Ægte stil ifølge G. Bruce Boyer

Essays om klassisk herretøj

Amerikaneren G. Bruce Boyer er nok den fineste essayist udi herretøj, der er. Han er ikke specielt brugbar på et praktisk, vejledende plan, men kan man lide modehistorie og anekdoter om klassisk tøj, er hans bøger god underholdning og med til at sætte klassisk tøj i perspektiv.

I sin seneste bog, True Style (2015), afviger han til sidst fra sine sædvanlige essay og opstiller 25 “maksimer” for ægte stil, True Style. Jeg har oversat de 25 maksimer og givet dem en kort kommentar med.

Boyers maksimer for ægte stil

1. Stil er kunsten at bøje mode til personlighed.

2. Mode står i kursiv, mens stil hvisker mellem linjerne.

3. Det kan ofte kræve uforholdsmæssigt mange tanker og anstrengelser at gøre tingene enkelt. Og en højt udviklet æstetik.

4. En modernistisk æstetisk teori: Jo mere højt udviklet den æstetiske sans er, jo mere subtil og enkel er stilen, og jo mere mystisk er koden.

5. Stil og smag er særlige intelligensformer.

6. Den indstuderede nonchalances stil er yndes psykologiske sejr over orden.

7. Når det gælder smag, behøver man ikke at se skoven, hvis man kan se træerne godt nok.

8. Der er intet rigtigt eller forkert ved stil. Ligesom et digt er det bare.

9. At undgå mode bevidst, er i sig selv en dedikeret mode.

10. Sportstøj får mange mennesker til at se mindre atletiske ud end i praktisk talt alt andet tøj, de ellers kunne bære.

11. I en verden med rigelige og forskellige valgmuligheder er tilbageholdenhed smagens kendetegn.

12. Tøj taler. Faktisk holder det aldrig kæft. Og hvis du ikke kan høre det, er du måske ikke i målgruppen.

13. Luksus kan, som Balzac sagde, være billigere end elegance. Men begge er billigere end mode.

14. Uniformer både inkluderer og ekskluderer.

15. Det er meget nemmere at få det, man vil have, hvis man er klædt på til det.

16. Det kan være mere pinligt at være uhensigtsmæssigt klædt på end at sige noget dumt.

17. Præcision i påklædning er et neurotisk tilflugtssted for de evigt usikre.

18. Det er meget svært for æstetiske vurderinger at overskride dommerens kultur.

19. Nonchalancens ydre skal antyde en styrke, der holdes i ave.

20. De fleste mennesker tror, at de køber stil, når de i virkeligheden kun køber tøj.

21. Designere skaber mode for alle, men kun den enkelte kan skabe stil for sig selv.

22. At klæde sig anstændigt på, bør om ikke andet være et spørgsmål om høflighed.

23. Modens dilettanter er de mest manipulerede mennesker af alle.

24. Tøj er et socialt redskab, ligesom sprog, manerer og humoristisk sans.

25. Ægte stil er aldrig et spørgsmål om rigtigt eller forkert. Det er et spørgsmål om at være sig selv med vilje.

Kommentar til Boyers maksimer

Man skal fortolke maksimerne hver især. Det ligger i genren.

Hvis jeg skal knytte et par bemærkninger til dem, vil jeg dog sige:

• Boyer er en pragmatisk mand. Stil er både-og. Man kan og skal ikke undvige tidens tøj og samtidig må man sætte et personligt aftryk på det.
• Man må opøve sin æstetiske sans, så det personlige præg også bliver et skønt præg.
• Man skal give plads til nonchlance i tøjstilen. Man må ikke lade sig paralysere af præcision. Sammenlign med Søren Ulrik Thomsens ord.
• Ægte stil bygger på en indre harmoni, ikke på en social eller politisk godkendelse.
• Lille kritik til sidst: Boyer har en tendens til at forveksle enkel stil og god stil i sine maksimer. Jeg kan være med på, at elegance implicerer en vis enkelhed i udtrykket, og at god stil altid kræver, man giver sin påklædning form. Men god stil rækker videre end enkelhed. Man kan også være brandgodt klædt i en kompleks tøjstil. Hvis man forstår at afstemme de mange virkemidler. Som eksempelvis Hertugen af Windsor.