Nørdede sartoriale detaljer
Den avancerede sartorialist er hinsides spørgsmål om, hvor mange knapper man skal knappe i jakken, og hvor langt slipset skal være. Han nørder med detaljernes detaljer, som kun han selv og en håndfuld andre landsmænd er bekendte med.
Lad os se på fem nørdede sartoriale detaljer.
1. Gymfknaphul
Ifølge Ordbog over Det Danske Sprog (1700-1950) er en gymf en “tynd, med silke overspunden snor, der lægges langs kanten af knaphuller, og hvorover der sys.”
Hvis en skrædder benytter en sådan gymf, skaber han med andre ord et gymfknaphul. Det har en udstående profil og skinner som følge deraf mere end et almindeligt fladt knaphul.
Derfor kalder italienske skræddere også nogle gange gymfknaphullet for “asola lucida”, et skinnende knaphul.
“A Milanese buttonhole”, et milanesisk knaphul, hedder gymfknaphullet også.
I den forbindelse skal man bemærke, at “Milanese” ikke har videre forbindelse til en særlig milanesisk skrædderitradition. Det går på, at den gymftråd, mange skræddere tidligere benyttede, bar mærket “La Milanese”. I dag leverer Gutermann, et gammelt, tysk firma inden for tilbehør til herreskrædderi, den rette gymftråd.
Der er ingen praktiske fordele i et gymfknaphul. Vi er i show-genren og flot er det, et af de diskrete små signaler til andre sartorialister, der bekræfter et fælleskab, og at man en smule hævet over hoben.
2. Bukseopslag med knap
Der kom opslag på bukserne omkring 1910. Det var begyndt på cricketbanen i 1880’erne, da spillere fik for vane at smøge deres hvide flannelsbenklæder op.
Opslag bidrager til et godt fald i bukserne og er i det hele taget en feature, som de fleste vælger, hvis de bestiller et skræddersyet jakkesæt. Sådan er det.
Flere skræddere går så vidt, de fraråder bukser uden opslag. Af princip.
Men det handler her om bukseopslag med knap. Der kan jo samle sig en mængde nullermænd i et bukseopslag. Dem kan man fiske ud med en børste. Let er det nu ikke. Ville det ikke være smart, hvis man kunne knappe opslagene op?
Jo, og sådanne opslag findes – hos skrædderen. I stedet for at sy opslagene fast, syr han en knap og knaphul i bukserne nederst, og så kan man knappe opslagene op.
3. Forsænkede bæltestropper
Da man i Mellemkrigstiden begyndte at skifte fra selebukser til bukser med bæltestroppe, opstod der en mellemvare af et par bukser. De gik højt i taljen som selebukser og havde tillige en bred bukselinning. I stedet for seleknapper havde man dog syet bæltestropper på.
Sammenlignet med dagens bukser med bæltestropper sad stropperne lavere på overgangsbukserne, så bukselinningen stod og strittede.
I dag er designet altmodisch. Benytter man det på bukser og shorts, giver man dem et dekadent strejf.
Jeg har aktuelt et par shorts på vej fra skrædderen med forsænkede bæltestropper.
4. Ballonlæg
I kabinettet for sartoriale specialiteter finder man også et ballonlæg eller et wienerlæg. Det benyttes mest kendt på ryggen af lodenfrakker.
Det sker nu også, at en sartorialist lader dem indsætte i bukselinningen. Et wienerlæg arbejder ikke gnidningsfrit sammen med en pressefold i bukserne, som et indadvendt eller udadvendt læg gør. Så wiernerlæg i bukselinningen er en raritet og noget, man bør overveje to gange.
Men wienerlæg – ballonlæg – findes. Og en sartorialist har blik for dem. Det er det, det går på.
5. Blind knap i jakken
Den sartoriale årvågenhed gælder også knapkombinationer på især dobbeltradede jakker, der tilbyder flere muligheder: En række, to rækker, tre rækker, fire rækker. Revers, der trækker til mellemste knap. Revers, der trækker til nederste knap på. Og så videre.
Den enkeltradede jakke er mere enkel. Den har i reglen to eller tre knapper foran, undertiden en enkelt eller fire.
Der er så også den enkeltradede jakke med tre knapper foran, hvoraf den øverste er blind, det vil sige, at reverset skjuler den helt eller delvis for blikket lige på jakken.
Italienske skræddere kan lide designet, engelske skræddere i mindre grad. Ulempen er, at knaphullet øverst kan forstyrre rullet i reverset en smule.
Til gengæld kan man bære tre knapper på sin jakke og samtidig bevare en åbenhed på fronten, som en jakke med to knapper foran typisk har.
Hvad er dine anbefalinger omkring enkeltradet jakke overfor dobbeltradet jakke? hvornår skal man vælge den ene frem for den anden?
Når man har to-tre enradede jakkesæt, kan man overveje en dobbeltradet. Sidder det godt, giver det en vældig god silhuet. Et dobbeltradet jakkesæt er ikke mere formelt, men en smule mere dandyagtigt, fordi det er usædvanligt. Man skal være opmærksom på, jakken skal holdes lukket hele tiden og ikke blafre med alt sit stof foran