Prisen findes ikke – måske skulle jeg indstifte den, men Jeppes sko kandiderer til årets flotteste sko. De er syet af nordmanden Jan P. Myhre. Og han har haft sin sag for, for Jeppes fødder med en meget bred forfod er ikke lette.
Den lækre brune boxcalf er italiensk og halvt vegetabilsk garvet. Jeppe har dertil pudset dem, så selv en garder, der som bekendt forstår kunsten at gejle læder spejlblankt, må tippe på pelshuen.
Jan P. Myhre var et meget behageligt bekendtskab, fortæller Jeppe. Han er udlært hos ærværdige John Lobb på St. James’ i London, før han tog tilbage til Norge for at begynde sin egen forretning.
Jeppe er også i en vellykket toradet lærredshabit, syet af Musella Dembech i Milano, som vi stiftede bekendtskab med for et par uger siden.
Jakkens skuldre er lette og luftige og charmerende. De er muligvis deres egne, men minder også om andre, jeg har set i Norditalien. Det kommer nok bla. af, at far Francesco Musella i sine unge dage arbejdede med Mario Donnini, Gianni Agnellis tilskærer, der var kompagnon i skrædderiet Mario Donnini & Augusto Caraceni i Milano.
Der er også god balance i jakken foran og bagpå. Man skal ikke lade sig forvirre af krøllerne. Det gør lærred: krøller.
Jakken er uforet, og det er ærmerne også. Ofte vil en skrædder fastholde for i ærmerne, selvom jakken i øvrigt er uforet. Men ikke Gianfrancesco, sønnen, der leder Musella Dembech, medmindre man beder ham om det, beretter Jeppe.
Bukserne er forsynet med en smuk bred linning. Man øjner de håndsyede detaljer. Man ser også, at Jeppe ikke er til boxcloth-seler. Der skal være elastik i.
Foto: Stiljournalen
Meget nydeligt og overbevisende. Kan kun finde en detalje at brokke mig over, nemlig teksten i Myhres vignet, der lover skræddersyede sko… 😉
Vh.
Mads
Absolut vellykket, men frem med strygejernet Jeppe! Kom til at tæmke på din kommentar om denim, som du ikke bryder dig om, fordi det krøller 😉
Hvordan er processen hos Myhre? Helt traditionel?
Til lykke fra FBJ
Jeg forstaar ikke hvorfor jakken sidder og buler og kroeller og hvad ved jeg – foran og over skuldrene? Jeg saa tidligere en TV serie – med Roger Moore – hans jakker sad perfekt – altid. Jeg har lige koebt en jakke i Madrid – ikke skraeddersyet – stangtoej – ogsaa den sidder perfekt! Saadan da. Hvordan kan det vaere at naar det er skraeddersyet sidder det – rent ud sagt ad H…… til! ??
Jeg forstaar det ikke. Jeg ville blive meget ked af det – hvis jeg betalte i dyre domme for saadan et saet toej – det sidder bestemt ikke godt!
Undskyld – men det goer det altsaa ikke!
Hej Allan
Jeg kan ikke følge dig: Hør krøller – skal krølle. Det er en del af charmen. Hvis din hørjakke fra Madrid ikke krøller, er den enten ikke af hør, kemikaliebehandlet eller afstivet med vlieseline.
VH Torsten
@FBJ:
Ak, fordums kommentarer hjemsøger mig nu. Det burde jeg vel have forudset. Jeg er dog helt enig i din observation. Jovist, hør krøller, men jeg græmmes lidt ved helportrættet. Kameraet er ubarmhjertigt. Men nu går jeg jo ikke med tøj for at det skal fotograferes, og sådan ser sættes altså ud efter en lang dags brug med cykling og adskillige siddende arbejdstimer. Jeg svinger gerne strygejernet (med nænsom og skælvende hånd) på bukseben og jakkens forstykker. Resten af krøllerne (fx på ærmerne) glatter sig faktisk rimelig pænt ud i skabet.
