Mere vildmand end købmand
Klavs Graae er en vildmand. Sådan så jeg ham for mig, da jeg steg på toget til Dyssekilde i Nordsjælland, hvor læderhåndværkeren nu holder til.
De par gange, jeg tidligere har mødt ham, har jeg oplevet øjeblikkeligt temperament og lidenskab, det modsatte af kølig købmand.
Det har sikkert også været problemet for Klavs Graae – at han ikke har været nok kølig købmand. Han var været vanvittigt meget på produktet og at lave det bedste af det bedste. Det har resulteret i enestående gode lædervarer, men også i en noget ujævn strøm af moneter.
“Jeg har været naiv,” siger han, da vi sidder i en af hans stuer, der fungerer som værksted.
“Vi ville stå ved siden af Louis Vuitton på hylden i Paris,” fortsætter han og åbner døren lidt på klem for de ambitioner med kollektioner af luksuriøse lædervarer, som han og tidligere kompagnoner i firmaet Graae Copenhagen havde.
I dag har Graae Copenhagen fået nye ejere, og Klavs Graae har sluppet sine ejerandel, men er tilknyttet som freelance-designer. Og så er han ellers flyttet på landet og vendt tilbage til fundamentet, som han har bygget sit gode ry på: bælter på bestilling.
Skandinaviske huder er bedst
Bælterne er som læderhåndværkeren selv vilde skabninger.
For det første hjemtager Klavs Graae sit kernelæder fra et nøje udvalgt italiensk garveri, som han har frekventeret siden starten af 90’erne.
“De er det bedste garveri i Italien, nummer ét. De bruger kun huder fra Skandinavien, som har meget tætte taver, altså en tæt struktur, til forskel fra sydeuropæisk kvæg, der har løsere taver,” siger Klavs Graae.
Desuden benytter garveriet de traditionelle metoder, som den dedikerede læderhåndværker sværger til.
“For mig har fyordet altid været kromgarvet læder og dækfarvning. Læderet skal være vegetabilsk garvet og indfarvet med transparent anilin-farve, så det kan generere patina med tiden,” siger Klavs Graae og pointerer, at der er en grund til, hans firma hedder “The Soul of Leather”.
Det handler også om bæltespændet
Når man betaler flere tusinde kroner, som man gør for et af Klavs Graaes bælter, handler det ikke bare om prisen på omhyggelig forarbejdning og udsøgt kernelæder, krokodilleskind eller elefantlæder. Bæltespændet betaler man også for.
“Jeg designer selv spænderne og får dem støbt hos en gammel, gedigen samarbejdspartner i Tyskland, normalt i Sterling Silver 925, men også engang imellem i 18 karat guld, hvis kunden vil betale for det. Det er der jo nogen, der vil,” siger Klavs Graae og smiler.
Elefantnosse
Mens man har spenderbukserne på, kan man også overveje en af de tasker, som Klavs Graae har udviklet til jagt.
“Den der er en patrontaske, man spænder rundt om livet, så der er hurtig adgang til haglpatronerne, hvis man for eksempel er på fuglejagt, og den der kaldes 2en elefantnosse”, ja, det kalder man den. Man bruger den, hvis man skal transportere mange patroner frem til jagten,” siger han, mens han peger på et par patinerede brune tasker, der er hænger og dekorerer værkstedets væg.
Hippietiden
Han har været i gang i mange år, Klavs Graae. Det begyndte i 1967, året, da unge mennesker lavede sit-downs i San Francisco og året før universitetsprotesterne i Paris.
“Hippietiden er en del af min historie og livsanskuelse, og der vil altid være kvaliteter og indsigt fra den periode, som følger mig resten af livet,” fortæller han.
“Vi var en generation, som var vokset op under en forbrugsfest efter Krigen. Det var slut med “Rich’s” [red. erstatningskaffe], vi fik bil, og vi kunne købe et hus. Men at forbruge blev tomt. Vi kastede os over meditation og yoga, og vi ville være tættere på naturen. Læderhåndværket passede ind,” siger Klavs Graae om starten på sit arbejdsliv.
Der er identifikation i luften, når Klavs Graae taler om dengang. Men stemmen er samtidig helt rolig, og jeg sporer også en moden afstand, et strejf af kølig købmand, når han sætter ord på.
Den tvetydighed i karakteren forsvinder dog snart igen, da Klavs Graae spontant lægger sig ned på værkstedets trægulv og hviler sit hoved blidt ind mod et udstoppet vildsvin, han har stående, som var de gode, gamle venner.
Vildmanden er tilbage.
Jeg har to af hans bælter og en af hans rejsetasker. Bælterne bruger jeg hele tiden, men tasken er desværre for tung, så ofte vælger jeg en kanvastaske i stedet for.