Herremoden bevæger sig som sneglen på sin vej. I snart 20 år har herremoden været smal flyttende sig langsomt mod det endnu smallere. De unge mænd ovenfor i blå habitter, som jeg fotograferede på herretøjmessen Pitti Uomo i sidste uge i Firenze, eksemplificerer, hvad der foregår. De bærer cigarettynde bukser uden læg i bukselinningen. Taljen er dertil lav, og alt i alt er bukserne skåret, som var de jeans. Man fornemmer også, at jakkerne sidder tæt, hvis de var lukkede, og at ærmerne er smalle. Jeg vil dog ingenlunde afskrive de unge mænd som værende de sædvanlige modejunkere. De her kan nemlig klæde sig. Jakkesættene er præcist forarbejdet. Der er ingen bulende overarme i ydersiden på øverste jakkeærme, som man hyppigt ser i dag, fordi jakken er blevet for smal, og jakkeskuldrene hviler uden antydningen af diagonale folder. Foruden at bære tøj med udmærket pasform gør de unge mænd par ting, som den stærkt modebevidste unge mand i Danmark bør tænke over: jakkerne har ordentlig længde, det vil sige lange nok til at dække bagenden, jakkereverset er bredt, og den smalle buksefod har opslag. De har ikke bare overgivet sig til et bizart modebillede, men sætter en vilje, en smag igennem, så slutresultatet balancerer. Derudover slapper de af i deres tøj. De er cool.
Lino Leluzzi, du kender ham. Han er Pitti Uomo-messens svar på Mr X, garvet, distinkt og sikker i sin stil. Til daglig driver han herretøjforretningen Al Bazar i Milano. Her instruerer han en ung i mand i kunsten at binde en slipseknude. Det begynder med en cutaway-flip og et uldslips i Linos verden.
Så er vi ovre i Michael C. G. Iversen-stilen. Der er cigar på. Der er hørlærred. Der er slips. Der er lommeklud. Tøjet har et klassisk snit med en vis vidde i sig. Det er skrædderi. Der er i det hele taget ro på. Hastværk er skidtværk. Stressede, hidsige, spændte mennesker kan ikke skabe stil. Bemærk, at den robuste herre til højre har sat blåt slips og blåstribet skjorte til sin knækkede hvide lærredshabit. Smart. Trækket kan urbanisere og modernisere – som jeg tidligere har rundet – en ellers lidt uddateret påklædning.
Carlos Castillo og hans spejlbillede af en bror fra den spanske producent og herretøjsforretning Man 1924 er også fast inventar på Pitti Uomo. De går som flere andre dernede klassisk til værks, men på den lidt krøllede og casual facon. Den indebærer blandt andet, at strømperne mangler i sommermånederne, eller i hvert fald dem med skaft. Mange af de mænd, der tilsyneladende dyrker bare fødder i sko, bærer skafteløse sokletter, som man ikke altid kan se.
Her har vi så FBJ’s skrædder, ham til højre, Andrea Luparelli. Han har skrædderiet Ripense i Rom, og ham har jeg også set flere gange i Firenze. Jakketsættet, han træder af sted i ovenfor, kunne ligne et solarosæt, men er nok et beige gabardinesæt. Nederst lette hyttesko med kvaster. Den unge mand til venstre har vendt det blå blazersæt om og bærer hvid jakke til blå bukser.
Det var gademode på italiensk afsnit 1. Mere følger.
Foto: Stiljournalen
Flere af de afbillede bærer ikke livrem, skønt bukserne har stropper. På en italiener virker det meste jo smart. Men på en dansker vil det samme udtryk, nok virke dovent og sløset.
Ja, det er jo mod reglementet og ser alt andet lige sjusket og ufærdigt ud, men det trækker ikke rigtigt fra i det pågældende tilfælde. Forsyndelsen passer ligesom ind i det samlede billede. Carlos Castillo har også “glemt” at knappe den skjulte knap (jigger button) på sin toradede jakke, så jakken gaber, skønt den er lukket.
Sign. Luparellis stof er gabardine med mohair fra Eurotex.
Der er jo flere herlige og inspirerende eksempler, som kan bruges her i den kommende sommer. På billede tre (det med Michael C. G. Iversen-stilen) bemærker jeg, at jakkenkraven på herren til højre ikke lægger sig tæt om nakken, som jeg ellers har læst mig til, at den burde. Er det bare hans kropsholdning i øjeblikket billedet blev taget, eller er det mon ikke så godt skrædderi som først antaget?