Processen hos Myhre (som hedder Jan Petter til fornavn, og ikke Johan) er traditionel for så vidt som den ligner den som Lobb i London, efter min forståelse, arbejder med. Der er således ingen prøvesko. Jeg har ikke selv brugt en skomager der anvender prøvesko (jeg har dog planer om det snarest), så jeg kan ikke sige det store i det henseende andet en at pasformen på skoene her er i top. Myhre forstår fødder, og han ligger ikke under for diverse internetgriller om form: Det er funktionen, det vil sige pasformen, der tæller. Han er ganske omhyggelig med at kommunikere med hensyn til arbejdets udviklingen, fx ved at sende fotos af læsten inden han går i gang med selve arbejdet. Næste gang (hvis der bliver en sådan) vil jeg muligvis bede ham om at lægge en lille centimeter til tåen. Vi for at se.
Endelig kan de bemærkes at Myhre står for alt arbejde på skoen selv, ene mand. Ikke at det nødvendigvis gør nogen forskel på produktet i sidste ende, men der er noget romantisk tiltalende over det.
@Mads:
Vi gjorde os også lidt lystige over Myhres neologisme da jeg mødtes med Torsten. Egentlig kan jeg nu meget godt lide den. Vi har jo ikke i de skandinaviske sprog et ord der er ækvivalent til ‘bespoke’, så hvad går man når man som skomager ønsker at markere at det man laver er noget andet end standarden? Håndskomager, joh, men der er så folk der håndsyer sko uden at det er ‘bespoke’. Og ‘håndsyede sko efter mål’ er ikke særligt mundret. Skoskrædder – ganske vist en nydannelse der måske gør lidt vold på betegnelsen ‘skrædder’, men jeg synes faktisk ikke det er så tosset.
Vedr. Myhres skræddersyede sko, så er han ikke alene på feltet. Cold og Haggem, som var på SJ for nylig, kalder sig også Brilleskrædderiet. Jeg diskuterede det lidt med dem, for jeg er ikke begejstret. Det minder mig om Hårsnedkeren (frisør) og Brødsnedkeren (bager), som jeg har set på min vej. Jeg forstår ønsket om at kommunikere effektivt, hvad man leverer, og “skræddersyet” er muligvis en effektiv metafor i den sammenhæng. Men den er ikke elegant sprogligt set. Jeg har dog ikke selv nogle gode alternativer i ærmet. Jeg ville dog nok, hvis jeg var Myhre, nøgternt og umetaforisk kalde skoene “Håndsyede sko efter mål”.
(Johan er blevet til Jan, tak)
OK – jakken har en bule – eller en fold over skuldrene! Den sidder ikke taet til. Jeg beklager at jeg skrev “kroeller” – jeg mente det kunne ses paa billedet. Jakken buler og har folder – som efter min mening ikke burde vaere der naar den er skraeddersyet. Undskyld mit forkerte ordvalg!
Allan, bulen ligner snarere selernes aftryk? I øvrigt er du meget heldig, hvis din jakke sidder perfekt, for så har du en 100%s konfektionsstørrelse 48-50-52 osv. Det ser man yderst sjældent på alle jakkens parametre såsom ærmelængde, ryg, bryst osv. Jeg synes selv det er svært at bedømme en jakke alene, for man ser næppe sin ryg, og den afslører en del. Tak til ejermanden for at stille op i øvrigt, og tillykke med sættet. Hvad er det for et stof og i hvilken vægtklasse? Hvordan forløb processen med milaneseren – knaster undervejs? Den gule slip-over er måske ikke så taknemmelig med beige, jeg ville vælge mørkebrun, kinablå eller sort. En ginghamskjorte i mellemstore sort-hvide tern ville gøre den dobbeltradede meget stilfuld og endda lidt hip til fx en sommerreception eller en forestilling i Grønnegaardsteater, hermed nogle gratis anvendelsesmuligheder 🙂