• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Markus Victor Kaalund gjorde et fund

31. oktober 2019, af Torsten Grunwald

Markus Victor Kaalund Rasmussen

Det svære vintage-tøj

Markus Victor Kaalund Rasmussen har lært sig den kunst at opspore godt vintage-tøj. Som studerende (Religionsvidenskab) er vintage-vejen en prisvenlig måde at få gode stykker tøj i hænde, men kræver, man bruger meget tid på sine indkøb. Vintage-tøj er tricky, fordi det er så tilfældigt, hvad der dukker op af størrelser og design i butikker, både dem på internettet og den lokale Røde Kors-butik.

Panther Sko

Markus Victor Kaalund Rasmussen panther sko

I sensommeren kom Markus Victor Kaalund Rasmussen på sporet af et par brogue-sko fra Panther Sko, en nu forsvundet dansk skofabrik, der i 1900-tallet i konkurrence med Hertz Sko og Wedela syede fodtøj til mange danske mænd og kvinder, der ville og kunne betale for kvalitet.

Panther Sko var en del af Dansk Læder- & Skotøjsindustri A/S, som havde fabrik i Heimdalsgade på Nørrebro i København. De lukkede som deres konkurrenter i starten af 1970’erne.

panther sko
Varevogn foran skofabrikken i Heimdalsgade på Nørrebro i København. Foto: Det kgl. bibliotek

Et par brogues fra Panther Sko

Markus Victor Kaalund Rasmussen panther sko

Skoene er ubrugte, givet købt af en ældre herre, som aldrig nåede at spadsere i dem, eller måske ikke kunne passe dem. Den relativt spidse snude er forbløffende nutidig. Der er i det hele taget noget tidløst over designet. Markus Victor Kaalund Rasmussen betalte 400 kr. for dem, en størrelse 45,5.

Skoene er randsyede, på maskine, og kan således sammenlignes med Church, Crockett & Jones, Carmina og alle de andre mærker inden for randsyede sko, der hersker i dag.

Syningen i slidsålen er lukket og spidsen forstærket med messingstifter.

Markus Victor Kaalund Rasmussen panther sko

Der er generelt gjort en del ud af små detaljer, hvis man betragter slidsålen af læder.

Man må smile lidt ad sprogbrugen, der ikke rigtigt kan bestemme sig. Skoene er “Sanitized”, “Randsyet” og “Made in Denmark”.

Den første attribut er mest interessant. “Sanitized” går formentlig på et perforeret, syntetisk indlæg klæbet på indersiden overlæderet foran. At det har virket effektivt mod fodsved og deslige ubehageligheder, er nu svært at forestille sig.

Hele skohælen er gummibelagt, ikke bare den bagerste del, som man almindeligvis ser i dag. Løsningen her syner en smule grov og resolut med nutidens øjne.

Markus Victor Kaalund Rasmussen er så heldig, at skoene passer hans fødder tæt på perfekt. Trods 45-50 års hvile er skoene klar-parat til 2019.

Markus Victor Kaalund Rasmussen

Markus Victor Kaalund Rasmussen giver skoene fint selskab med grå uldbukser og dobbeltradet blå blazer, tillige vintage-fund af dansk oprindelse.

Markus Victor Kaalund Rasmussen

Brugen af farver og mønstre imponerer også. Markus Victor Kaalund Rasmussens regimentslips står sig glimrende med pyntelommetørklædet, silketørklædet og jakkens messingknapper.

panther sko
Annonce for Panther Sko anno 1910.

Foto: Torsten Grunwald

Share

Skrevet i: Brune sko, Sko Tags: derbysko 2 kommentarer

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Søren Kragh Lindbo skriver

    1. november 2019 kl. 11:04

    Dejligt at kunne finde den slags. Jeg finder dig aldrig meget i Danmark.

    Et tip fra mig hvis man nogensinde er i Hamborg, så må man ikke misse Rudolf Beaufays, i Bücherdtraße. Fantastisk engelsk og europæisk vintage herretøj. Jeg fandt en Siciliansk arbejdsjakke, Cordings frakke, boating blazere, skole halstørklæde r, sko (Church’s, Alden) slips, der var simpelthen så meget at man blev helt overvældet.

    Besvar
  2. Lord Hat skriver

    7. november 2019 kl. 17:04

    Det var dog dejligt, at de har fået et godt hjem.

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Forbudt og godkendt sommertøj

Sommertøj, du skal undgå, og sommertøj du skal gå i. Den velklædte mand leder dig igennem varme dage, uden du svigter den gode stil.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 5

Hvorfor du roligt kan bære hvide bukser uden at ende som en modejunker og anden læring fra Firenze.
Læs mere

Massimo Dutti – inspektion af ny butik

Massimo Dutti har netop åbnet en butik i København. Mærket har et ry for at levere sofistikeret herretøj til en meget venlig pris. Vi så forbi for at undersøge og prøve tøj fra sommerens sortiment og nå frem til en konklusion.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 4

Når mænd slapper af på byens restauranter og cafeer, træder en bestemt tøjmode tydeligt frem. Gadefoto fra Firenze.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Mr X til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Torsten til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj
  • Lars til Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026