En rundtur i Pitti Uomo-arkivet fra januar 2016 bragte følgende foto til torvs, som ikke har været på Stiljournalen før.
Orazio Luciano ovenfor kører det napolitanske firma af samme navn. Firmaet kan bedst beskrives som en Kiton, Brioni eller Attolini, det vil sige “industrielt skrædderi”, hvor man benytter enkelte teknikker fra skrædderiet, herunder en løs og ikke sjældent håndpikeret hårddug i brystpartiet.
Prisen for den slags fin konfektion og målkonfektion er i mange tilfælde højere end prisen for rigtigt skrædderi. Et målkonfektioneret jakkesæt fra Orazio Luciano koster over 4.000 euro. Orazio Luciano, Kiton, Attolini mv. er på sin vis mærkværdige produkter, der ligesom modstår de almindelige markedskræfter. Kvalitetsmæssigt befinder de sig under klassisk herreskrædderi, men de koster mere. Nøgternt må dog bare notere, at der er bud efter deres produkter, givet blandt forretningssfolk, der har rigeligt med penge og for travlt til at vente på herreskrædderiets adstadige tempo, og som måske heller ikke altid er bekendt med forskellen på industrielt skrædderi og egentligt herreskrædderi.
Den ærværdige napolitanske herreskrædder Antonio Panico, der i mange år var cheftilskærer hos Rubinacci. I dag har han sit eget skrædderi. Han beklagede sig over, da jeg fotograferede ham, at hans bukser var for lange, og det illustrerer fint det evige dilemma med bukselængden: Når man står ret op og ned, ser bukser tit for lange ud, og når man går, ser de tit for korte ud.
Mr X ovenfor behøver vist ingen videre præsentation.
Nicola Ricci er også fast inventar på Pitti Uomo-messen. Han og hans bror Valentino Ricci bevæger sig lidt i samme kategori som Orazio Luciano med firmaet Sciamat. Begge brødre har en sikker og inspirerende smag, om end flere iagttagere har det svært med deres puf’ede skuldre.
Et par unge tyske mænd fra Berlin, der driver slipsefirmaet Shibumi, poserer med paraply.
Foto: Stiljournalen
Skriv et svar