“Min farfar gik til barberen hver morgen og fik sat sideskilningen,” nævnte museumsinspektør Jesper Kurt-Nielsen, da vi seks tøjbevidste mænd mødtes på Promenaden på Frederiksberg Allé en meget regnfuld torsdag eftermiddag i sidste uge.
Jesper Kurt-Nielsens anekdote fortalte om en tid, da mange tillod sig selv et helt andet forhold til lige præcis tid i den gode stils og ordentlighedens tjeneste. Måske fordi ens position i samfundet var i spil. Man var, som man så ud. Så det gjaldt om at se storartet ud.
I dag kan man være mangemillardær i jeans, sneakers og t-shirt. Tøjet har mistet kraft som statusmarkør og repræsenterer ikke med samme tydelighed en samfundsmæssig position. Mænd tager nu det tøj på, de personligt kan lide, og som kammerater og kolleger bærer, og efterstræber ikke det tøj, der underbygger en position i et fælles samfundsmæssigt hierarki. Generelt sagt.
Man kan jo stadig i mange tilfælde mere end fornemme, hvilken baggrund folk har på deres tøj og tilhørende stiltræk, fx hårfrisuren og en tatovering, og får man også lov at kommunikere med dem, folder flere facetter sig ud. Man bemærker stemmelejet, brug af ord, humor, alvor, ironi, gestikulation, sikkerhed, usikkerhed. Alle tegnene summer op i et billede, som man forsøger at placere ind i sit indre system af relativt få kategorier, man umiddelbart iagttager andre mennesker igennem.
Nå, det var et regulært sidespor, en udløber af en bemærkning og et udmærket lille selskab et par timer på Promenaden. Af emner rundede vi også Brexit, køb af jagerfly, engelske skræddere, italienske skræddere franske skræddere (mindre begejstring), begrebet velklædthed og flere andre påtrængende forhold, hvis mænd, der har fremragende tøjstil på sinde, mødes.
Apropos selskaber, møder, så glem ikke landets vigtigste konkurrence: Den velklædte mand 2016. Hvem bliver det? Aspiranter kan godt begynde at blanke skoene.
Foto: Den velklædte mand
Af nysgerrighed må jeg høre: Hvad er der galt med de franske skræddere? Jeg mener, rygtet siger, at forarbejdningen skulle være i top.
Mvh. Søren
Det gik på snittet, som ikke tændte Mr X og Jeppe. Jeg er selv mindre kritisk.
Flot foto, hvor man ser tre par håndsyede sko spejle sig i sommersolen. Der nævnes, at dagen var meget regnfuld. Hvordan forholder man sig til gallocher. Jeg nævner det, fordi jeg aldrig ser dem i bybilledet, eller eller hører dem nævnt her på siden. Lædersåler går vel på sigt i stykker i regnvejr. At påmontere gummisål, er vel som at sætte anhængertræk på en Jaguar. Det virker lidt for praktisk. Kort sagt. Hvad gør herrerne i regnvejr. Som i DK er mere reglen end undtagelsen. VH. H
Stor paraply og gode lædersåler kan klare mange danske regndråber. Ellers er der de der Swims, nogle norske gummigaloscher, der kom på markedet for nogle år siden. Jeg ser dem med mellemrum i bybilledet. Om de stilistisk helt fungerer, ved jeg ikke, men de virker, antager jeg.
Jakob har forresten gummisåler på sine sko fra Kielman.
Jeg har Swims og kan bekræfte at de virker. De er måske ikke specielt kønne, men er for mig en nødvendighed når det regner, som det gør i øjeblikket.
Mine Kielman sko er købt til det Danske efterårsvejr og gør sig derfor, med deres gummisål, fint i øjeblikket.