De fire engelske tommer
“I 1924 var Prinsen af Wales på en stor rejse gennem USA. På den rejse præsenterede prinsen et nyt buksedesign ved navn plusfours,” skriver Kaare Lauring i værket Københavnerliv (2010).
Dernæst forklarer historikeren lidt forvirrende, at plusfours “var bukser, der stoppede lige under knæet, og navnet kom sig af, at buksebenets diameter rundt om knæet holdt den normale diameter plus fire inches. I løbet af tyverne og trediverne blev de fire inches udvidet ganske betragteligt, hvorved plus fours, meget passende, fik det danske øgenavn: pludderbukser.”
Sagen er mere præcist den, at de fire inches henviser til længden på knæbukserne – at de går til og med knæene “plus fire (engelske tommer)”, som Den Danske Ordbog forklarer.
Plusfours har derudover stor vidde, det er rigtigt. Foruden stil er pointen med dem komfort, hvad man generelt blev besat af i 1920’erne. Man smed de stive skjorteflipper og -manchetter og klipfisken, der var spændt ned over brystet. Jakkerne fik drapé, og de rummelige “oxford bags” blev rasende populære.
Hertugen af Windsor (dengang Prinsen af Wales), der ledte tøjrevolutionen, fortæller selv i sine erindringer, at han og hans kammerater forelskede sig i “at klæde sig blødt”.
Prinsen af Wales forandrede også herregarderobens gamle, tætsluttende knæbukser, de såkaldte knickers. Resultatet var plusfours, meget rummelige knickers, der også var de fire tommer længere.
Mange mennesker, både mænd og kvinder, tog plusfours til sig i 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne. Golfspillere, studerende og friske skoledrenge var storforbrugere i udpræget grad. De kombinerede knæbukserne med med tykke, knælange strømper, robuste lædersko, tweedjakke, evt. en Norfolk-jakke, og en tweed cap med stor puld.
Udkonkurreret efter Anden Verdenskrig
Med Andens Verdenskrig afslutning og 1950’ernes moderne tider forsvandt plusfours fra gadebilledet.
De var ikke andet end “pludderbukser” i selskab med de nye, forjættende cowboybukser og khaki-bukser, der nu tilflød Europa fra USA.
Skriv et svar