Silkeskjortens danske rødder
Længe før Andens Verdenskrig fandtes der silkeskjorter til mænd. Folkevisen Elverskud, som komponisten Niels W. Gade gør brug af i sit værk af samme navn fra 1854, besynger silkeskjorten. Elverkongens mørke datter prøver at lokke den unge svend, der ellers står og skal giftes med en dydig, blond pige, i fordærv:
“Hør du, hr. Oluf, træd dansen med mig:/
en silkeskjorte giver jeg dig./
En silkeskjorte så hvid og fin,/
den blegte min moder ved måneskin.”
Oluf tør ikke tage imod elverdatterens silkeskjorte (og andre gaver), hvorefter hun forbander ham, slår ham ned og sender ham bevidstløs hjem på en hest. Nogle dage senere dør han. Hans vordende brud finder ham. Hun kysser ham på munden, og i samme øjeblik dør hun. Kort tid efter tager Olufs mor sig af dage af sorg.
Så det kan have sine alvorlige konsekvenser ikke at tage imod en silkeskjorte, når chancen byder sig. Det må være moralen!
En kulørt skjorte af silke
Jeg faldt også over en lille passage hos forfatteren Aage Dons (1903-1993), hvor han benytter en skjorte af blålilla silke til en persontegning:
“En sort og meget straalende Italiener gik forbi. Flippen i den violblaa Silkeskjorte stod åben, og man så hans brune Bryst,” skriver Aage Dons i novellesamlingen Febertræet (1975).
Tøjstilistisk har passagen to pointer. Dels kan en kulørt skjorte af silke, for eksempel i blå nuance, benyttes som en elegant fritids- og sommerskjorte. Dels står en mørk nuance særligt godt til en mørklødet person. En dansker i de sædvanlige lyse og mellemblonde nuancer bør i stedet overveje rød, brun og tilsvarende varme valører.
Skriv et svar