt syet på symaskine alene …
Brune bukser er altid et klædeligt afbræk fra strømmen af de grå. Især når de er skåret så propert som her.
Derudover mener jeg, at i de passende omgivelser er lys jakke- mørke bukser et overset træk i garderoben.
Glimrende!
Søren Bormann
Jamen, jeg er sjældent uforbeholden positiv. Det er jeg her! Det klæder dig, som Christian P skriver. Det er glimrende, som Bormann nævner. Snørebåndene, hvis det er et bevidst valg, tilføjer lidt “Dandy” til ensemblet. Den ene ærmeknap udløser spørgsmålet om, hvorvidt du har ambitioner om at gøre karriere i shippingbranchen?
Godt gået.
Ærbødigst FBJ
Tak for de bifaldende bemærkninger.
Med hensyn til snørebånd, så er det faktisk med vilje. Den oprindelige tanke med skoene var at de skulle være så mørke at de kunne bruges til mere formelle tøjsæt og om aftenen. Jeg forestillede mig at de sorte snørebånd ville bidrage yderligere til dette. Når jeg nu ser billedet her, kan jeg godt komme i tvivl om effekten, men det er muligvis dagslyset der spiller ind.
I forhold til jakken, kan jeg lige tilføje at selvom vi er langt fra skjorteskuldre, som jeg ellers er lidt forelsket i, så er den blød og behagelig – nærmest som en sweater.
Jeg forstår ikke hvorfor den ene knap sender mig ind i shippingbranchen, FBJ. Den må du lige forklare 🙂
Nå, ja – jeg knapper sjældent knapperne på en buttondown-skjorte hvis jeg bærer den med slips. Jeg aner ikke hvorfor.
Fordi Mærsk McKinney Møllers jakkesæt var kendte for kun at have en enkelt ærmeknap 😉 Jeg troede du havde fået inspiration fra ham!
Sådan en sammensætning bliver ikke taget seriøst indenfor shipping.
Peter O
Peter O, det var kun detaljen med den ene knap, som jeg henførte til hr. Møller. Hvis hr. Groot havde haft ambitioner om at gøre karriere i shippingbranchen, er jeg sikker på, at han ville være mødt op i korrekt jakkesæt (med en enkelt ærmeknap!) og velpudsede sorte sko 😉