Jeg har opgraderet mit fotogear, og jeg klikker fro på gaden. Sebastian fangede jeg samme dag, jeg fotograferede Mads og Kenneth.
Sebastian arbejder i et international konsulentfirma, hvor dresscoden tilskynder til jakkesæt, skjorte og som regel slips hver eneste dag. I fritiden dresser han naturligvis ned, fx i chinos og åbenstående skjorte.
På fotoet her, skudt en lørdag, er der lidt mere form over Sebastians fritidstøj end almindeligt. Han har suppleret de mørkegrønne chinos (Tomorrowland) og skjorten med jakke (Musella Dembech i Milano) og slips (Ripense i Rom). Nederst brune sko fra Crockett & Jones. Solbriller fra Oliver Peoples. På håndleddet sidder et ur fra Panerai.
Ligesom Jeppe har Sebastian ingen problemer med at bryde tøjkonventionen og bruge habitjakken som en sportsjakke.
Foto: Stiljournalen
Skriv et svar