Hvad siger Stiljournalens redacteur om det blå slangeskindsbælte på billede to? Personligt er jeg ikke vild med det.
Jeppe, den gode mand har muligvis indtaget lidt mere pasta end sædvanligt det seneste år, hvorfor maven er hævet og har skubbet jakken fremad og kraven anelse bagud. Det kan også bare være, jakken har forskubbet sig lidt. Den sidder ellers godt på ham, synes jeg.
Jeg er heller ikke til blåt slangeskindsbælte 🙂
Ja det kan der nok være noget om. Nu du nævner pastaen bemærker jeg også at jakken strammer lidt over knappen. Jeg finder det vanskeligt at vurdere, om sættet sidder pænt, idet manden er igang med at stoppe hænderne i lommerne, så det hele krøller lidt mere end det ellers ville.
Under alle omstændigheder er alle jakkesættene nogle dejlige lette nogle, som man nok hurtigt ville komme til at misunde dem i det italienske sommervejr. Så står det jo blot tilbage at håbe på, at man også ville få glæde af at sådant sæt på vores breddegrader i den nærmeste fremtid.
Kan de meget vidende brugere af denne side mon identificere de mørke sko båret af den ene Castillo bror? Mærke/model pls.
Selvom jeg ikke kender den præcise model, kan du finde lignende resultater ved at søge efter “split-toe” sko.
Kender ikke den model. Inden du køber, vent og se næste indlæg på Stiljournalen …
Selvom jeg er ved at køre træt i alle de smalle og korte sæt uden sokker, der også er fremherskende i Milano modeugen, så er der noget særligt over specielt billede 1.
Og der er en så heftig italiensk skødesløshed/arrogance over stemningen at det næsten er for meget. Og dog er der alligevel en stemning af Pirlo over det, nonchalant og meget elegant.
Og så er de ikke over pyntede men enkle, det over pyntede er ved at være lidt for træls.
Cadeau til fotografen.
Ja, det lader til at det over pyntede er på vej væk, og tak for det!
Specielt er det rart at se, at de ikke længere har 47 armbånd på hver arm. Det var godt nok for meget….
Jeg kan ikke rigtig finde ud af om det er Lino eller jeg, der skal være fornærmet over sammenligningen 🙂
mvh X
Nu har jeg fulgt Lino og dig igennem mange år via først the sartorialist og senere instagram hvad angår Lino, og styleforum og stiljournalen hvad angår dig.
Du slår ham med flere længder!
Lino holder fast i sin stil som Torsten har skrevet nogle gange, men den er bare langfra i samme kvalitetskaliber som din.
Et syvtal på samtlige slips, fint men prøv også noget andet. Dobbeltradet, fint men prøv også enkeltradet. Sko der er mørke på snuden og med masser af flæser og så altid dobbeltmonk, fint men langfra noget jeg bryder mig om.
Der finder jeg din diversitet og kvalitetssans langt bedre. Du bruger et godt mix af dyr italiensk og engelsk skrædderi.
Så lidt fornærmet har du ret til at være :).
Ok – så vil se om jeg kan mynstre lidt “fornærmethed” 🙂 (måske mest på den gamle redacteur,der åbenbart ikke deler din udsøgte smag 🙂
Og tak for de pæne bemærkninger
Mvh X
PS er du den samme Jeppe der hed noget andet tidligere?
Er der nogen der har nogen ide mht hvilket jakke brand manden til venstre i det nederste billede har paa? Og hvad er folks generelle indstilling til et lignende outfit til et strand bryllup paa Fiji naeste aar (er brudgom)?
Paa forhaand tak,
Martin
Hej Martin. Beklager, kender ikke mærket. Desuden: Sportsjakke med bukser rammer generelt ikke melodien til et bryllup, synes jeg. Men ok, når det nu skal foregå på en strand på Fiji, er der ikke mange snærende traditioner. Så hvorfor ikke hvid jakke med blå bukser … Når jeg lige tænker over det, hvis det kun er jer og præsten, og hvis vejret tilsiger det, er måske en hvid hørskjorte, hvide hørbukser og bare tæer en løsning. Du kan også overveje et jakkesæt i hørlærred: http://denvelklaedtemand.dk/2015/02/vor-mand-i-havana.html