• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Et Savile Row-jakkesæt er et skræddersyet jakkesæt med struktur

19. april 2017, af Torsten Grunwald

savile row-jakkesæt
Savile Row-jakkesæt i marineblå nuance, pink slips, hvid skjorte og oxblood-røde oxfordsko.

Savile Row, gaden, der definerer jakksættet. Sådan var det engang. Jeg er begyndt at blive tvivl, om Savile Row-jakkesæt fører, når det kommer til skræddersyede jakkesæt i dag. Ikke fordi, jeg ikke selv bryder mig om dem. Det gør jeg. Men gør moden?

Som jeg nævnte for nylig, har moden over en årrække fremmet smalle og bløde jakkesæt. Skuldre er i mange tilfælde helt uden vat. Italiensk skrædderi har passet godt ind i den udvikling. Engelsk skrædderi har haft sværere ved at finde rillen. Skuldrene er polstrede på den anden side af Kanalen. Jakkerne er lange. Bukserne har dybe læg og vidde.

Savile Row-jakketsæt fra Malcolm Plews

Som nu dette skræddersyede jakkesæt fra Malcolm Plews. Jeg er svært glad for det, pasformsmæssigt og stilistisk. Og så gør det mig ikke noget, det pakket med indlæg i fronten og vat i skuldrene. Men det er der: kraftigt indlæg og vat i skuldrene. Sådan skærer Malcolm Plews sine jakkesæt, sådan får han dem forarbejdede, for han er skolet i at lave klassiske Savile Row-jakkesæt.

Han har i den henseende samme filosofi som Volkmar Arnulf. Udfaldene er dog forskellige. Knapstilling og jakkelængder er tæt på ens, begge er påholdende med taljering af jakken. Men lommerne er større og sidder højere på Plews’ Savile Row-jakkesæt, slidserne bag på er dybere. Resultatet er et karakteristisk langt skørt.

Swelled, drape og lean

Skuldrene er tillige hårdere på Plews-sættet end på Arnulf-sættet. Brystpartierne minder til gengæld om hinanden. De har godt med stof og pli ved armhulen. Englænderne vil kalde brystpartierne “a swelled chest”, et brystparti, der svulmer lidt. Det står i modsætning til det derovre mere sjældne og løse “drape cut”, som fx Anderson & Sheppard og Steven Hitchcock praktiserer, og som kommer af blødere indlæg og ekstra pli. En tredje og mere sædvanlig løsning i dag er “a lean chest”, et trimmet bryst.

Procesmæssigt tog jakkesættet hos Malcolm Plews de sædvanlige tre prøver: en prøve af jakkesættet i riet tilstand, en prøve af jakkesættet i halvsyet tilstand og en sidste prøve, hvor bukserne blev forlænget 3/8 inch, mens jeg ventede. Malcolm Plews’ pris er, som den er på de kanter.

Foto: Den velklædte mand

Share

Skrevet i: Blå jakkesæt, Jakkesæt Tags: gadefoto 2 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Claus skriver

    21. april 2017 kl. 8:00

    Kære Torsten,

    Kender du Meyer and Mortimer? Hvordan vil du beskrive deres jakkesæt i så tilfælde?

    Venligst
    Claus M.

    Svar
    • Torsten skriver

      21. april 2017 kl. 10:52

      Malcolm Plews benytter jo M & M’s forretning på Savile Row. Mit indtryk er, at M & M følger samme spor som Plews. Cutter’erne er på samme alder. Den nye, unge cutter, Oliver Cross, talte dog om, han gerne vil dreje M & M over mod det mere bløde, eller i hvert fald kunne tilbyde det. Det frarådede jeg ham 🙂 Godt nok peger piler på blødt skrædderi, men der er rigeligt af det – og mon ikke trenden vender lidt på et tidspunkt, så det hårde skrædderi vinder mere i anseelse igen.

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sommer i semiflamboyant tøj

Bevidstløs brug af sommertøj forbudt! Den velklædte mand har besøgt udsøgte butikker og præsenterer raffineret beklædning til de varmere dage.
Læs mere

114 par håndsyede sko

Robert Sørensen er oldermand i skomagerlavet. Den velklædte mand mødte ham på Dansk Skomuseum i Hellerup og talte med ham om bl.a. Simon Spies og de 114 par sko, som han syede til rejsekongen i 1970’erne og 1980’erne.
Læs mere

På jagt efter uformelt tøj hos Brund

Også uformelt tøj skal spille. Vi så forbi Brund i Ndr. Frihavnsgade for at afklare, om vi kunne finde jeans og andet tøj, der kan opgradere en afslappet påklædning.
Læs mere

Engelsk Herremagasin – inspektion af en gammel butik

Navnet Engelsk Herremagasin har den helt rigtige klang, hvis man er til klassisk herretøj. Samtidig lyder det næsten for godt til at være sandt med en sådan butik i Lyngby. Vi så forbi for at finde sandheden.
Læs mere

Flex Rens – rens af skræddersyede habitter

Den velklædte mand er blevet betroet hvervet af forvalte skæbnen for 20 skræddersyede habitter af fineste herkomst. Første skridt var at aflevere dem til rens hos Flex Rens på Østerbro i København. Var det nu en god ide?
Læs mere

Gucci – test af herretøj i butik

Gucci har besnæret alverdens kendisser og har været et symbol på glamour og succes. Firmaet er i allerhøjeste grad stadig levende og har også en fornem butik i København. Vi så forbi for at prøve herretøj og drage en konklusion.
Læs mere

De nødvendige herresko

De 10 nødvendige skomodeller i garderoben, hvis Den velklædte mand skal sige det. Der er nogle overraskelser iblandt. Også tip til, hvor du kan finde herresko.
Læs mere

Herretøj på Nørrebro – inspektion

Nørrebro i København er en blanding af genbrugsbutikker og små selvstændige butikker. Har de noget for en velklædt mand? Vi besøgte fire styks butikker, og jo, vi fandt noget.
Læs mere

Sommerens herregarderobe

Sommerhalvårets garderobe støvet af. Den velklædte mand præsenterer 3 x skræddersyet tøj til varmere måneder. I den forbindelse minder han om et stiltrick med skjorte, slips, sko og strømper, der virker igen og igen.
Læs mere

Shaping New Tomorrow – anmeldelse af tøj

Shaping New Tomorrow blev bygget på 2010’ernes slim fit-stil. Tøjet sad slikkende tæt og var fyldt med elastan, så man kunne bevæge sig i det. Nu vil ungdommen have vidde i deres gevandter og masser af den. Hvordan grejer “Shaping” det? Vi så forbi for at prøve den nyeste kollektion i butikken på Købmagergade i København.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Thomas Egebæk til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Torsten til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2
  • Lars til Drake’s – test af jakkesæt MTM – del 2

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026