• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Log ind

Den velklædte mand

  • Jakkesæt
  • Sportsjakker
  • Sko
  • Skjorter
  • Tilbehør
  • Casual tøj
  • Festtøj
  • Leben
  • BUTIK DVM
  • Kontakt Torsten

Tankerne før man køber nyt tøj

17. februar 2022, af Torsten Grunwald

køber nyt tøj tradition og fornyelse
Den engelske skuespiller, instruktør, forfatter m.m. Michael Redgrave (1908-1985) i blå habit & hvidt lommetørklæde med bleggul skjorte og lyserødligt slips. 80 pct. konvention med lille afvigelse i brug af skjorte og slips. Foto: Allan Warren/Wikipedia Commons

1. Hvad er traditionen?

For mig er påklædningskunsten 80 pct. konvention.

Påklædningskunstens forsigtige natur indebærer konkret, at den gode udformning af jakke, bukser, skjorte, sko med videre i hovedsagen ligger i at reproducere en solid, verificeret tradition.

2. Hvilken afvigelse?

I og med jeg har vældig god indsigt i herretøjets tradition, er det krævende spørgsmål for mig den lille afvigelse, der trods alt må være, de sidste 20 pct. I den lille afvigelse ligger det personlige strejf.

For eksempel, i hvilke tilfælde vælge:

  • Et enkelt læg i bukserne i stedet for to?
  • Engelske læg (der vender indad) i stedet for kontinentale (der vender udad)?
  • Tre knapper foran i stedet for to?
  • En enkelt knap på jakkeærmet i stedet for fire?
  • Bukseopslag på 5 cm i stedet for 4,5?
  • Skip’e bukseopslag helt?
  • Brune sko til blå habit?
  • Mørk skjorte til lysere habit?
  • Loafers til jakkkesæt?
  • Gummisåler på sko?

Jeg har intet svar på formel. Det afhænger af klædestoffets tekstur, farvenuancens mætning, inspiration.

Og så:

3. Hvad går jeg med?

Der er ikke noget, der kan hjælpe med et valg som at tænke over, hvad man faktisk går med. Det gør jeg igen og igen. Det er ikke, fordi jeg ikke vil prøve nyt og vovet, men den snusfornuftige betragtning må altid med.

Vil jeg tage et par pæne snøresko på, der har en rigtignok praktisk gummisål?

Kan jeg overvinde mig selv og tage et par chinos på, der er mørkere end jakke og trøje?

Vil jeg irritere mig over ekstra høje bukseopslag på fem cm?

Man har sine indgroede vaner og holdninger, og dem tager jeg bestik af.

4. Hvad supplerer min garderobe?

Desuden må jeg tænke over, hvad jeg allerede har.

Hænger der allerede en blå blazer med enkelt knap på ærmet i klædeskabet, skulle den næste måske have de sædvanlige fire, så jeg får en lille variationsmulighed. Eller jeg kan fastholde den ene knap på ærmet. Afvigelsen kunne til gengæld ligge i lommevalget, hvor jeg vælger påsatte lommer foran og kører uden om de typiske klaplommer.

Klædestoffets farvenuance og tekstur er indlysende nok også et område, hvor jeg vil prøve nyt og ikke blot at gentage.

5. Hvad skrædderens repertoire?

Håndværkeren spiller tillige en rolle, hvis man går til skrædder, skjortemager, håndskomager.

Vil jeg bede skrædderen om at placere lommen 1 cm højere, end han normalt gør?

Det kunne jeg godt gøre, hvis jeg har en klar ide om, hvad det gør ved jakkens proportioner.

Vil jeg bede ham om at polstre jakken mere eller mindre, end han normalt gør?

Aldrig i livet, i al fald ikke, før jeg kender ham rigtigt godt.

Derudover det tvivlsomt, at han ville gå med på ideen. Indlægget er hjerteblod for en skrædder, der er stolt af sit virke.

Share

Skrevet i: Andre håndværkere, Butikker, Forhandlere, Herreskræddere Tags: stiltip Skriv kommentar

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

I det fine herretøjs tjeneste

Test af håndsyede sko og skræddersyede skjorter samt et skræddersyet jakkesæt. Desuden et par nye forførende butikker online. En beretning med foto fra Den velklædte mands virke i sidste uge.
Læs mere

ANNONCE Bestil tøj hos Den velklædte mand

Herretøj og tilbehør, du kan bestille i Den velklædte mands butik. Detaljer, pris mv. (Fri adgang)
Læs mere

Gant – test af Oxfordskjorte og andet tøj

Gant fremstiller den helt rigtige Oxfordskjorte, siges det. Holder den påstand? Vi besøgte deres store butik på Strøget i København for at teste deres Oxfordskjorte samt chinos og jakker fra deres sortiment.
Læs mere

Huller i garderoben

Der er huller i garderoben. Også hos Den velklædte mand. Her er 5 styks beklædning, han planlægger at erhverve sig for at fylde hullerne ud.
Læs mere

Min perfekte skjorte

Den velklædte mand har over årene været igennem over 100 skræddersyede skjorter fra forskellige skjortemagere. Den erfaring har gjort, han nu har 5 præcise ønsker til sin perfekte skjorte.
Læs mere

Fire forandringer på min vej i klassisk tøj

Den velklædte mand har været på afveje og fundet hjem igen. Her er fire af hans fejltrin.
Læs mere

A.D. Sartoria – test af jakkesæt MTM – del 2

Den store dag var oprunden. Vi så forbi A.D. Sartoria i Lille Strandstræde i København for at evaluere resultatet af et jakkesæt made to measure.
Læs mere

Harmonisk brug af herresko

Skomodeller dur med noget tøj og med andet ikke. Kan man fx bære loafers til et jakkesæt? Og hvad med brune sko til en marineblå habit? Den velklædte mand forklarer, hvordan du skal bruge sko og tøj, så udtrykket bliver harmonisk.
Læs mere

Ukendte engelske tøjmærker

England overrasker. Den velklædte mand har fundet 10 mindre mærker inden for herretøj og tilbehør, som du næppe kender. Alle er Made in England.
Læs mere

Pitti Uomo juni 2026 – del 6

Har dine bukser nok benvidde? Mange 5-10 år gamle bukser ser alt for smalle ud i dag. Pitti Uomo-messen sætter situationen på spidsen. Der dyrkes benklæder med volumen. De sidste 30 foto fra Firenze.
Læs mere

Primær Sidebar

Find hvad du søger

Bliv medlem

ANNONCE: Drivert efter mål

Annonce: Håndsyede sko efter mål

Annonce: Italiensk håndskrædderi

Seneste kommentarer

  • Thomas Egebæk til Made in Frederiksberg
  • Torsten til I det fine herretøjs tjeneste
  • Sander Bøe Bertelsen til I det fine herretøjs tjeneste

Foredrag ved Torsten

ANNONCE Bukser efter mål

ANNONCE: Jakketørklædet

Giv et premium-medlemsskab i gave

ANNONCE Målsyede skjorter

ANNONCE Slips efter mål

Annonce: Skræddersyede skjorter

Grunwald True Style Logo

Annonce: forandringsskrædderi i topklasse

Grunwald True Style Logo

Følg på sociale medier

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

Torsten i Dagbladet Børsen

Artikler af Torsten på Dagbladet Børsens hjemmeside.

Få Den Velklædte Mand på e-mail

Den velklædte mand er tilmeldt

Copyright: Den velklædte mand 2008-2026